Celembi · senest gennemgået 14. sep. 2026

Sådan bruger I beregneren

Beregneren giver et 12-måneders tal for, hvad en handel med overskudsvarme er værd for jer: en besparelse, hvis I køber, en nettoindtægt, hvis I sælger. Tallet er en screening, der kan efterregnes, ikke en garanti.

Kort fortalt

Hvad det er

En markedsplads for overskudsvarme. Celembi matcher og dokumenterer, er ikke part i handlen og holder aldrig partnernes midler. Beregneren er første skridt: den viser, om der er en forretning, og hvor stor den er.

Prisen

Prisen lægges midt imellem sælgers mindstepris og den højeste varmepris: købers maksimalpris minus tarif, temperaturløft og tab. Maksimalprisen bygger på købers egen alternative varme; beregneren regner den måned for måned som et skøn over driftsomkostningen, mens substitutionsprisen i praksis opgøres pr. varmeår med kapitalomkostninger (afsnit 1).

Hvad det koster

Celembis gebyr er 5 % af bruttoværdien og betales af sælger. Køber betaler intet gebyr til Celembi.

Hvad det kræver

Tal I allerede har: årligt volumen og jeres nuværende varmekilde eller omkostning. Beregningen tager et minut, og I skal ikke installere eller forbinde noget. Celembi styrer ikke jeres anlæg.

Dokumentation

Hver linje i resultatet kan efterregnes fra forudsætningerne. Resultatet kan hentes som PDF og som datapakke i CSV til rådgiveren. Efter en handel dokumenterer evidenspakken den afregnede leverance.

Den korte version

1. Vælg rolle, indtast årligt volumen og jeres nuværende varmekilde eller omkostning. Det giver det første tal.
2. Afstand og rørdimension gør tabet og rørets pris konkret. Modpartens profil viser, hvad der ikke bliver dækket eller afsat.
3. Investering, temperaturløft, grundlast, køling og lager er valgfrie. Tomt betyder ikke med. Den ene undtagelse er temperaturløftet, som beregneren udfylder fra de to temperaturer, og det står i resultatets forudsætninger.
4. Del-linket i adresselinjen indeholder alle jeres indtastninger. PDF'en indeholder tallene og forudsætningerne.

1. Hvad tallet er, og ikke er

Tallet er en screening: den kommercielle værdi af handlen, måned for måned, regnet deterministisk. Samme indtastning giver altid samme tal, og hver linje i resultatet kan efterregnes i hånden ud fra forudsætningerne nederst på siden. Hvert tal, der ikke er jeres, står enten i forudsætningerne eller i tabellen i afsnit 9.

Køberen betaler aldrig mere, end den egen alternative varme koster: det er købers maksimalpris, alt i alt for en MWh brugbar varme. Det følger af reglen om nødvendige omkostninger i varmeforsyningsloven, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med: en forsyning må kun indregne omkostninger, der er nødvendige, og dyrere varme end alternativet er det ikke. Tarif, temperaturløft og tabet på vejen trækkes fra maksimalprisen; resten er den højeste varmepris, sælger kan få pr. MWh, der sendes. Motoren finder den højeste varmepris og sælgerens mindstepris og lægger den aftalte pris midt imellem, som en neutral forhandling ender. Midtprisen deler alt, der ligger mellem mindstepris og den højeste varmepris, lige over: halvdelen af den undgåede CO₂-afgift, af tariffen og af et temperaturløft ender hos hver part.

Købers maksimalpris = alternativomkostning + CO₂-afgiftHøjeste varmepris = (købers maksimalpris − tarif − evt. temperaturløft) ÷ (1 + tab)Aftalt pris = (sælgers mindstepris + højeste varmepris) ÷ 2Besparelse = (alternativomkostning + CO₂-afgift − aftalt pris − tarif − tab − løft) × volumen, måned for måned

