Prisloftet på overskudsvarme er afskaffet - hvad det ændrer for sælgere og varmeselskaber

Siden 1. juli 2025 er der ikke længere et lovbestemt loft over, hvad et fjernvarmeselskab må betale for overskudsvarme fra et datacenter eller en industrivirksomhed. Afskaffelsen fjerner den regulatoriske kile, der satte mange lovende projekter på pause. Her er, hvad der faktisk er ændret - og hvad det betyder for prisdannelsen.

Hvad var prisloftet - og hvorfor gik det?

Prisloftet på overskudsvarme var en regulering i varmeforsyningsloven, der begrænsede, hvad et fjernvarmeselskab måtte indregne i varmepriserne for indkøbt overskudsvarme fra en ekstern kilde. Baggrunden var forbrugerbeskyttelse: Folketing og Energistyrelsen ønskede sikkerhed for, at selskaberne ikke betalte for meget for varme fra private leverandører og overvæltede det på slutkunderne.

I praksis virkede konstruktionen mod hensigten. Prisloftet lå i mange tilfælde under den reelle markedspris på overskudsvarme - den pris, der ville opstå, hvis fjernvarmeselskabets alternativomkostning (typisk en eldrevet varmepumpe) og leverandørens sparede bortledningsomkostning blev lagt til grund. Det betød, at projekter teknisk og logistisk var mulige, men kommercielt ikke kunne hænge sammen. Dansk Fjernvarme, ESG Danmark og en bred branchekreds argumenterede gentagne gange for, at loftet bremsede netop de investeringer, klimadagsordenen kalder på.

Med L 189 (2024-25) - "Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse)" - vedtaget med bredt flertal (97 stemmer for, 4 imod) den 3. juni 2025, trådte ændringen i kraft 1. juli 2025. Fra den dato gælder der ikke længere et fast øvre prisloft for, hvad fjernvarmeselskabet betaler til sælgeren af overskudsvarme. Forbrugerpriserne reguleres stadig af Forsyningstilsynets forbrugerprisloft - men det er et separat spørgsmål om slutkundens regning, ikke om prisen mellem sælger og køber af overskudsvarmen.

Prisdannelsen sker nu på markedsvilkår

Hvad en MWh overskudsvarme er værd, afhænger fortsat af de samme grundlæggende størrelser: spotprisen i prisområdet, fjernvarmeselskabets alternativpris og den CO2-afgift, der belaster fossile alternativer. Det er den logik, vi gennemgår i detaljer i vores indlæg om hvad overskudsvarme er værd. Det nye er, at der ikke længere er en lovmæssig øvre grænse for, hvad forhandlingen kan lande på.

Afskaffelsen skaber frihed - og dermed ansvar. For sælgersiden betyder det, at der nu er forretningsmæssig grund til at investere i infrastrukturen til at fange og levere varmen: varme, der ellers ville gå tabt, kan nu prissættes til den reelle substitutionsværdi. For fjernvarmeselskabet gælder det om at forhandle en aftale, der er billigere end alternativet - og det er kun muligt, hvis den deterministiske regning holder.

Grøn Skattereform sætter en stigende CO2-afgiftsbane frem mod 2030 - for ikke-kvoteomfattet udledning op til 750 kr/ton - der år for år løfter prisen på fossile alternativer. Det trækker markedsprisen på overskudsvarme opad og styrker forretningscasen for alle parter.

Datacentre: regulatorisk pligt og kommerciel mulighed

Netop datacentre illustrerer godt, hvad ændringen betyder i praksis. EUs reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED, direktiv (EU) 2023/1791, artikel 26.6) kræver, at datacentre med en samlet installeret effekt over 1 MW som udgangspunkt skal udnytte overskudsvarmen - med mindre operatøren kan dokumentere, at det er teknisk eller økonomisk uforsvarligt. Direktivet trådte i kraft oktober 2023. Vi gennemgår kortlægnings- og indberetningspligten nærmere i vores indlæg om EED artikel 26.

Den regulatoriske forpligtelse har altid været der. Det nye er, at den kommercielle vej er ryddet. Tidligere var der en reel risiko for, at prisloftet ville sætte projektet på pause selv om parterne var enige om, at varmen skulle genbruges. Den risiko er fjernet.

I Danmark er det konkrete billede ved at tage form. Microsoft og VEKS arbejder på at levere overskudsvarme fra datacentret i Høje-Taastrup til knap 6.000 husstande allerede fra varmesæsonen 2025-2026. Microsoft har derudover annonceret tre nye datacentre i Esbjerg- og Varde-området - blandt andet ved Bramming - hvor potentialet for varmegenvinding er med i billedet fra starten.

Projekterne viser, at viljen er til stede hos de store operatører. Det, der manglede, var et regelgrundlag, der ikke satte kunstige grænser for prisdannelsen. Det grundlag er der nu.

Hvad betyder det for en konkret aftale?

En aftale om overskudsvarme involverer typisk to elementer: infrastrukturinvesteringen og den løbende varmepris. Infrastrukturen - varmevekslere, rørforbindelser, eventuelt en varmepumpe til at løfte temperaturniveauet - finansieres normalt af fjernvarmeselskabet, der til gengæld ejer kapaciteten. Sælgeren stiller varmen til rådighed ved ejendommens skel. Fordelingen af investering og risiko er et forhandlingsresultat, der afhænger af afstand, volumen og varmetemperatur.

Prisen på selve varmen fastsættes nu frit. Udgangspunktet er substitutionsværdien: hvad ville fjernvarmeselskabet alternativt have betalt for at producere den samme varme? For en eldrevet varmepumpe med en aktuel elspotpris og en given COP kan det tal beregnes præcist. Sælgeren bør som minimum have dækket sine faktiske omkostninger til at levere varmen - og helst et overskud der kompenserer for investeringen. Gevinsten deles, og ingen parter bør acceptere en tabsgivende handel.

Et konkret indikativt tal: ved en spotpris på 400-500 kr/MWh og en COP på 3,5 for varmepumpen vil alternativprisen ligge i intervallet 115-145 kr/MWh alene for el-spotdelen - hertil kommer eltariffer og elafgift (beregneren regner med all-in elpris), og CO2-afgiften hvis alternativet er fossilt. Det er vejledende størrelser. Den rigtige pris kræver, at de faktiske tal fra produktionsanlæg, spotprishistorik og alternativ lægges ind.

Tallene er vejledende og bygger på offentlige spotpriser og den oplyste alternativpris. En konkret aftale afhænger af målt levering, afstand, temperaturniveau og kontraktvilkår. Celembi er en markedsplads - sælger og køber er parterne i handlen.