Hvad er din overskudsvarme værd?

Mange industrivirksomheder og datacentre sender varme ud i luften, som et fjernvarmeselskab få kilometer væk gerne ville købe. Men hvad er en MWh overskudsvarme egentlig værd? Værdien er ikke et gæt - den falder ud af tre offentligt kendte størrelser.

1. Spotprisen sætter gulvet

Udgangspunktet er den danske elspotpris i prisområdet (DK1 vest for Storebælt, DK2 øst). Den siger, hvad varme-alternativet - typisk en eldreven varmepumpe hos forsyningen - koster at køre lige nu. Overskudsvarme skal kunne konkurrere med det alternativ, ellers er der ingen handel. Spotprisen svinger time for time og sæson for sæson, så værdien af din varme gør det også.

2. Substitutionsprincippet deler gevinsten

En handel giver kun mening, hvis begge parter er bedre stillet end uden den. Celembi prissætter derfor handlen ud fra substitutionsprincippet: prisen lægger sig mellem sælgers laveste acceptable pris og købers dyreste alternativ, så gevinsten deles. Køberen sparer i forhold til sit eget alternativ, og sælgeren får betaling for varme, der ellers var spildt. Ingen af parterne tvinges ind i en tabsgivende handel - hvis tallene ikke giver en reel besparelse, foreslår vi ingen handel.

3. CO2-afgiften løfter alternativets pris

Er købers alternativ fossilt - for eksempel naturgas - skal det betale CO2-afgift oven i brændselsprisen. Det løfter alternativets samlede pris, og dermed bliver genbrugt varme mere værd. Afgiften er desuden stigende frem mod 2030 (se afsnittet om regulering nedenfor), så effekten vokser år for år.

4. Regulering trækker i samme retning - i Danmark og i EU

I Danmark sætter Grøn Skattereform retningen: en CO2-afgift der fases ind frem mod 2030, hvor den lander på 750 kr/ton for ikke-kvoteomfattet udledning (og 375 kr/ton for kvoteomfattet). Det fordyrer fossile varmealternativer gradvist - og gør forretningen i at genbruge varme frem for at fyre med gas stærkere for hvert år.

På europæisk plan forpligter energieffektivitetsdirektivet (EED, artikel 26) medlemslandene til at fremme udnyttelse af overskudsvarme. For datacentre med en samlet effekt over 1 MW skal overskudsvarmen som udgangspunkt udnyttes, medmindre det kan vises teknisk eller økonomisk uforsvarligt, og større anlæg skal lave en cost-benefit-vurdering. Samtidig sætter EU ETS - og den kommende ETS2 for bygninger og transport - en stigende pris på CO2 efter samme logik som den danske afgift.

For et datacenter eller en industrivirksomhed betyder det, at overskudsvarme bevæger sig fra spildprodukt til aktivpost. Pointen er ikke at forudsige den præcise afgiftsbane, men retningen: både dansk og europæisk regulering belønner i stigende grad den, der får varmen genbrugt i stedet for sendt ud i luften.

Regn det ud på dine egne tal

Den offentlige beregner bruger live spotpriser fra Energinet og den samme deterministiske model, så du kan se en konservativ værdi for netop din volumen, dit prisområde og dit alternativ - uden at oprette noget.

Tallene er vejledende og bygger på offentlige spotpriser og den oplyste alternativpris. En konkret aftale afhænger af målt levering, afstand og kontraktvilkår. Celembi er en markedsplads, ikke en clearingcentral - sælger og køber er parterne i handlen.