Som sælger er mindsteprisen jeres egen omkostning ved at levere: typisk tæt på nul for overskudsvarme, plus et eventuelt eget temperaturløft og overskudsvarmeafgiften, hvis I betaler den. Nettoindtægten er aftalt pris gange volumen, minus Celembis gebyr på 5 % af bruttoværdien, minus løftet og afgiften, plus den køling I sparer, minus det, varmen ellers var værd for jer. En måned, der ville give tab, bookes til nul: ingen af parterne handler med tab. Tariffen i formlen er platformens regel på begge sider: 0, til forsyningen selv oplyser en, som når platformen trækker den fra købers maksimalpris, for varmen leveres ind i forsyningens eget net. Energinets net- og systemtarif er eltariffer og gælder ikke varme. Som sælger regnes den højeste varmepris hver måned som på platformen: på månedens afsatte MWh og rundet ned til hele øre.

Tallet er ikke et projektforslag, en hydraulisk beregning af nettet eller et anlægsbudget. Det siger, om der er en forretning at gå videre med, og hvor stor den er. Afsnit 8 beskriver, hvad der skal ske derfra, og hvem der gør det.

2. De felter, der giver det første tal

3. Afstand, rør og prisområde

4. Periode og profiler

5. Investering og temperaturløft

Hvem løfter temperaturen, og hvem betaler for udstyret, afgør både prisen og tilbagebetalingen. Nettets fremløb afgør, om der skal løftes: de fleste danske net kører 70 til 85 °C i fremløb, lavtemperaturnet på 50 til 60 °C halverer løftet. Ligger kilden over fremløbet, er en varmeveksler nok; ellers løfter en varmepumpe, hos sælgeren før salg eller hos forsyningen centralt. Den almindelige danske model er, at forsyningen tager imod lavtemperaturvarme og løfter den selv, og prisen falder med halvdelen af løftet, fordi den lægges midt mellem mindstepris og den højeste varmepris, som løftet er trukket fra. Indfødning i returledningen uden varmepumpe regner beregneren ikke med. I sælgervisningen regnes løftet altid på sælgers side; et løft hos forsyningen ses i købervisningen. Vælg rolle, så viser beregneren det rette felt.

6. Grundlast, køling og lager

Afsnittet svarer på, hvor meget kilden faktisk kan fortrænge, og hvad kildens sommeroverskud er værd. Grundlasten gælder begge roller: som sælger oplyser I købers grundlast i feltet under modpartens profil. Køling og lager er kun for købere. Alle felter er valgfrie, og tomt betyder ikke med.

7. Sådan læser I resultatet

Overskriften er årets besparelse eller nettoindtægt i kr, ikke en garanti. Under den står et par sætninger skrevet af motoren, en pr. emne: prisen, fysikken, matchet mellem jer og modparten, investeringen. Hver sætning er en konklusion af tallene nedenfor, ikke en vurdering.

Nøgletallene: handlet volumen, besparelse pr. MWh, varmetab, Celembis gebyr (5 % for sælger, nul for køber), tilbagebetalingstid og afkast, når der er en investering. Er der en afstand, står projektets tilbagebetaling, uanset hvem der betaler ledningen, ved siden af: ledningens pris divideret med den værdi, handlen skaber om året, altså (højeste varmepris − mindstepris) × sendt MWh måned for måned (den højeste varmepris er pr. sendt MWh; som køber er det jeres handlede MWh plus det, ledningen taber), minus Celembis gebyr på den sendte varme, plus den køling, handlen sparer (sælgers sparede køleomkostning, når I er sælger; jeres absorptionskøling, når I er køber, hvor sælgers egen besparelse ikke kendes). Regner I på 3 eller 6 måneder, ganges periodens værdi med 12 over antallet af måneder, som om resten af året ligner perioden. Er prisen pr. meter beregningens skøn, er tallet et spænd; med jeres pris pr. meter eller en leverandørs tilbud er det ét tal. Uden dimension og tilbud prissættes den mindste standarddimension, der bærer den største måneds handel. En måned, hvor ledningen taber mere end halvdelen af den varme, den sender, handles ikke, og handles ingen måned, er der ingen tilbagebetaling; taber ledningen alt, siger beregningen, at der ingen varme kommer frem. Hvem der betaler ledningen, aftales mellem parterne; tallet er et screeningstal, ikke et forprojekt.

