Datacenter overskudsvarme i Danmark: De store aftaler - og hvad de ikke dækker

Datacentre omdanner næsten al tilledt elektricitet til varme. Metas anlæg i Odense leverer allerede varme til tusindvis af husstande via Fjernvarme Fyn. Varmen fra Apples datacenter ved Viborg er på vej. Googles to anlæg i Fredericia-området gør det ikke. Billedet er ikke entydigt - og det er vigtigt at forstå forskellen, hvis man arbejder med datacenter overskudsvarme enten som sælger eller som forsyning.

Hvad det er værd: Et 12-måneders tal fra beregneren på jeres egne forudsætninger, ikke en garanti. Prisen følger købers alternativ måned for måned, se ofte stillede spørgsmål. Dokumentationen for hver måned står under evidens og revision.
Hvad det koster: Celembis gebyr er 5 % af bruttoværdien og betales af sælger. Køber betaler intet til Celembi. Gebyret faktureres månedligt for den foregående måneds lukkede handler.
Hvad det kræver: Ingen IT hos jer. Sælger og køber er parterne; Celembi matcher og dokumenterer, er ikke part i handlen og holder aldrig jeres penge.
Næste skridt: Beregn jeres tal eller Book et møde (30 min).

Hvad et datacenter faktisk producerer

Et moderne storskala-datacenter er i praksis en varmemaskine. Næsten al den elektricitet, serverne bruger, ender som varme; køleanlæggene opsamler den og sender den normalt ud i luften via køletårne. Ved et anlæg med 100 MW installeret IT-effekt taler vi om en varmekilde i størrelsesordenen med et mellemstort kraft-varme-anlæg.

Temperaturniveauet er anderledes end industriel overskudsvarme. Datacenter-varme leveres typisk på 20-40 grader, afhængigt af kølearkitekturen. Det er lavt nok til at kræve en varmepumpe hos forsyningen for at løfte varmen til distribuerbart niveau - modsat industriens overskudsvarme, der ofte er varmere og i nogle tilfælde kan kobles direkte på nettet. Den forskel er afgørende for investeringskalkulen og dermed for prisen.

Status: Hvem leverer, hvem planlægger - og hvem gør ingenting

Meta, Odense er det tidligste og bedst dokumenterede danske eksempel. Selskabets datacenter i Tietgenbyen har siden 2019 leveret overskudsvarme til Fjernvarme Fyn og varmer op mod 11.000 husstande i Odense-området. Det er en reel aftale med rørforbindelser og løbende levering - ikke et pilotprojekt. Ramboll, der stod for ingeniørarbejdet, beskriver det som en af de første kommercielle datacenter-fjernvarme-integrationer i Europa i den skala. Eksemplet bygger på offentlige kilder; ingen af parterne er partnere på Celembi.

Apple driver et datacenter ved Foulum nord for Viborg. Viborg Varme er i gang med at bygge en 4,5 km rørledning - en investering på omkring 266 millioner kroner - for at hente varmen. Projektet er forsinket i forhold til de oprindelige planer og forventes nu at levere første gang i løbet af 2027. Forsinkelserne skyldtes delvist skattemæssige barrierer, der er ryddet af vejen siden.

Microsoft samarbejder med VEKS om overskudsvarme fra datacentret ved Høje-Taastrup syd for København, svarende til forbruget i knap 6.000 husstande. Ifølge Dansk Fjernvarme (17. november 2025) investerer VEKS 27,8 mio. kr. i rør, pumper og varmevekslere, og det samlede anlæg ventes at stå færdigt i slutningen af 2026. I Esbjerg- og Varde-området planlægger selskabet tre datacentre, hvor overskudsvarme er en del af dialogen med de lokale forsyningsselskaber og kommuner.

Google driver to anlæg i Fredericia-området. Her er der ingen aftale om fjernvarme. Google har over for DR oplyst, at selskabets datacentre ikke producerer tilstrækkelig overskudsvarme til at gøre en fjernvarmekobling rentabel. Det illustrerer et vigtigt punkt: Investering i et datacenter er ikke det samme som en aftale om overskudsvarme - det kræver et match, en pris og en fysisk forbindelse.

Hvad EU's regler kræver af datacentre

EU's reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED, direktiv 2023/1791) stiller to adskilte krav til datacentre:

Indberetningspligt. Datacentre med en samlet IT-effekt på mindst 500 kW skal hvert år indberette nøgletal til myndighederne. Det inkluderer energiforbrug, PUE (Power Usage Effectiveness) og - centralt for overskudsvarme - ERF (Energy Reuse Factor), som måler, hvilken andel af den genererede varme der genudsættes til et nyttigt formål. Fristen for den anden årlige indberetning var 15. maj 2025.

