Sådan bruger I beregneren

Beregneren giver et 12-måneders tal for, hvad en handel med overskudsvarme er værd for jer: en besparelse, hvis I køber, en indtjening, hvis I sælger. Denne side forklarer felt for felt, hvad I skal indtaste, hvor tallet findes, hvad det gør ved resultatet, og hvad tallet er og ikke er. Alt, der står her, er det samme, som motoren regner med.

1. Hvad tallet er, og ikke er

Tallet er en screening: den kommercielle værdi af handlen, måned for måned, regnet deterministisk. Samme indtastning giver altid samme tal, og hver linje i resultatet kan efterregnes i hånden ud fra forudsætningerne nederst på siden. Der indgår ingen skøn, som I ikke kan se.

Køberen betaler aldrig mere, end den egen alternative varme koster: det er købers loft. Det følger af reglen om nødvendige omkostninger i varmeforsyningsloven, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med: en forsyning må kun indregne omkostninger, der er nødvendige, og dyrere varme end alternativet er det ikke. Motoren finder loftet og sælgerens gulv og lægger den aftalte pris midt imellem, som en neutral forhandling ender.

Som sælger er gulvet jeres egen omkostning ved at levere (typisk tæt på nul for overskudsvarme, plus et eventuelt eget temperaturløft), og indtjeningen er aftalt pris gange volumen, minus Celembis gebyr på 5 % af bruttoværdien, plus den køling I sparer, minus det, varmen ellers var værd for jer. En måned, der ville give tab, bookes til nul: ingen af parterne handler med tab.

Tallet er ikke et projektforslag, en hydraulisk beregning af nettet eller et anlægsbudget. Det siger, om der er en forretning at gå videre med, og hvor stor den er. Afsnit 8 beskriver, hvad der skal ske derfra, og hvem der gør det.

2. De felter, der giver det første tal

3. Afstand, rør og prisområde

4. Periode og profiler

5. Investering og temperaturløft

Hvem løfter temperaturen, og hvem betaler for udstyret, afgør både prisen og tilbagebetalingen. Den almindelige danske model er, at forsyningen tager imod lavtemperaturvarme og løfter den centralt på egen varmepumpe, og betaler tilsvarende mindre for den rå varme. Alternativet er, at sælgeren løfter før salg. Vælg rolle, så viser beregneren det rette felt.

6. Grundlast, køling og lager

Kun for købere. Afsnittet svarer på, hvor meget kilden faktisk kan fortrænge, og hvad kildens sommeroverskud er værd. Alle tre felter er valgfrie, og tomt betyder ikke med.

7. Sådan læser I resultatet

Overskriften er årets besparelse eller indtjening i kr, ikke en garanti. Under den står et par sætninger skrevet af motoren, en pr. emne: prisen, fysikken, matchet mellem jer og modparten, investeringen. Hver sætning er en konklusion af tallene nedenfor, ikke en vurdering.

Nøgletallene: handlet volumen, besparelse pr. MWh, varmetab, Celembis gebyr (5 % for sælger, nul for køber), tilbagebetalingstid og afkast, når der er en investering.

Månedstabellen viser for hver måned volumen, kroner og en bar. Fuld bredde er den tungeste måned. Baren er delt: det, kilden leverer direkte (fyldt), det, der kommer fra lageret (prikket), og det, modparten ikke kunne dække eller tage (skraveret). Linjen under hver måned siger, hvor kildens rest gik: til køling, til lager, ubrugt, eller stoppet af røret. Tolv fyldte barer betyder, at modparten følger jer; det er standardantagelsen, ikke en observation.

Ikke dækket og ikke afsat er den årlige sum af det skraverede, med procent. Det er tallet at tage med til mødet.

Forudsætningerne nederst er kontrakten: hver linje nævner de tal, resultatet er regnet med, inklusive tabsfaktoren, rørets kapacitet, benchmarks og afgiftssatsen. Kan I ikke efterregne et tal, så mangler der en linje, og det vil vi gerne vide.

Følsomhed: resultatet genregnes med ændrede forudsætninger, fx en anden modpartsprofil eller et rør en dimension større, og viser forskellen i kr. Det er de nemmeste steder at flytte tallet.

