Del af guiden: Overskudsvarme - den komplette guide

Overskudsvarme og fjernvarme: derfor er gasprisen nu et sikkerhedsspørgsmål

Torsdag aften i sidste uge toppede den danske spotpris på el med 4,5 kroner per kWh i DK1 og 4,4 i DK2 - over 7 kroner hos husholdningerne, når tariffer, elafgift og moms er lagt på - drevet af vindstille vejr og den dyreste gas i tre år. Bag prisspidsen ligger en krig ved Hormuzstrædet, der har bremset en stor del af verdens LNG-eksport, og en EU-beslutning om gradvist at lukke helt for russisk gas frem mod 2027. For fjernvarmeselskaber, der leder efter alternativer til gas og el i varmeproduktionen, gør ugens uro spørgsmålet om overskudsvarme fra naboindustrien skarpere, end det har været i lang tid.

Ugen, hvor gassen blev en sikkerhedsnyhed

Den europæiske gaspris (TTF) har midt i september 2026 ligget omkring 80-82 EUR/MWh - det højeste niveau siden 2022. Årsagen er konflikten mellem USA og Iran ved Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens LNG-handel normalt passerer. Kommerciel skibstrafik gennem strædet har været stærkt begrænset siden slutningen af juli 2026, og angreb på olie- og gasinfrastruktur i Qatar og De Forenede Arabiske Emirater har ramt eksporten direkte.

I Danmark satte det spotprisen i vejret: torsdag den 10. september kombinerede stille vejr og lav vindproduktion sig med den dyre gas til 4.500,76 kr/MWh i DK1 og 4.413,52 kr/MWh i DK2 i kvarteret 19.45-20.00 (Energinets day-ahead-priser), altså 4,5 kroner per kWh før tariffer, elafgift og moms - hos en husholdning over 7 kroner per kWh - det højeste niveau siden udgangen af juni. Til sammenligning lå spotprisen ifølge vores eget markedssnapshot mandag den 15. september på omkring 1.278 kr/MWh i begge områder - stadig højt historisk set, men et godt stykke under prisspidsen. Det billede, en høj og svingende pris frem for et roligt niveau, er sværere at planlægge en varmeproduktion omkring end en simpel prisstigning.

EU lukker gradvist for russisk gas

Prisuroen falder sammen med, at EU er i gang med en lovfæstet udfasning af russisk gas. Rådet for EU vedtog i januar 2026 den endelige model for et trinvist forbud, der trådte i kraft 3. februar 2026 og begyndte at gælde fra 18. marts 2026. Tidsplanen er:

• 25. april 2026: forbud mod kortfristede LNG-kontrakter med Rusland (trådt i kraft)
• 17. juni 2026: forbud mod kortfristede kontrakter om russisk rørledningsgas (trådt i kraft)
• 1. januar 2027: forbud mod langfristede LNG-kontrakter med Rusland
• 30. september 2027 (eller 1. november 2027, hvis lagermålene ikke er nået): forbud mod langfristede kontrakter om russisk rørledningsgas

Det betyder, at europæiske forsyninger frem mod 2027 gradvist mister adgangen til den billigste russiske gas, samtidig med at markedet allerede nu reagerer på usikkerheden ved Hormuzstrædet. De to udviklinger forstærker hinanden snarere end at være to separate historier.

Fjernvarmen sætter sikkerhed på dagsordenen

Branchen har selv sat ord på skiftet. Dansk Fjernvarmes landsmøde 2026, der afholdes 29.-30. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center, har fået temaet "Et sikkert Danmark i et grønt Europa" - dels forsyningssikkerhed og beredskab mod trusler, dels EU's rammer for grøn omstilling, herunder udfasningen af russisk gas og øget elektrificering. Det er ikke Celembis vurdering af, hvor vigtigt spørgsmålet er - det er sektorens egen prioritering, sat af den organisation, der repræsenterer landets fjernvarmeselskaber.

Dansk Fjernvarme har samtidig peget på, at de seneste prisstigninger i sig selv er et signal om, at omstillingen væk fra gas ikke må gå i stå. Ifølge Søren Magnussen, seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, sker konverteringer væk fra fossil opvarmning ikke af sig selv - det kræver politisk opmærksomhed og konkret handling. Om den aktuelle prisuro udløser en ny konverteringsbølge, sådan som det skete efter 2022, er endnu uvist. Det, der ikke er uvist, er at spørgsmålet - hvor skal varmen komme fra, hvis gassen bliver både dyrere og en forsyningsrisiko - er blevet mere presserende for enhver, der planlægger produktionskapacitet et eller to år frem.

Hvad overskudsvarme konkret kan bidrage med

Celembis markedsplads og matching-motor løser ikke forsyningssikkerhed for et helt land. Men dokumenteret, lokal substitution af importeret gas eller el med overskudsvarme fra en nabovirksomhed er et konkret, målbart bidrag til uafhængighed af et globalt marked, der lige nu viser sig sårbart. Hver MWh overskudsvarme, der erstatter en gasfyret spidslast, er en MWh, der ikke afhænger af en tankskibsrute gennem Hormuzstrædet.

Pointen er ikke at overdrive, hvad en enkelt aftale kan levere - vi har tidligere skrevet om, hvordan værdien af overskudsvarme og CO2-afgiften hænger sammen, og den samme forsigtighed gælder her: ét samarbejde med én lokal kilde løser ikke et lands energiforsyning. Men det er billigt at undersøge, om kilden tre kilometer væk er en del af svaret, før man bruger et kvart år og en kvart million kroner på selv at finde ud af det. Beregneren bruger Energinets egne spotpriser og den aktuelle CO2-afgift, så tallet er efterprøveligt frem for et skøn.

Hvis bestyrelsen spørger om et år, hvorfor man ikke kiggede på kilden i baghaven, dengang gassen blev en sikkerhedssag - hvad har man så at vise frem?

Tallene er vejledende og bygger på offentligt tilgængelige kilder og Celembis eget markedssnapshot. Gaspriser og elspotpriser svinger time for time, og de nævnte niveauer er øjebliksbilleder fra de angivne datoer, ikke et fast niveau. Celembi er en markedsplads og matching-motor, ikke en central modpart - sælger og køber er parterne i handlen.