Datacenter overskudsvarme i Danmark: De store aftaler - og hvad de ikke dækker

Datacentre omdanner næsten al tilledt elektricitet til varme. Metas anlæg i Odense leverer allerede varme til tusindvis af husstande via Fjernvarme Fyn. Apples datacenter ved Viborg er på vej. Googles to anlæg i Fredericia-området gør det ikke. Billedet er ikke entydigt - og det er vigtigt at forstå forskellen, hvis man arbejder med datacenter overskudsvarme enten som sælger eller som fjernvarmeselskab.

Hvad et datacenter faktisk producerer

Et moderne storskala-datacenter er i praksis en varmemaskine. Serverne omdanner elektricitet til beregningskraft og varme i nogenlunde lige dele - køleanlæggene opsamler varmen og sender den videre, normalt ud i luften via køletårne. Ved et anlæg med 100 MW installeret IT-effekt taler vi om en varmekilde i størrelsesordenen med et mellemstort kraft-varme-anlæg.

Temperaturniveauet er anderledes end industriel overskudsvarme. Datacenter-varme leveres typisk på 20-40 grader, afhængigt af kølearkitekturen. Det er lavt nok til at kræve en varmepumpe hos fjernvarmeselskabet for at løfte varmen til distribuerbart niveau - modsat industriens overskudsvarme, der ofte leveres på 60-90 grader og kan kobles direkte på nettet. Den forskel er afgørende for investeringskalkulen og dermed for prisen.

Status: Hvem leverer, hvem planlægger - og hvem gør ingenting

Meta, Odense er det tidligste og bedst dokumenterede danske eksempel. Selskabets datacenter i Tietgenbyen har siden 2019 leveret overskudsvarme til Fjernvarme Fyn og varmer op mod 11.000 husstande i Odense-området. Det er en reel aftale med rørforbindelser og løbende levering - ikke et pilotprojekt. Ramboll, der stod for ingeniørarbejdet, beskriver det som en af de første kommercielle datacenter-fjernvarme-integrationer i Europa i den skala.

Apple driver et datacenter ved Foulum nord for Viborg. Viborg Varme er i gang med at bygge en 4,5 km rørledning - en investering på omkring 266 millioner kroner - for at hente varmen. Projektet er forsinket i forhold til de oprindelige planer og forventes nu at levere første gang i løbet af 2027. Forsinkelserne skyldtes delvist skattemæssige barrierer, der er ryddet af vejen siden.

Microsoft samarbejder med VEKS om overskudsvarme fra et kommende anlæg ved Høje-Taastrup syd for København, og i Esbjerg- og Varde-området planlægger selskabet tre datacentre, hvor overskudsvarme er en del af dialogen med de lokale forsyningsselskaber og kommuner.

Google driver to anlæg i Fredericia-området. Her er der ingen aftale om fjernvarme. Google har over for DR oplyst, at selskabets datacentre ikke producerer tilstrækkelig overskudsvarme til at gøre en fjernvarmekobling rentabel. Det illustrerer et vigtigt punkt: Investering i et datacenter er ikke det samme som en aftale om overskudsvarme - det kræver et match, en pris og en fysisk forbindelse.

Hvad EU's regler kræver af datacentre

EU's reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED, direktiv 2023/1791) stiller to adskilte krav til datacentre:

Indberetningspligt. Datacentre med en samlet IT-effekt på mindst 500 kW skal hvert år indberette nøgletal til myndighederne. Det inkluderer energiforbrug, PUE (Power Usage Effectiveness) og - centralt for overskudsvarme - ERF (Energy Reuse Factor), som måler, hvilken andel af den genererede varme der genudsættes til et nyttigt formål. Fristen for den anden årlige indberetning var 15. maj 2025.

Udnyttelsespligt. Anlæg med en samlet energiinput over 1 MW skal - medmindre det kan godtgøres teknisk eller økonomisk uforsvarligt - udnytte overskudsvarmen. Det samme krav gælder industrianlæg under EED artikel 26, som vi har beskrevet i en tidligere artikel.

ERF-kravet er vigtigere end det umiddelbart ser ud. Kommissionen skal på baggrund af de første to rapporteringsår vurdere, om der bør indføres bindende minimumsgrænser for ERF på EU-niveau. Tyskland er allerede gået foran med nationale krav: 10 procent ERF fra 1. juli 2026, stigende til 20 procent i 2028. De datacentre, der allerede leverer overskudsvarme og dokumenterer det, er bedre stillet, når de EU-bindende krav eventuelt lander.

Prisloftets afskaffelse og hvad det ændrer for datacentre

Siden 1. juli 2025 gælder der ikke længere et lovbestemt prisloft for overskudsvarme i Danmark. Vi har beskrevet lovændringen (L 189) i en tidligere artikel. For datacentre er ændringen specifikt relevant: Datacenter-varme leveres på lave temperaturer og kræver en varmepumpe hos fjernvarmeselskabet, hvilket er en investering på typisk ti til hundrede millioner kroner afhængigt af kapaciteten. Det tidligere prisloft begrænsede de mulige salgspriser og gjorde det vanskeligt at finansiere varmepumpeinvesteringen på den anden side af aftalen. Nu er prisdannelsen fri og bygger på substitutionsprincippet: varmen prissættes ud fra, hvad købers næstbedste alternativ koster.

Hvad adskiller datacenter-varme fra industriel overskudsvarme

Datacenter-casen er stor og synlig, men tegner sig for en lille del af den samlede overskudsvarme i Danmark. Industrien - fødevareproduktion, medicinalfremstilling, kemisk produktion, raffinering - producerer overskudsvarme på højere temperaturer uden behov for varmepumpe hos modtageren. Potentialet er bredere og i mange tilfælde enklere at realisere rent teknisk.

For alle typer af partnere gælder de samme grundlæggende vilkår: Prisen på en MWh overskudsvarme er ikke en fast størrelse. Den afhænger af spotprisen i prisområdet, afstanden til fjernvarmeledningen og købers alternativpris. Afstand og temperaturniveau afspejles i prisen - ikke i om handlen er mulig. Vi har beskrevet regnestykket bag overskudsvarmes markedsværdi med udgangspunkt i de offentligt kendte størrelser.

Det vigtigste at tage med fra datacenter-historien er ikke skalaen - det er det grundlæggende vilkår: Potentialet omsættes kun til levering, når der er en aftale med en klar pris, en rørforbindelse og løbende dokumentation for det leverede. Metas anlæg i Odense viser, at det lader sig gøre i kommerciel skala. Googles anlæg i Fredericia viser, at det ikke er automatisk.

Tallene er vejledende og bygger på offentlige spotpriser og den oplyste alternativpris. En konkret aftale afhænger af målt levering, afstand og kontraktvilkår. Celembi er en markedsplads, ikke en clearingcentral - sælger og køber er parterne i handlen.