Månedstabellen viser for hver måned volumen, kroner og en bar. Fuld bredde er den tungeste måned. Baren er delt: det, kilden leverer direkte (fyldt), det, der kommer fra lageret (prikket), og det, modparten ikke kunne dække eller tage (skraveret). Linjen under hver måned siger, hvor kildens rest gik: til køling, til lager, ubrugt, eller stoppet af røret. Tolv fyldte barer betyder, at modparten tog eller leverede alt hver måned; for en køber uden modpartsprofil er det standardantagelsen, ikke en observation.

Ikke dækket og ikke afsat er den årlige sum af det skraverede, med procent. Det er tallet at tage med til mødet.

Forudsætningerne nederst er kontrakten: hver linje nævner de tal, resultatet er regnet med, inklusive tabsfaktoren, rørets kapacitet, benchmarks, løftets COP og afgiftssatsen. De få faste tal, der ikke får en linje, står i afsnit 9. Kan I ikke efterregne et tal, så mangler der en linje, og det vil vi gerne vide. Tilbagebetalingen vurderes mod levetiden: under den halve levetid kaldes den god margin, over levetiden tvivlsom.

Følsomhed: resultatet genregnes med ændrede forudsætninger, fx en anden modpartsprofil eller et rør en dimension større, og viser forskellen i kr. Det er de nemmeste steder at flytte tallet.

Del-linket lægger alle jeres indtastninger i adresselinjen efter tegnene #s=. Sendes linket videre, genskabes beregningen præcis. Forsidens tal er et sådant link. PDF'en indeholder overskriften, nøgletallene, månedstabellen, forudsætningerne og anbefalingerne på en side, til den, der ikke sad ved skærmen.

Den offentlige beregner tillader 10 beregninger i timen pr. adresse. I portalen regner I uden den grænse, og resultatet bliver til et ordreudkast: den måned, der handler mest, med den mængde, der handles, som én ordre, klar til markedspladsen.

8. Fra tal til projekt

Et projekt med overskudsvarme har tre lag, og beregneren er det første.

1. Screening og match. Er der en forretning, hvor stort er prisrummet, hvem er modparten. Det er beregneren og markedspladsen.
2. Teknisk og juridisk validering. Rådgiveren og forsyningen: hydraulisk beregning af nettet, rørets detaildimensionering og varmetab efter EN 13941, anlægsdesign og budget, og det projektforslag efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1091 af 8. september 2025), som kommunen skal godkende, med Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger; for nye eller omfattende renoverede anlæg over tærsklerne skal en cost-benefit-analyse efter EED artikel 26 være godkendt af Energistyrelsen først. Det lag erstatter beregneren ikke, og en handel på Celembi fritager ikke for det.
3. Udførelse og drift. Entreprenør og rørleverandør bygger. Celembi afregner leverancen på målerdata og udsteder evidenspakken til revision, EED artikel 26 og CSRD.

Tag disse tal med fra beregneren til rådgiveren: årligt volumen og månedsprofil for begge sider, det, der ikke dækkes, fremløbs- og returtemperatur, afstand, rørdimension og rørets kapacitetsmargin, den aftalte pris pr. måned, og CO₂-mængden. De står alle i resultatet og i PDF'en, og knappen Hent datapakke under resultatet giver dem som CSV til regneark, energyPRO eller projektforslagets skabelon: indtastninger, månedstabel, årstal, konklusioner og forudsætninger, med del-linket øverst. Så starter lag to med tallene på bordet i stedet for med et halvt års indsamling.

Bemærk: Rådgiveren skal ikke regne handlen igennem igen. Prisen og volumenet er handlens kommercielle side, og den forhandles på markedspladsen. Rådgiverens spørgsmål er, om nettet kan tage varmen, hvad tilslutningen koster, og om projektet kan godkendes. Forsyningens egne spørgsmål er, hvor i nettet varmen kan tages ind uden at overskride den lokale rørkapacitet, og hvor mange kunder der ligger pr. meter ny ledning.

