Del af guiden: Overskudsvarme - den komplette guide

CO2-afgiften mod 750 kr. pr. ton i 2030: Hvorfor overskudsvarme bliver mere værd hvert år

En virksomhed, der i dag fyrer naturgas af for at lave procesvarme, betaler en CO2-afgift, der mere end fordobles i løbet af de næste fire år. Den regning er den vigtigste - og mest oversete - drivkraft bag, at overskudsvarme bliver mere værd for hvert år, der går. Her er tallene bag optrapningen, og hvad de konkret betyder for prisen på en MWh overskudsvarme.

Aftalen bag den stigende CO2-afgift

Grundlaget blev lagt den 24. juni 2022, da den daværende regering indgik Aftale om Grøn skattereform for industri mv. med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Formålet var at erstatte et lappeværk af energi- og procesafgifter med én ensartet, høj CO2-afgift, der rammer selve udledningen i stedet for brændslet. Folketinget behandlede gennemførelsen som L 183 i folketingssamlingen 2023-24 - Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love - og de første trin trådte i kraft fra 1. januar 2025.

Optrapningen sker ad to spor. For virksomheder uden for EU's kvotehandelssystem stiger den ikke-kvoteomfattede CO2-afgift gradvist fra 350 kr. pr. ton CO2 i 2025 til 750 kr. pr. ton i 2030. For kvoteomfattet varmeproduktion - anlæg, der allerede betaler for udledning gennem EU ETS - lægger Danmark et lavere dansk tillæg oven i selve kvoteprisen, som stiger fra 75 kr. i 2025 til 375 kr. pr. ton i 2030. Begge tal er de officielle 2030-mål fra aftaleteksten, og de er samtidig de satser, Celembis egen beregningsmotor bruger som standardestimat (se afsnittet nedenfor).

Hvad optrapningen betyder for prisen på overskudsvarme

Værdien af overskudsvarme bestemmes af substitutionsprincippet: hvad ville køberen ellers have betalt for at producere den samme varme selv (se vores gennemgang af hvad overskudsvarme er værd)? Er alternativet fossilt - typisk en naturgaskedel - består den pris af brændselsprisen plus CO2-afgiften. Når CO2-afgiften mere end fordobles frem mod 2030, bliver det fossile alternativ dyrere hvert eneste år, og substitutionsværdien af overskudsvarme stiger tilsvarende - uden at sælgeren har løftet en finger.

Det er en anden mekanik end selve overskudsvarmeafgiften - den særlige afgift på omkring 25 kr. pr. GJ, som sælgeren selv kan blive pålagt, medmindre virksomheden er godkendt i Energieffektiviseringsordningen (se vores gennemgang af EFO-ordningen). De to afgifter trækker i hver sin retning: overskudsvarmeafgiften er en omkostning for sælger, som EFO kan fjerne. CO2-afgiften er en omkostning for købers alternativ, og den gør købers vilje til at betale for overskudsvarme større.

Et konkret billede på størrelsesordenen: i Celembis egen indikative backtest af en handel på 1.000 MWh mellem en typisk sælger og et fjernvarmeselskab i DK1 det seneste år udgjorde den undgåede CO2-afgift alene omkring 135.000 kr. af den samlede besparelse - beregnet ved 2030-satsen på 750 kr. pr. ton, fordi det er den sats, modellen bruger som konservativt langsigtet udgangspunkt. Tallet er indikativt og ikke udtryk for en faktisk handel, men det illustrerer størrelsesordenen af effekten.

Kvoteomfattet eller ej - hvorfor det er den forkerte sats, der koster dig

De to spor i afgiften betyder, at 750 kr. pr. ton ikke er den rigtige sats for enhver køber. Er købers varmeproduktion allerede omfattet af EU's kvotehandelssystem - typisk større kraftvarmeværker og industrianlæg - er den relevante danske tillægsafgift kun 375 kr. pr. ton i 2030, mens den reelle CO2-omkostning i stedet primært drives af kvoteprisen på EU ETS-markedet. Bruger man den forkerte sats i en forhandling, risikerer man enten at overvurdere besparelsen for en kvoteomfattet køber eller undervurdere den for en ikke-kvoteomfattet. Der findes desuden en tredje, lavere sats for mineralogiske processer. Hvilket spor der gælder for en konkret sag, afhænger af købers anlæg og bør altid afklares med egen rådgiver eller Skattestyrelsen, før tallet indgår i en aftale.

Sådan bruger vi tallet i praksis

Celembis matching-motor og beregner bruger 750 kr. pr. ton som standardestimat for ikke-kvoteomfattede scenarier - tydeligt markeret som et estimat, fordi den reelle marginale sats er partner-specifik og afhænger af ETS-dækning, brændsel og eventuel godtgørelse. Partnere kan angive deres egen sats direkte i en handel, og den deterministiske model bruger aldrig et gættet tal i den endelige kontrakt uden at regnestykket bagved kan eftervises. Det er den samme logik, der ligger bag vores gennemgange af EED artikel 26 og CSRD/ESRS E1: en besparelse, der ikke kan spores til en kilde, er ikke en besparelse - det er en påstand.

CO2-afgiften er ikke en engangsbegivenhed, men en syv år lang, lovfæstet optrapning, der hvert år gør det dyrere at blive ved med at fyre med gas - og dermed dyrere at lade overskudsvarmen gå til spilde. For sælgere og fjernvarmeselskaber, der forhandler en aftale i dag, er det værd at huske: den pris, der giver mening i år, er sandsynligvis for lav om to.

Tallene er vejledende og bygger på offentligt tilgængelige kilder. Den konkrete CO2-afgift for en given virksomhed afhænger af kvotestatus, brændselstype og godtgørelsesregler, og Celembi yder ikke skatterådgivning - kontakt Skattestyrelsen eller egen rådgiver om den konkrete sag.