Del-linket lægger alle jeres indtastninger i adresselinjen efter tegnene #s=. Sendes linket videre, genskabes beregningen præcis. Forsidens tal er et sådant link. PDF'en indeholder overskriften, nøgletallene, månedstabellen, forudsætningerne og anbefalingerne på en side, til den, der ikke sad ved skærmen.

Den offentlige beregner tillader 10 beregninger i timen pr. adresse. I portalen regner I uden den grænse, og resultatet bliver til et ordreudkast, den tungeste måned som én ordre, klar til markedspladsen.

8. Fra tal til projekt

Et projekt med overskudsvarme har tre lag, og beregneren er det første.

1. Screening og match. Er der en forretning, hvor stort er prisrummet, hvem er modparten. Det er beregneren og markedspladsen.
2. Teknisk og juridisk validering. Rådgiveren og forsyningen: hydraulisk beregning af nettet, rørets detaildimensionering og varmetab efter EN 13941, anlægsdesign og budget, og det projektforslag efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen (BEK nr. 697 af 6. juni 2023), som kommunen skal godkende, med Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Det lag erstatter beregneren ikke, og en handel på Celembi fritager ikke for det.
3. Udførelse og drift. Entreprenør og rørleverandør bygger. Celembi afregner leverancen på målerdata og udsteder evidensen til revision, EED artikel 26 og CSRD.

Tag disse tal med fra beregneren til rådgiveren: årligt volumen og månedsprofil for begge sider, det, der ikke dækkes, fremløbs- og returtemperatur, afstand, rørdimension og rørets kapacitetsmargin, den aftalte pris pr. måned, og CO₂-mængden. De står alle i resultatet og i PDF'en, og knappen Hent datapakke under resultatet giver dem som CSV til regneark, energyPRO eller projektforslagets skabelon: indtastninger, månedstabel, årstal, konklusioner og forudsætninger, med del-linket øverst. Så starter lag to med tallene på bordet i stedet for med et halvt års indsamling.

9. Standardværdier

Det, motoren regner med, når et felt er tomt. Hver af dem oplyses i resultatets forudsætninger, når den er brugt.

Rørets anlægspris pr. meter, når I ikke oplyser en (2022/23-niveau, landsbyveje inklusive gravning; over DN 200 ekstrapoleret). En transmissionsledning i åbent land er billigere, en bygade dyrere. Over DN 500 er ledningen et projekt i sig selv, og prisen bør komme fra et tilbud.

10. Ordliste

Substitutionsprincippet

Forsyningstilsynets praksis under varmeforsyningslovens regel om nødvendige omkostninger: en forsyning må ikke betale mere for varme, end den selv kan producere eller købe den til. Energistyrelsen vurderer, at princippet sjældent gælder direkte for overskudsvarme; loftet følger i stedet af selve reglen om nødvendige omkostninger, og det er det samme loft.

Loft og gulv

Det mest, køberen kan betale uden at tabe, og det mindste, sælgeren kan tage uden at tabe. Prisen lægges midt imellem.

Marginalkilde

Den varmekilde, der skrues ned først, når billigere varme kommer ind. Det er den, overskudsvarmen fortrænger, og den, der sætter CO₂-faktoren.

Grundlast

Varme, der produceres uanset, fordi anlægget ikke kan eller skal skrues ned. Kan ikke fortrænges.

DN

Rørets nominelle diameter i mm. Sætter kapacitet, tab og pris.

EN 253

Standarden for præisolerede fjernvarmerør; dens isoleringsserier og U-værdier giver rørets varmetab pr. meter.

COP

Varmepumpens eller kølerens ydelse pr. enhed el. Et lille temperaturløft giver høj COP og lav driftsomkostning.

Rundtur

Den andel af den lagrede varme, der kommer ud igen. 75 % betyder, at hver fjerde MWh går tabt over sæsonen.

Ikke dækket, ikke afsat

Købers behov, som kilden ikke leverer, og sælgers varme, som køberen ikke tager, måned for måned.

Guiden følger motoren: når en forudsætning ændres, opdateres den her og i resultatets forudsætninger samtidig. Senest gennemgået 4. september 2026. Spørgsmål eller et tal, der ikke kan efterregnes: kontakt@celembi.dk.