Del af guiden: Overskudsvarme - den komplette guide
CSRD energirapportering og ESRS E1: Hvad kravene betyder for overskudsvarme
Store virksomheder er i gang med deres første CSRD-rapporter. For dem, der køber eller sælger overskudsvarme, opstår et konkret spørgsmål: kan de dokumentere leverancerne præcist nok til, at en revisor vil sætte sin underskrift på energitallene?
Hvad CSRD og ESRS E1 kræver
CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive, direktiv EU 2022/2464) pålægger store virksomheder at rapportere på et sæt europæiske bæredygtighedsstandarder kaldet ESRS. Den klimarelaterede standard hedder ESRS E1 og dækker klimaafbødning og klimatilpasning. Standarderne er vedtaget som Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772.
Et af ESRS E1's centrale kvantitative krav er E1-5: Energiforbrug og energimix. Her skal virksomheden rapportere sit samlede energiforbrug i MWh opdelt på energitype: fossile brændsler (kul, olie, naturgas), nuklear energi og vedvarende energikilder (sol, vind, vand, biomasse, geotermi med videre). Derudover kræves en energiintensitetsrate - typisk MWh per million kroner nettoomsætning - der gør det muligt at sammenligne energieffektiviteten over tid og på tværs af sektorer.
Det afgørende punkt er kravet om ekstern assurance. Fra det første rapporteringsår kræves begrænset revision ("limited assurance") af en tredjepart - typisk en statsautoriseret revisor. Det betyder, at de tal virksomheden rapporterer skal kunne dokumenteres med et revisionsspor. Interne estimater og skøn, der ikke kan verificeres, holder ikke til den prøve.
EU's Omnibus-forenklingsforslag (COM(2025) 81) indsnævrede antallet af virksomheder, der er direkte underlagt CSRD. Store virksomheder med mange ansatte forbliver i scope, og de er præcis den gruppe, der driver store industrianlæg og datacentre med potentiale for overskudsvarme. Hertil kommer presset fra banker og institutionelle investorer, der i stigende grad kræver ESG-dokumentation af selskaber i deres portefølje og forsyningskæder - uanset om de er lovpligtigt underlagt CSRD.
Hvor overskudsvarme optræder i ESRS E1-rapporten
For en industrivirksomhed eller et datacenter, der leverer overskudsvarme til et fjernvarmeselskab, er energihandelen relevant på to steder i rapporten.
Det første er klimahandlingsplanen under ESRS E1-1. Her skal virksomheden beskrive konkrete tiltag til at reducere sine emissioner og sit energiforbrug. At sende overskudsvarme ud i atmosfæren - i stedet for at levere den til fjernvarmenettet - er en form for energispild. At stoppe det spild er en verificerbar klimahandling, og det er præcis den type tiltag, en klimahandlingsplan bør dokumentere. Men "vi leverer overskudsvarme til fjernvarmeselskabet" er kun en stærk sætning i en bæredygtighedsrapport, hvis man har MWh-tal, periodefordeling og en bekræftet modpart at vise til.
Det andet sted er for virksomheder, der køber overskudsvarme: fjernvarmeselskaber og store industrivirksomheder, der erstatter fossile alternativer med genindvundet processvarme. I energimix-rapporteringen under E1-5 reducerer købet af overskudsvarme forbruget af fossile alternativer - naturgas eller oliefyr - og dermed den fossile andel af mixen. Energiintensiteten forbedres og den fossile afhængighed falder. Begge tal indgår direkte i ESRS-rapporten.
EED-direktivets artikel 26 - som vi har skrevet om separat i analysen af EED artikel 26 - pålægger allerede store anlæg at kortlægge og indberette overskudsvarme til myndighederne. ESRS E1 tilføjer et nyt lag: kortlægning over for investorer og kapitalmarkeder, med krav om ekstern revisionsbekræftelse.
Dokumentationsproblemet
Her opstår det praktiske problem: mange virksomheder ved godt, at de genvinder eller aftager varme. Men de har ikke de data, der kræves til en revisionsgodkendt rapport.
En revisor, der skal afgive begrænset sikkerhed på energidata, skal kunne følge et spor fra måler til rapport: Hvornår blev varmen leveret? Hvor mange MWh? Hvordan er aflæsningen bekræftet? Er der enighed om mængden mellem sælger og køber? Er der en afregning, der fastlåser volumenet?
Det er ikke nok at have en oversigt i en e-mail fra partneren. Det kræver et system, der registrerer måleraflæsninger bilateralt, bekræfter leveringen, og fastlåser volumen og afregning - uden mulighed for efterregulering uden dokumenteret aftale. Det er netop den forskel, der adskiller et internt skøn fra et revisionssikkert tal.
Fra handel til revisionssikker dokumentation
Den gode nyhed er, at en velfungerende afregningsproces i sig selv skaber det revisionsspor, ESRS E1 kræver. Når en handel afregnes på baggrund af to uafhængige måleraflæsninger - én fra sælger og én fra køber - og begge er registreret i et system med tidsstempler og entydige transaktions-id'er, har revisoren præcis det, der skal til.
Det er ikke mere kompliceret end det: den samme data, der bruges til at udstede en faktura, er den data, der dokumenterer energimixet i årsrapporten. De to behov stiller identiske krav til datakvaliteten. Problemet opstår, når handelen aftales i en e-mail og fakturaen skrives i et regneark - da er dokumentationssporet væk, og estimater er alt, revisoren har at arbejde med.
For sælgere - industrivirksomheder og datacentre - betyder det, at en aftale om levering af overskudsvarme ikke kun er en ny indtægtskilde, men også et bidrag til en stærkere bæredygtighedsrapport. For købere - fjernvarmeselskaber og industripartnere, der erstatter fossile alternativer - er det en forbedring af det energimix, der direkte påvirker ESRS E1-nøgletallene. Se i øvrigt analysen af hvad overskudsvarme er værd for den konkrete prismodel bag en handel.
CSRD energirapportering er i sin kerne et dokumentationsproblem. Virksomheder, der løser det tidligt - og knytter det til en ordentlig afregningsstruktur for overskudsvarme - har et klart fortrin, når revisor og investor begynder at stille spørgsmål.
Se hvad din overskudsvarme ville have indbragt det seneste år - på de samme deterministiske tal, som en afregning er baseret på.
Beregn potentialeDenne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk eller revisionsmæssig rådgivning. Rapporteringskrav afhænger af virksomhedens størrelse, sektor og de til enhver tid gældende CSRD/ESRS-regler. Konsulter din revisor for konkret rådgivning. Celembi er en markedsplads for overskudsvarme - ikke en revisionsvirksomhed.
Kilder
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) - EUR-Lex CELEX 32022L2464
- Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772 om europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), herunder ESRS E1 "Klimaforandringer" - EUR-Lex OJ L 2023/2772
- Europa-Kommissionen: Omnibus-forenklingsforslaget vedrørende CSRD og CSDDD (COM(2025) 81) - EUR-Lex COM 2025/81
- Erhvervsstyrelsen: Vejledning om bæredygtighedsrapportering og CSRD-implementering i Danmark - erhvervsstyrelsen.dk
- Celembi: EU's EED artikel 26 - hvad kortlægningskravet om overskudsvarme betyder for din virksomhed