Overskudsvarme - den komplette guide

Overskudsvarme er den varme, som datacentre, industri og proces­anlæg producerer som biprodukt - og som i dag oftest sendes ud i luften, mens fjernvarmeselskaber få kilometer væk fyrer med gas, flis eller el for at dække det samme behov. I 2025-26 faldt de tre brikker på plads, der gør varmen til en handelsvare: prisloftet blev afskaffet, CO₂-afgiften stiger frem mod 2030, og EU kræver nu kortlægning af varmen. Denne guide samler overblikket og linker til de dybe analyser.

Hvad er overskudsvarme - og hvem har den?

Overskudsvarme (også kaldet spildvarme) er termisk energi, der opstår som biprodukt af en anden aktivitet: serverdrift, procesindustri, køling, rensning eller bagning. Den findes i alle størrelser og temperaturer - fra et supermarkeds kølekompressorer til et datacenters serverhaller og et stålværks ovne. Fælles for dem er, at varmen allerede er betalt; spørgsmålet er kun, om den genbruges eller bortledes.

De typiske kilder i Danmark er datacentre, procesindustri (kemi, fødevarer, støberier), renseanlæg, supermarkeder og kølelagre, bryggerier, bagerier og krematorier. På købersiden står fjernvarmeselskaberne, som kan erstatte marginal produktion - typisk gas, el eller biomasse - med lokal genbrugt varme, når økonomien og fysikken hænger sammen.

Kommunerne kortlægger i disse år potentielt tilgængelig overskudsvarme som led i deres varmeplaner (et krav i varmeforsyningsloven), og kortlægningerne viser uudnyttet potentiale fra industriparker og datacentre i store dele af landet.

Hvorfor findes der først et marked nu?

Elmarkedet har i årtier haft det, en handelsvare kræver: en børs med løbende prisdannelse, standardiserede afregninger og dokumentation, alle parter stoler på. Overskudsvarmen har aldrig haft noget af det - der fandtes hverken et sted, hvor udbud og efterspørgsel mødtes, en anerkendt prisdannelses-mekanisme eller en standard for, hvordan en leverance afregnes og dokumenteres.

Oven i infrastruktur-hullet lå en regulatorisk bremse: prisloftet holdt i mange tilfælde prisen under markedsværdien, så projekter, der var teknisk mulige, ikke kunne hænge sammen kommercielt. Varmen blev bortledt - ikke fordi den var værdiløs, men fordi rammerne til at handle den manglede. Med prisloftets afskaffelse 1. juli 2025 forsvandt bremsen; tilbage stod infrastruktur-hullet. Det er det hul, en markedsplads lukker: prisdannelse via substitutionsprincippet, deterministisk afregning på målerdata og dokumentation, der kan revideres - det samme fundament, elmarkedet fik for længe siden, bare for varme.

Reglerne i 2026: tre spor, der peger samme vej

1. Prisloftet er afskaffet - prisen forhandles frit

Frem til 2025 begrænsede et lovbestemt prisloft, hvad et fjernvarmeselskab måtte betale for ekstern overskudsvarme - og loftet lå ofte under den reelle markedsværdi, så teknisk mulige projekter ikke kunne hænge sammen kommercielt. Med L 189, vedtaget med bredt flertal (97 stemmer for, 4 imod) den 3. juni 2025 og i kraft 1. juli 2025, er loftet væk: prisen mellem sælger og varmeselskab forhandles nu på markedsvilkår. Forbrugerpriserne reguleres fortsat af Forsyningstilsynet - det er et separat spørgsmål om slutkundens regning.

2. CO₂-afgiften gør fossile alternativer dyrere år for år

Grøn Skattereform indfaser en CO₂-afgift, der frem mod 2030 lander på 750 kr/ton for ikke-kvoteomfattet udledning (375 kr/ton for kvoteomfattet). Hver gang afgiften stiger, bliver det dyrere at fyre med gas - og mere værd at købe genbrugt varme i stedet. På EU-plan trækker ETS og den kommende ETS2 i samme retning. Reguleringen belønner med andre ord den, der får varmen genbrugt.

3. EED artikel 26: kortlægning er nu et krav

EU's reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED II, direktiv 2023/1791/EU) forpligter virksomheder over tærsklerne - 5 MW termisk effekt for industri- og kraftvarmeanlæg, 1 MW IT-effekt for datacentre - til at kortlægge deres overskudsvarme, indberette den og vurdere, om levering til fjernvarmenettet er teknisk og økonomisk forsvarlig. Danmark har implementeret kravene i energieffektivitetsloven (lov nr. 1213 af 2024) med Energistyrelsen som myndighed. Pointen for forretningen: de data, loven kræver, er præcis de data, der afgør, om der er en handel i jeres varme.