Fra tal til kontrakt

Tallet er en screening, ikke en aftale. Det, en aftale skal fastlægge oven i prisen, står ikke i tallet: en aftageprofil måned for måned, så sommervarme, som nettet ikke har plads til, aldrig udløser aftagepligt; hvem der betaler røret og varmepumpen, og hvordan det tjenes hjem inden for aftalens løbetid; at prisen følger købers alternativ over tid, så den forbliver en nødvendig omkostning, når købers eget alternativ bliver billigere; hvor målerne sidder, og at tabet mellem dem modregnes, når der ligger et rør imellem; og at sælgeren beholder sin egen nødkøling, så processen ikke afhænger af, at nettet tager varmen. Celembis vilkår i dag har en aftagepligt på 80 % af den kontraherede mængde, som kun udløses, når køberen selv melder, at aftaget er lukket, og en tolerance på 8 % mellem de to målere efter modregning af det forventede rørtab, hvor Celembi gennemgår leverancer over 5 %. Den månedlige aftageprofil er endnu ikke en del af aftalen; indtil den er, bør en flad kilde kontraheres måned for måned.

9. Standardværdier

Det, motoren regner med, når et felt er tomt. Hver af dem står her, og de fleste også i resultatets forudsætninger, når de er brugt.

Kildetemperatur pr. anlægstype i Screening på stedet

Feltværktøjet og beregnerens brancheeksempler starter hver anlægstype fra én kildetemperatur efter veksleren, og den står her med sin kilde. To regler: en kilde, der er oplyst som et medie ved eller under nettets fremløb, tages i den lave ende af sit interval minus 4 °C over veksleren (tommelfingerreglen i afsnit 5); en kilde, der er varmere end fremløbet (røggas, tørreluft), kunne ofte veksles helt direkte, men sættes forsigtigt til 70 °C, den lave ende af danske fremløb: veksleren varmer returvandet til 70 °C, og motoren prissætter en varmepumpe til de sidste 5 grader op til 75 °C, 16,67 % af varmen. De tre elektriske typer, supermarked, køleanlæg og datacenter, er ikke udledt af de to regler: deres varme kommer fra et køleanlæg, hvis temperatur afhænger af, hvordan anlægget køres, og 35 °C er en forsigtig standard med sit grundlag i rækken. Skærmen og rapporten kalder tallet standard for anlægstypen, aldrig målt; et aflæst display eller et indtastet tal erstatter det.

Rørets anlægspris pr. meter, når I ikke oplyser en (2022/23-niveau, landsbyveje inklusive gravning; over DN 200 ekstrapoleret). En transmissionsledning i åbent land er billigere, en bygade dyrere. Over DN 500 er ledningen et projekt i sig selv, og prisen bør komme fra et tilbud.

