Del af guiden: Overskudsvarme - den komplette guide

Salg af overskudsvarme: aftalen er kun det ene ja - kommunen skal give det andet

Salg af overskudsvarme lyder som en forhandling mellem to parter: virksomheden med varmen og fjernvarmeselskabet, der vil bruge den. Siden prisloftet blev afskaffet, er den forhandling fri. Men en pris på papiret er ikke det samme som en godkendt leverance. Et fjernvarmeprojekt, der henter overskudsvarme fra en ekstern kilde, skal godkendes af kommunen - og siden 11. oktober 2025 er den godkendelse i mange tilfælde bundet til en formel cost-benefit-analyse. Her er, hvordan de tre spor - pris, dokumentation og myndighedsgodkendelse - hænger sammen i praksis.

Hvornår kræver det kommunal godkendelse?

Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg med en varmeeffekt på 0,25 MW eller derover kræver godkendelse fra kommunalbestyrelsen efter projektbekendtgørelsen - "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg", senest udstedt som BEK nr. 1091 af 8. september 2025. Det gælder ikke kun helt nye anlæg. En væsentlig ændring af et eksisterende fjernvarmenet - herunder at tilslutte en ekstern kilde til overskudsvarme - falder ind under samme godkendelseskrav. Kommunen skal vurdere, at projektet samlet set er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, før det kan godkendes.

Det betyder i praksis, at aftalen mellem sælger og fjernvarmeselskab ikke i sig selv gør leverancen lovlig. Uden en godkendt projektansøgning kan fjernvarmeselskabet ikke lovligt etablere den fysiske tilslutning, uanset hvad parterne er blevet enige om kommercielt.

Cost-benefit-kravet: en selvstændig bekendtgørelse fra oktober 2025

Samme dag som ændringerne til projektbekendtgørelsen trådte i kraft, trådte en ny, selvstændig bekendtgørelse også i kraft: BEK nr. 1167 af 2. oktober 2025, "Bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre" - kaldet cost-benefit-analysebekendtgørelsen. Den fastlægger, hvordan industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre skal udarbejde en analyse af, om det er teknisk og økonomisk forsvarligt at udnytte deres overskudsvarme. Analysen skal indsendes digitalt til Energistyrelsen til godkendelse, og den godkendte analyse indgår i grundlaget for kommunens projektgodkendelse.

Konsekvensen af reglen er skarp: viser cost-benefit-analysen, at det er teknisk og økonomisk forsvarligt at udnytte overskudsvarmen, kan kommunen som udgangspunkt kun godkende et fjernvarmeprojekt, der rent faktisk er designet til at udnytte den. Et projekt, der ignorerer en dokumenteret, brugbar varmekilde i nærheden, kan med andre ord ikke bare vælges, fordi det er simplere at bygge.

Hvad det betyder i praksis for en handel

For sælgeren af overskudsvarme betyder det, at den kommercielle forhandling og det regulatoriske spor bør køre parallelt, ikke i forlængelse af hinanden. De data, en cost-benefit-analyse kræver - estimeret mængde, temperatur og placering - er stort set de samme data, som allerede skal kortlægges under EED artikel 26 for virksomheder over tærsklen. At vente med den kommunale proces, til håndtrykket med fjernvarmeselskabet er givet, risikerer at lægge måneder til projektet unødigt.

For fjernvarmeselskabet skærer reglen den anden vej: har selskabet selv - eller en nærliggende industriel kilde - en godkendt cost-benefit-analyse, der peger på en brugbar overskudsvarmekilde, kan selskabets eget udvidelsesprojekt ikke længere godkendes uden at forholde sig til den. Det er præcis pointen med reglen: at gøre det, der "kunne udnyttes i princippet", til noget, der "skal udnyttes i praksis", hvor tallene holder.

Afgift og opgørelse kommer efter godkendelsen

Når projektet er godkendt og leveringsaftalen er på plads, er spørgsmålet om afgiftsfritagelse gennem Energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme (EFO) et separat spor - det gennemgår vi i vores indlæg om den skærpede EFO-bekendtgørelse fra 1. juli 2026. Selve opgørelsen mellem parterne bør altid hvile på målt levering, ikke på estimater fra kortlægningen eller cost-benefit-analysen - de tal er grundlag for godkendelse, ikke for afregning.

Salg af overskudsvarme er derfor ikke én forhandling, men tre spor, der skal lykkes samtidig: en fri prisforhandling mellem sælger og køber, en kortlægning af varmen efter EED artikel 26, og siden oktober 2025 en cost-benefit-analyse, der kan gøre kommunens godkendelse af det underliggende fjernvarmeprojekt betinget af, at varmen rent faktisk bliver brugt. Kender man rækkefølgen fra starten, behøver ingen af sporene at blive den flaskehals, der sætter et ellers fornuftigt projekt på pause.

Tallene og reglerne er vejledende og bygger på offentligt tilgængelige kilder. En konkret godkendelsesproces afhænger af kommunens sagsbehandling, projektets størrelse og de faktiske forhold. Celembi er en markedsplads og matching-motor, ikke en central modpart - sælger og køber er parterne i handlen, og den kommunale godkendelse er et selvstændigt myndighedsforhold mellem projektet og kommunen.