Del af guiden: Overskudsvarme - den komplette guide

EU's varmestrategi er på vej: Udnyttelse af overskudsvarme bliver europæisk politik, ikke kun dansk

Overskudsvarme i EU er anslået til omkring 245 millioner tons olieækvivalent om året - stort set det samme som hele unionens forbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand i boliger og servicesektoren tilsammen. Alligevel dækker overskudsvarme kun omkring 3,5 procent af den danske fjernvarmeproduktion, og andelen er ikke markant højere andre steder i Europa. Det billede er ved at blive et politisk problem i Bruxelles: i løbet af 2026 lander en europæisk varme- og kølestrategi og en selvstændig pakke om datacentres energieffektivitet, der begge sætter udnyttelse af overskudsvarme øverst på dagsordenen - ikke kun i Danmark, men i hele EU.

Overskudsvarmen findes - problemet er, at den ikke bliver brugt

Tallet på 245 millioner tons olieækvivalent kommer fra en analyse offentliggjort i april 2026 af det internationale køle- og varmepumpeinstitut IIFIIR, der bygger videre på det tidligere Heat Roadmap Europe-projekts kortlægning. Industrielle processer er den største enkeltkilde: procesvarme udgør næsten halvdelen af industriens samlede energiforbrug i Europa, og en stor del af den varme, der bruges til at opvarme et anlæg eller en proces, forlader bagefter bygningen som spild - i skorstene, kølevand eller ventilationsluft. Ifølge IIFIIR er det tekniske og økonomiske potentiale langt fra udnyttet på grund af en kombination af barrierer: afstanden til et fjernvarmenet, temperaturniveauet på varmen, og at investeringen i rør og varmepumper ofte skal bæres af en anden part end den, der har varmen.

I Danmark er billedet konkret: overskudsvarme udgjorde ifølge Energistyrelsens egen monitorering 1.315 GWh i 2023, svarende til omkring 3,5 procent af den samlede danske fjernvarmeproduktion. For datacentre specifikt er andelen endnu lavere - ifølge Ingeniøren bidrager datacentre i dag med under en procent af den danske fjernvarme, selvom sektoren er den, der oftest nævnes i debatten om overskudsvarmens potentiale. Vi har tidligere gennemgået, hvorfor billedet er så blandet fra selskab til selskab i vores artikel om datacenter overskudsvarme i Danmark.

EU's svar: en varme- og kølestrategi og en datacenter-pakke i 2026

Europa-Kommissionen varslede oprindeligt sin nye EU-strategi for opvarmning og køling til udgangen af 2025, sammen med en elektrificeringsplan for industrien. Tidsplanen er siden skredet: den offentlige høring om de to initiativer løb til 20. november 2025, og strategien er stadig under udarbejdelse et stykke inde i 2026. Kommissionen har meldt klart ud, at formålet er at få systemintegration, energieffektivitet og udnyttelse af overskudsvarme til at dække en væsentligt større del af EU's varmebehov, end de nuværende få procent - gennem bedre planlægning af varmenet, tættere kobling mellem el og varme, og et stærkere incitament til at genbruge varme, der i dag går til spilde.

Parallelt hermed arbejder Kommissionens Generaldirektorat for Energi på en selvstændig pakke om datacentres energieffektivitet. I marts 2026 åbnede Kommissionen en indkaldelse af feedback til en fælles EU-vurderingsordning for datacentre - et elektronisk mærke udstedt automatisk via den europæiske database, der allerede indsamler datacentrenes indberetninger om energiforbrug og genbrug af varme under EU's energieffektivitetsdirektiv. Sideløbende forbereder Kommissionen minimumsstandarder for datacentres energipræstation. Begge dele bygger videre på den indberetningspligt, vi har beskrevet i vores gennemgang af EED artikel 26.

3. juni 2026: brancherne skriver overskudsvarme ind i en fælles model

Den 3. juni 2026 fremlagde Kommissionen sin strategiske køreplan for digitalisering og AI i energisektoren. Ved samme lejlighed underskrev 14 europæiske brancheorganisationer - fra datacenterindustrien, elnetselskaber og energisektoren bredt - en hensigtserklæring om at udvikle en fælles EU-model for trepartsaftaler mellem datacenteroperatører, energiselskaber og offentlige myndigheder. Modellen skal blandt andet dække bedre planlægning af nettilslutning, placering af nye anlæg tættere på eksisterende infrastruktur - og eksplicit "genbrug og udnyttelse af overskudsvarme" som et selvstændigt indsatsområde. Selve aftalemodellen ventes offentliggjort i anden halvdel af 2026.

Danmark er allerede i gang - det er en fordel, ikke kun en pligt

For danske sælgere af overskudsvarme og for fjernvarmeselskaber er den gode nyhed, at meget af det, EU nu formaliserer på fælleseuropæisk plan, allerede findes i dansk ret. Kortlægningspligten under EED artikel 26, cost-benefit-analysebekendtgørelsen og projektbekendtgørelsen, der binder kommunens godkendelse af et fjernvarmeprojekt op på en dokumenteret vurdering af overskudsvarme (se vores gennemgang af salg af overskudsvarme og den kommunale godkendelse), og Energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme med krav om akkrediteret verifikation er alle eksempler på den samme retning, EU's varmestrategi og datacenter-pakke nu forsøger at gøre til fælles europæisk standard.

Det betyder i praksis, at danske virksomheder, der allerede har vænnet sig til at dokumentere deres overskudsvarme med målte, tidsstemplede tal - fremfor at samle beviset sammen, når en myndighed spørger - ikke skal starte forfra, når de europæiske rammer lander. De har allerede den systematik, andre EU-lande først nu begynder at bygge op.

Tallene er vejledende og bygger på offentligt tilgængelige kilder. EU's varme- og kølestrategi og datacenter-pakke er under udarbejdelse og kan ændre indhold og tidsplan, indtil de er endeligt vedtaget og offentliggjort. Celembi er en markedsplads og matching-motor, ikke en central modpart - sælger og køber er parterne i handlen.