Projektets tilbagebetaling regnes ikke på ét tal, når prisen pr. meter er beregningens: den regnes fra et lavt til et højt tal pr. meter efter rørets kapacitet i Energistyrelsens Teknologidata for energitransport (2025-priser, omregnet ved 7,46 kr/EUR og afrundet til hele kroner), og spændet udvides altid, så det rummer tallet i tabellen herunder. Op til 25 MW er det en fordelingsledning, fra det nedre skøn i nyt område uden belægning (datablad 3.4) til det øvre skøn i by med belægning (datablad 3.3): op til 50 kW 1.409 til 3.781 kr/m, 50 til 100 kW 1.890 til 4.176 (datablad 3.4 kalder linjen 50-250 kW), 100 til 250 kW 1.999 til 4.661, 250 kW til 1 MW 2.644 til 5.590, 1 til 5 MW 3.743 til 7.723 og 5 til 25 MW 6.836 til 13.899 kr/m. Over 25 MW er det en transmissionsledning i åbent land uden belægning (datablad 3.1). Databladets linjer, 0-50 MW 50,75 til 75,00 EUR/MW/m om estimatet 63,19, 50-100 MW 25,41 til 37,41 om 31,58, 100-250 MW 15,87 til 23,41 om 19,75 og 250-500 MW 9,55 til 14,08 om 11,89, er hver gennemsnittet af to rør, ét i hver ende af intervallet, så beregningen bruger databladets egen interpolation, P = 330 × C^−0,571 EUR/MW/m ved rørets kapacitet C i MW (note D), ganger P med linjens nedre og øvre skøn over dens estimat og derefter med kapaciteten; et større rør koster derfor aldrig mindre pr. meter. Gennem by med belægning er den øvre ende over 25 MW datablad 3.3's øvre skøn for linjen 25 MW-100 MW, 3.393,20 EUR/m eller 25.313 kr/m, som databladet angiver for et DN 400-rørpar, der bærer op til omkring 45 MW; et større rør koster mere (note L), så over 100 MW, hvor linjen er databladets største, kommer spændets øvre ende aldrig under det. Databladet giver intet tal over 500 MW (linjerne 500-1000 MW og over 1000 MW står som N/A); der føres interpolationen videre med linjen 250-500 MW's spænd, og beregningen siger det. En DN 1000 på 390,7 MW koster således 25.590 til 43.390 kr/m: P = 330 × 390,7^−0,571 = 10,93 EUR/MW/m, det nedre skøn 10,93 × 9,55/11,89 = 8,78 EUR/MW/m × 390,7 MW × 7,46 kr/EUR = 25.590 kr/m, og den øvre ende er tabellens 43.390 kr/m, der ligger over katalogets 37.715 (12,94 EUR/MW/m).

10. Ordliste

Substitutionsprincippet

Forsyningstilsynets praksis under varmeforsyningslovens regel om nødvendige omkostninger: en forsyning må ikke betale mere for varme, end den selv kan producere eller købe den til. Energistyrelsen vurderer, at princippet sjældent gælder direkte for overskudsvarme; maksimalprisen følger i stedet af selve reglen om nødvendige omkostninger, og det er den samme maksimalpris.

Maksimalpris og mindstepris

Maksimalprisen er det mest, køberen kan betale i alt for en MWh brugbar varme uden at tabe, uden moms; mindsteprisen er det mindste, sælgeren kan tage uden at tabe.

Højeste varmepris

Det, der er tilbage af købers maksimalpris, når tarif, købers temperaturløft og tabet er trukket fra: det mest, sælger kan få pr. MWh, der sendes. Prisen lægges midt mellem den og mindsteprisen.

Marginalkilde

Den varmekilde, der skrues ned først, når billigere varme kommer ind. Det er den, overskudsvarmen fortrænger, og den, der sætter CO₂-faktoren.

Grundlast

Varme, der produceres uanset, fordi anlægget ikke kan eller skal skrues ned. Kan ikke fortrænges.

DN

Rørets nominelle diameter i mm. Sætter kapacitet, tab og pris.

Rørpar og twinrør

Et rørpar er fremløb og retur som to enkeltrør i graven; et twinrør har begge i én kappe og taber omkring to tredjedele af et par, men findes kun til og med DN 200.

Designhastighed

Den vandhastighed, en rørdimension er beregnet til ved 150 Pa/m tryktab: højere i store rør end i små. Sætter den kapacitet, screeningen holder måneden op mod.

Aftagepligt (take-or-pay)

Købers pligt til at betale for en mindstemængde, også når den ikke aftages. I Celembis vilkår 80 % af den kontraherede mængde, kun når køberen selv melder aftaget lukket. En handel dækker højst én måned, så pligten gælder aldrig mere end den måneds efterspurgte volumen.

EN 253

Produktstandarden for præisolerede fjernvarmerør. Den fastsætter ingen tabstal; varmetabet pr. meter regnes efter EN 13941 med rørfabrikanternes tabeller for isoleringsserie 1, 2 og 3.

COP

Varmepumpens eller kølerens ydelse pr. enhed el. Et lille temperaturløft giver høj COP og lav driftsomkostning.

Rundtur

Den andel af den lagrede varme, der kommer ud igen. 75 % betyder, at hver fjerde MWh går tabt over sæsonen.

Ikke dækket, ikke afsat

Købers behov, som kilden ikke leverer, og sælgers varme, som køberen ikke tager, måned for måned.