Den politiske retning: regeringsgrundlaget 2026

Firkløverregeringens politiske grundlag fra juni 2026 nævner ikke overskudsvarme med ét ord - og er alligevel en betydelig strukturel medvind. Grundlagets energikapitel sætter målet, "at der i 2035 ikke er boliger, der opvarmes med naturgas og olie", med en konkret konverteringsmodel varslet allerede i 2026 og et strakstilskud til udfasning af gas- og oliefyr. Samtidig vil regeringen "fremlægge en plan med ambition om at udfase brugen af importeret biomasse så hurtigt, som det er forsvarligt", arbejde "målrettet for en øget elektrificering af industrien" - og der afsættes 2 mia. kr. årligt til elektrificering og energi.

Regnestykket: boligerne, der forlader gassen, skal over på varmepumper eller fjernvarme; biomassen, der udfases, skal erstattes af andre varmekilder; og elektrificeret industri producerer mere genvindbar varme tæt på byerne. Hvert mål øger efterspørgslen efter lokal, grøn varme eller fjerner en konkurrerende kilde - uden at overskudsvarmen behøvede et politisk løfte. Medvinden er strukturel, og det er den stærkeste slags.

Hvad er overskudsvarme værd?

Værdien er ikke et gæt - den falder ud af tre offentligt kendte størrelser. Spotprisen i prisområdet (DK1/DK2) sætter gulvet, fordi den afgør, hvad køberens alternativ - typisk en eldreven varmepumpe - koster at køre. Substitutionsprincippet deler gevinsten: prisen lægger sig mellem sælgers laveste acceptable pris og købers dyreste alternativ, så begge parter er bedre stillet end uden handlen. Og CO₂-afgiften løfter værdien, når køberens alternativ er fossilt.

Afstand betyder noget: jo længere varmen skal transporteres, desto mere af gevinsten går til rør og tab - tæt på en eksisterende fjernvarmeledning er forretningen stærkest. I praksis bæres afstanden typisk af den aftalte pris.

Teknikken: temperatur, varmepumper og rør

Temperaturen afgør vejen ind i nettet. Meget overskudsvarme - især fra serverhaller og køleanlæg - ligger under fjernvarmenettets fremløbstemperatur. Så løfter en varmepumpe den: i vores beregner er standardeksemplet et løft fra 35 til 75 °C med en COP omkring 3,5, hvor el-forbruget til løftet er en driftsomkostning, der indgår i regnestykket. Procesvarme fra ovne, kedler og krematorier kan ofte leveres direkte uden løft.

Afstanden koster i rør og tab. Hver handel valideres mod rørfysik, før den foreslås - varmetabet over afstanden beregnes (lineær model eller EN 253-rørstandarden), og en handel, der ikke kan hænge sammen fysisk og økonomisk, afvises automatisk. I praksis bæres afstanden typisk af den aftalte pris mellem parterne.

Anlægsinvesteringen har kendte intervaller. Branchekilder (DBDH, 2024-2025) angiver 5-8 mio. kr. pr. MW termisk for luft/vand-varmepumpeanlæg til industriel varmegenvinding - store havvandsprojekter med tunge civilarbejder ligger højere og er et andet scope. Køber-sidens tilslutning (varmeveksler, pumpe, interne rør) ligger typisk omkring 0,6-0,8 mio. kr. pr. MW, mens trunk-røret mellem sælger og net traditionelt er forsyningens investering under dansk praksis. Beregneren viser CapEx som simple payback og årlig ROI - aldrig fratrukket headline-tallet, da investeringen afskrives separat.

Økonomien bag købers alternativ: seks varmekilder

En handel prissættes mod køberens marginale varmekilde - det anlæg, der ellers skulle have produceret varmen. Substitutionsprisen (loftet for, hvad køberen vil betale) er kildens produktionsomkostning plus en eventuel CO₂-afgift. Datasættet her er det samme, beregneren og afregningsmotoren bruger (benchmark er all-in brændsel + drift, ekskl. CO₂-afgift; Energistyrelsen-baserede 2026-estimater):

Eksempel: en naturgaskedel med 2030-afgiften på 750 kr/ton giver en substitutionspris omkring 400 + 0,18 × 750 = 535 kr/MWh - det er loftet, genbrugt varme skal ligge under for at være attraktiv for den køber. En varmepumpe-køber har derimod et loft omkring 170 kr/MWh plus el-prisens udsving. Derfor er "hvem er køberen, og hvad fyrer de med i dag?" det første spørgsmål i enhver forretningscase.

