Del af guiden: Overskudsvarme - den komplette guide

Fjernvarmen elektrificeres for fuld skrue - men overskudsvarmen er langt fra udnyttet

Næsten alle nye varmeanlæg i dansk fjernvarme frem mod 2028 bliver drevet af el - varmepumper og elkedler, ikke kedler med brændsel. Det rejser et naturligt spørgsmål for enhver, der sælger eller overvejer at sælge overskudsvarme: bliver den overflødig, når fjernvarmen alligevel elektrificeres? Energistyrelsens egne tal peger på det modsatte svar.

El overtager investeringerne

Ifølge Energistyrelsens forventninger til kapacitetsudviklingen er omkring 97 procent af de nye og kommende varmeanlæg i dansk fjernvarme frem mod 2028 enten varmepumper eller elkedler. El dækkede omkring 10 procent af den samlede danske fjernvarmeproduktion i 2024, og Klimastatus og -fremskrivning venter, at andelen stiger til omkring 54 procent i 2035. Fjernvarmeselskaberne brugte 2,7 TWh el i 2025, og det tal vokser med hver ny varmepumpe, der sættes i drift.

Det er en markant udvikling, og den handler grundlæggende om at koble fjernvarmen tættere til et elsystem, der i stigende grad er baseret på vind og sol. Men den fortæller kun den ene halvdel af historien om, hvor dansk fjernvarme henter sin varme fra.

Overskudsvarmen sakker ikke bagud - den er stadig langt fra udnyttet

Vi har tidligere beskrevet, at overskudsvarme ifølge Energistyrelsens egen monitorering udgjorde 1.315 GWh i 2023, svarende til omkring 3,5 procent af den danske fjernvarmeproduktion (se vores gennemgang af EU's varmestrategi). Af de 1.315 GWh blev 1.065 GWh - 81 procent - leveret direkte til fjernvarmenettet; resten blev opgraderet indirekte, typisk gennem en varmepumpe hos aftageren.

Det tal dækker kun den overskudsvarme, der allerede indgår i en fjernvarmeleverance. Dansk Industris egen analyse, udarbejdet af Rambøll i 2022, opgør det samlede danske overskudsvarmepotentiale til omkring 9.000 GWh om året, hvoraf kun cirka 13 procent var udnyttet. Alene i erhverv og industri er potentialet cirka 3.000 GWh, hvoraf der i 2018 blev solgt omkring 1.200 GWh. Det efterlader cirka 1.800 GWh uudnyttet i den gruppe alene - nok til at opvarme omkring 100.000 parcelhuse. Gabet mellem det, der teknisk og økonomisk kan lade sig gøre, og det, der faktisk sælges, er med andre ord stadig stort.

Klimastatus og -fremskrivning venter da også, at mængden vokser markant: til omkring 5.100 GWh i 2035 - næsten en firedobling af niveauet fra 2023 - svarende til cirka 12 procent af fjernvarmeproduktionen. Af den vækst kommer 8 procentpoint fra varmepumper, der opgraderer lavtemperatur-overskudsvarme, og 4 procentpoint fra overskudsvarme leveret direkte fra industrien.

To tendenser, der trækker i samme retning - ikke hinanden imod

Læg mærke til, hvor de to tal overlapper: langt hovedparten af den forventede vækst i overskudsvarme frem mod 2035 kommer netop fra varmepumper - den samme teknologi, der driver elektrificeringen. En stor del af det, Energistyrelsen tæller som "el-baseret" kapacitet, kører reelt på overskudsvarme som varmekilde, blot løftet et temperaturtrin med en kompressor. Elektrificering og udnyttelse af overskudsvarme er derfor ikke to konkurrerende spor - de er i vid udstrækning samme spor.

Det hænger også sammen prismæssigt. Som vi har beskrevet i artiklen om hvad din overskudsvarme er værd, sætter køberens alternativ - typisk en eldreven varmepumpe hos forsyningen - gulvet for prisen på en handel med direkte leveret overskudsvarme. Når flere varmepumper konkurrerer om strøm på kolde, vindstille dage, kan alternativets driftsomkostning stige. Overskudsvarme, der ikke trækker ekstra strøm fra et net, der i forvejen skal absorbere en voksende elektrificeret fjernvarmesektor, bliver dermed relativt mere værd på præcis de tidspunkter, hvor det betyder mest.

For en industrivirksomhed eller et datacenter med overskudsvarme, der i dag går ud i luften, betyder det, at elektrificeringen af fjernvarmen ikke er en grund til at vente. Den er snarere endnu en bekræftelse af, at varmen har en køber - og at værdien af at få den solgt, dokumenteret og afregnet korrekt kun bliver vigtigere, jo mere presset elsystemet bliver.

Tallene er vejledende og bygger på offentligt tilgængelige kilder fra Energistyrelsen og Dansk Industri. Fremskrivninger for 2035 er forventninger, ikke garantier, og kan ændre sig med nye politiske aftaler eller markedsforhold. Celembi er en markedsplads og matching-motor, ikke en central modpart - sælger og køber er parterne i handlen.