Udnyttelsespligt. Datacentre med en samlet nominel energitilførsel over 1 MW skal, når de bygges eller renoveres omfattende, lave en cost-benefit-analyse og udnytte overskudsvarmen, medmindre analysen viser, at det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt. For industrianlæg er tærsklen 8 MW og for servicefaciliteter 7 MW (EED artikel 26, i dansk ret cost-benefit-analysebekendtgørelsen).

ERF-kravet er vigtigere end det umiddelbart ser ud. Kommissionen skal på baggrund af de første to rapporteringsår vurdere, om der bør indføres bindende minimumsgrænser for ERF på EU-niveau. Tyskland er allerede gået foran med nationale krav til nye datacentre: 10 procent ERF for dem, der tages i drift fra 1. juli 2026, stigende til 20 procent for dem, der tages i drift fra 1. juli 2028. De datacentre, der allerede leverer overskudsvarme og dokumenterer det, er bedre stillet, når de EU-bindende krav eventuelt lander.

Mere end compliance: ERF-metrikken er relevant for mere end compliance. Et dokumenteret ERF-tal kan indgå i CSRD-rapporteringen, og den leverede varme kan indgå i købers opgørelse af energimix og udledning. Vi har beskrevet dokumentationskravene i detaljer i vores artikel om CSRD og ESRS E1.

Prisloftets afskaffelse og hvad det ændrer for datacentre

Siden 1. juli 2025 gælder der ikke længere et lovbestemt prisloft for overskudsvarme i Danmark. Vi har beskrevet lovændringen (L 189) i en tidligere artikel. For datacentre er ændringen specifikt relevant: Datacenter-varme leveres på lave temperaturer og kræver en varmepumpe hos forsyningen, hvilket er en investering på typisk ti til hundrede millioner kroner afhængigt af kapaciteten. Det tidligere prisloft begrænsede de mulige salgspriser og gjorde det vanskeligt at finansiere varmepumpeinvesteringen på den anden side af aftalen. Nu forhandler parterne prisen, og grænsen er substitutionsprincippet: forsyningen kan kun indregne varmekøbet i forbrugernes pris op til, hvad dens billigste reelle alternativ koster, med kapitalomkostninger, opgjort for et varmeår.

Hvad adskiller datacenter-varme fra industriel overskudsvarme

Datacenter-casen er stor og synlig, men tegner sig for en lille del af den samlede overskudsvarme i Danmark. Industrien - fødevareproduktion, medicinalfremstilling, kemisk produktion, raffinering - producerer ofte overskudsvarme på højere temperaturer, i nogle tilfælde uden behov for varmepumpe hos modtageren. Potentialet er bredere og i mange tilfælde enklere at realisere rent teknisk.

For alle typer af partnere gælder de samme grundlæggende vilkår: Prisen på en MWh overskudsvarme er ikke en fast størrelse. Den afhænger af spotprisen i prisområdet, afstanden til fjernvarmeledningen og købers alternativpris. Afstand og temperatur afspejles i prisen, og over en vis afstand bærer handlen ikke. Vi har beskrevet regnestykket bag overskudsvarmes markedsværdi med udgangspunkt i de offentligt kendte størrelser.

Det vigtigste at tage med fra datacenter-historien er ikke skalaen - det er det grundlæggende vilkår: Potentialet omsættes kun til levering, når der er en aftale med en klar pris, en rørforbindelse og løbende dokumentation for det leverede. Metas anlæg i Odense viser, at det lader sig gøre i kommerciel skala. Googles anlæg i Fredericia viser, at det ikke er automatisk.

Næste skridt

Beregneren viser på et minut, hvad jeres overskudsvarme ville have været værd de seneste 12 måneder på Energinets månedspriser. Den kræver ingen konto og ingen kontaktoplysninger, og tallet er ikke en garanti. Vil I hellere have tallet regnet på jeres eget anlæg, kommer vi gerne ud og screener det sammen med jer, uforpligtende, eller vi mødes 30 minutter på Teams. Del gerne indlægget med jeres medlemmer eller samarbejdspartnere.

Beregn jeres tal Book et møde (30 min)

Kilder

Tallene er vejledende og bygger på offentlige spotpriser og den oplyste alternativpris. En konkret aftale afhænger af målt levering, afstand og kontraktvilkår. Celembi er en markedsplads og matching-motor, ikke en central modpart - sælger og køber er parterne i handlen.