Fra kortlægning til afregnet handel - trin for trin

1. Kortlæg varmen. Mængde (MWh/år), temperatur og tilgængelighed - tallene ligger ofte allerede i energiledelsessystemet, og EED-pligtige virksomheder har dem fra indberetningen.
2. Beregn værdien. 12 måneders historiske spotpriser mod jeres volumen og køberens alternativ - et konservativt udgangspunkt, ikke et salgsgæt.
3. Opret konto og enhed. Microsoft-arbejdslogin; enheden beskrives med placering, kapacitet, temperatur og rørspecifikation, så fysikken kan valideres.
4. Læg ordren. Sælger: tilbud med minimumspris, volumen og tidsvindue. Køber: behov med volumen og alternativpris. Ordren hviler i ordrebogen, til en modpart matcher.
5. Match og forhandling. Motoren parrer kompatible ordrer, validerer fysikken og forhandler prisen inden for begge parters grænser - deterministisk styret, højst fem runder, og en handel uden reel gevinst for begge sider foreslås aldrig.
6. Levering og måling. Begge parter indsender målte MWh; afregningen udløses automatisk ved anden måling inden for tolerancen (±5 %). Uenighed bliver en dispute i stedet for en diskussion pr. mail.
7. Afregning og dokumentation. Afregningsoversigt udstedes fra sælger til køber; Celembis gebyr (5 % af ny indtjening) trækkes kun på sælgersiden. Måneden samles i en hash-stemplet evidenspakke.

Kommunerne og varmeplanerne

Varmeforsyningsloven pålægger kommunerne at kortlægge potentielt tilgængelig overskudsvarme i deres område og integrere den i den kommunale varmeplan - og regeringsgrundlaget fra juni 2026 vil "følge op på varmeplanerne i samarbejde med kommunerne, så det står klart for forbrugerne, om der med fordel kan og skal udlægges til grøn fjernvarme". For en virksomhed med overskudsvarme betyder det to ting: jeres varme er muligvis allerede registreret i en kommunal kortlægning, og forsyningen i området leder aktivt efter lokale kilder, når planen skal realiseres. Det er en oplagt anledning til at have sit eget regnestykke klar, før samtalen starter.

Sådan kommer salget i gang

Som sælger (industri, datacenter, proces): kortlæg varmen (mængde, temperatur - tallene ligger ofte allerede i energiledelsessystemet), beregn værdien, og læg et udbud i markedet med jeres minimumspris og tidsvindue. Platformen matcher, forhandler og afregner på målerdata - I betaler kun 5 % af den nye indtjening, når en handel faktisk lukkes.

Som fjernvarmeselskab: opret et behov med volumen, temperatur og jeres alternativpris. Handel er gratis for den købende side - altid. Hver beregning viser pris, tariffer, tab og CO₂-forudsætninger, så økonomiafdelingen kan efterregne alt.

Begge sider logger ind med deres Microsoft-arbejdskonto og kan integrere via REST API, når flowet skal automatiseres.

Dokumentationen følger med

Hver afregnet leverance dokumenteres deterministisk: målte MWh, beregningsgrundlag, CO₂-effekt og kildehenvisninger samles i en månedlig, hash-stemplet evidenspakke. Det er samme datapakke, der bruges til EED artikel 26-dokumentation, CSRD-rapportering og CO₂-afgiftsgrundlag - så kortlægningskravet og forretningen løber på de samme tal, og ingen skal bygge et separat rapporteringsspor.

Ordliste

Overskudsvarme (spildvarme)

Termisk energi, der opstår som biprodukt af en anden aktivitet - serverdrift, proces, køling - og som ellers bortledes.

Substitutionsprincippet

Prisdannelsen: prisen lægger sig mellem sælgers laveste acceptable pris og købers dyreste alternativ, så begge parter er bedre stillet end uden handlen.

Substitutionspris

Loftet for, hvad køberen rationelt vil betale: den marginale varmekildes produktionsomkostning plus eventuel CO₂-afgift.

Marginal varmekilde

Det anlæg, køberen ellers ville producere varmen med (gaskedel, varmepumpe, fliskedel) - referencen, en handel måles mod.

Prisområde (DK1/DK2)

Danmarks to elspot-områder - vest (DK1) og øst (DK2) for Storebælt. Spotprisen i området sætter gulvet for varmeværdien.

COP

Coefficient of Performance: hvor mange enheder varme en varmepumpe leverer pr. enhed el. COP 3,5 = 3,5 MWh varme pr. MWh el.

Fremløbstemperatur

Temperaturen på vandet, fjernvarmenettet sender ud. Overskudsvarme under fremløbstemperaturen skal løftes (typisk med varmepumpe), før den kan leveres.

Kortlægningspligt (EED art. 26)

EU-kravet om at virksomheder over tærsklerne (5 MW termisk / 1 MW IT) kortlægger og indberetter deres overskudsvarme.

Prisloft (historisk)

Den tidligere lovbestemte grænse for, hvad et fjernvarmeselskab måtte betale for ekstern overskudsvarme. Afskaffet 1. juli 2025 med L 189.

Evidenspakke

Den månedlige, hash-stemplede dokumentation af afregnede leverancer (målte MWh, beregningsgrundlag, CO₂-effekt) til revision, EED og CSRD.

Guiden er vejledende og opdateres, når reglerne ændrer sig. Konkrete aftaler afhænger af målt levering, afstand og kontraktvilkår. Celembi er en markedsplads - sælger og køber er parterne i handlen.