Tilbage til Indsigt 7. juni 2026

EU's EED artikel 26: Hvad kortlægningskravet om overskudsvarme betyder for din virksomhed

EU's reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED II) er trådt i kraft, og de specifikke krav om kortlægning og udnyttelse af overskudsvarme gælder nu for industrianlæg og datacentre over bestemte effektgrænser. Mange virksomheder opfatter dem som endnu en myndighedsforpligtelse - men de data, loven kræver, er de præcis samme data, der afgør, om en aftale med et fjernvarmeselskab giver en konkret forretningscase.

Hvad kræver EED artikel 26 konkret?

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/1791/EU - det reviderede EED, kaldet EED II - indeholder i artikel 26 tre hovedelementer for virksomheder, der producerer overskudsvarme.

Kortlægningspligten. Virksomheder med en samlet installeret termisk effekt over 5 MW (industri- og kraftvarmeanlæg) eller med en installeret IT-effekt over 1 MW (datacentre) skal kortlægge mængden og temperaturen på den overskudsvarme, der produceres på stedet. Kortlægningen skal indberettes til den nationale myndighed og gøres tilgængelig for fjernvarmeselskaber i området.

Cost-benefit-vurderingen. Virksomheder over tærsklen - eller virksomheder, der modtager en formel anmodning fra et fjernvarmenet i nærheden - skal gennemføre en vurdering af, om det er teknisk og økonomisk forsvarligt at levere overskudsvarmen til nettet. Vurderingen er et formalkrav, ikke en garanti for, at en aftale skal indgås.

Tilslutningspligten. Resulterer vurderingen i et klart ja, skal virksomheden som udgangspunkt tilslutte sig og indgå en leveringsaftale, medmindre tekniske eller sikkerhedsmæssige forhold forhindrer det. Direktivet fremhæver specifikt datacentre som en prioriteret kategori, fordi sektoren producerer store og stabile mængder lavtemperaturvarme, der egner sig til fjernvarmenet.

Hvad gælder i dansk ret?

Danmark implementerede EED II i Energieffektivitetsloven (lov nr. 1213 af 2024), der trådte i kraft i 2025. Energistyrelsen er den kompetente myndighed og har etableret en indberetningsportal for virksomheder over tærsklerne.

Parallelt pålægger den opdaterede Varmeforsyningslov kommunerne at kortlægge potentielt tilgængelig overskudsvarme i kommunens geografiske dækningsområde og integrere den i den kommunale varmeplan. I 2025 og 2026 er mange kommuner i gang med eller har afsluttet disse kortlægninger - og de viser et konkret uudnyttet potentiale fra industriparker og datacentre.

Tærskelværdierne følger direktivet: datacentre fra 1 MW samlet installeret IT-kapacitet, industrianlæg fra 5 MW termisk installeret effekt. Kravet gælder for eksisterende og nye anlæg på samme vilkår.

Hvad skal du konkret gøre?

Er din virksomhed over tærsklen, er der tre praktiske skridt.

Trin 1: Kortlæg din overskudsvarme. Identificér de processer, der afgiver varme til omgivelserne, og fastslå temperatur og estimeret mængde i MWh pr. år. For mange virksomheder ligger disse tal allerede i energiledelsessystemet eller i driftsdata fra teknisk personale.

Trin 2: Indberetning til Energistyrelsen. Indberetningen kræver oplysninger om anlægstype, beliggenhed, varmetemperatur og en vurdering af teknisk tilgængelighed - om varmen er leverbar til et potentielt fjernvarmenet. Styrelsen vejleder om dataformatet på sin portal.

Trin 3: Vurdering og eventuelt aftale. Modtager du en formel anmodning fra et fjernvarmeselskab, skal cost-benefit-vurderingen gennemføres formelt. Indgår du selv en aftale med et fjernvarmeselskab, anses forpligtelsen for opfyldt dermed - en indgået aftale er i sig selv dokumentationen.

Fra compliance til forretning

Det er nærliggende at anskue EED-kravene som endnu et myndighedskrav med administrativ friktion. Men de data, der kræves til indberetningen, er de præcis samme data, der er nødvendige for at prissætte din overskudsvarme og vurdere, om en aftale med et lokalt fjernvarmeselskab giver mening. Du kortlægger alligevel.

Værdien af en handel afhænger af tre offentligt kendte størrelser: den aktuelle elspotpris i dit prisområde (DK1 vest for Storebælt eller DK2 øst), fjernvarmeselskabets alternativpris, og CO₂-afgiften på det fossile alternativ de ellers ville anvende. Med Grøn Skattereform stiger CO₂-afgiften frem mod 2030 til 750 kr./ton for ikke-kvoteomfattede udledninger - hvilket løbende forbedrer forhandlingspositionen for sælgere af overskudsvarme, fordi det fossile alternativ gradvist bliver dyrere.

For industrianlæg og datacentre tæt på et fjernvarmenet er kombinationen af kortlægningspligten og den stigende alternativpris et naturligt udgangspunkt for en forhandling. EED dokumenterer massen. CO₂-afgiften prissætter alternativet. En markedsplads kan formidle handlen.

En ting er værd at notere: kortlægningspligten gælder uanset om din virksomhed ønsker at sælge varme eller ej. Det første skridt er ikke at finde en køber - det er at have tallene på plads. Med tallene klar kan du vurdere, om det er et forretningsemne, og i givet fald med hvem.

EED's indberetningskrav og Celembis beregner bygger på de samme grundtal: estimeret varmemængde i MWh pr. år, temperatur, prisområde og den potentielle købers alternativpris. Kortlæg til myndighedernes formål - og brug de samme data til at kvantificere forretningscasen.

Hvad er det næste skridt?

Den offentlige beregner bruger live spotpriser fra Energinet og den deterministiske prismodel. Du kan se en konservativ indikation af, hvad din specifikke volumen ville have indbragt det seneste år - uden at oprette konto eller afgive kontaktoplysninger.

Kilder

Se hvad din overskudsvarme ville have indbragt det seneste år.

Beregn potentiale

Artiklens beskrivelse af EED artikel 26 og den danske implementering er vejledende og bygger på offentligt tilgængeligt direktiv- og lovtekst. Konkrete compliancespørgsmål bør afklares med juridisk rådgiver eller Energistyrelsen. Celembi er en markedsplads - sælger og køber er parterne i handlen.