Celembi · 12. jun. 2026 · opdateret 8. okt. 2026

Overskudsvarme - den komplette guide

Overskudsvarme er varme, som datacentre, supermarkeder og industri producerer som biprodukt og oftest sender ud i luften, mens fjernvarmeforsyningen få kilometer væk fyrer med gas, flis eller el. Guiden samler reglerne i 2026, hvad varmen er værd, og vejen til en afregnet handel.

Kort fortalt

Forsyningen, der skal dokumentere prisen

Estimeret besparelse i beregnerens eksempel

121 kr/MWh

Fjernvarmeværk på flis: 12.000 MWh om året i DK2, efter tab og temperaturløft · beregningsmodel 2026-10-08c · se regnestykket

Intet gebyr for forsyningen; købers samlede pris prøves hver måned mod jeres substitutionspris.

Beregn jeres tal

Den mindre forsyning

Intet at installere og intet abonnement. En accepteret handel binder jer til at aftage mindst 80 % af volumen (vilkårenes § 5).

Book et møde (30 min)

Virksomheden med overskudsvarme

Estimeret pris i beregnerens eksempel

269 kr/MWh

En fabrik med 18.000 MWh om året i DK1, 3 km fra en forsyning på naturgas, uden temperaturløft · beregningsmodel 2026-10-08c · se regnestykket

Celembis gebyr er 5 % af bruttoværdien og betales af sælger; beregneren viser jeres nettoindtægt efter gebyret.

Beregn jeres tal

Brancheorganisation og rådgiver

Celembi er aldrig part i handlen; projektering og godkendelse bliver hos rådgiveren. Siden og beregneren deles frit, uden login.

Book et møde (30 min)

Hvad er overskudsvarme - og hvem har den?

Overskudsvarme (også kaldet spildvarme) er termisk energi, der opstår som biprodukt af en anden aktivitet: serverdrift, procesindustri, køling, rensning eller bagning. Den findes i alle størrelser og temperaturer - fra et supermarkeds kølekompressorer til et datacenters serverhaller og et stålværks ovne. Fælles for dem er, at varmen allerede er betalt; spørgsmålet er kun, om den genbruges eller bortledes.

De typiske kilder i Danmark er datacentre, procesindustri (kemi, fødevarer, støberier), renseanlæg, supermarkeder og kølelagre, bryggerier, bagerier og krematorier. På købersiden står fjernvarmeforsyningerne, som kan erstatte marginal produktion - typisk gas, el eller biomasse - med lokal genbrugt varme, når økonomien og fysikken hænger sammen.

Kommunerne kortlægger i disse år potentielt tilgængelig overskudsvarme som led i deres varmeplaner (et krav i varmeforsyningsloven), og kortlægningerne viser uudnyttet potentiale fra industriparker og datacentre i store dele af landet.

Hvorfor findes der først et marked nu?

Elmarkedet har i årtier haft det, en handelsvare kræver: en børs med løbende prisdannelse, standardiserede afregninger og dokumentation, alle parter stoler på. Overskudsvarmen har aldrig haft noget af det - der fandtes hverken et sted, hvor sælgere og købere mødtes, en anerkendt prisdannelses-mekanisme eller en standard for, hvordan en leverance afregnes og dokumenteres.

Oven i infrastruktur-hullet lå en regulatorisk bremse: prisloftet holdt i mange tilfælde prisen under markedsværdien, så projekter, der var teknisk mulige, ikke kunne hænge sammen kommercielt. Varmen blev bortledt - ikke fordi den var værdiløs, men fordi rammerne til at handle den manglede. Med prisloftets afskaffelse 1. juli 2025 forsvandt bremsen; tilbage stod infrastruktur-hullet. Det er det hul, en markedsplads lukker: prisdannelse via substitutionsprincippet, deterministisk afregning på målerdata og dokumentation, der kan revideres - det samme fundament, elmarkedet fik for længe siden, bare for varme.

Reglerne i 2026: tre spor, der peger samme vej

1. Prisloftet er afskaffet - prisen forhandles frit

Frem til 2025 begrænsede et lovbestemt prisloft, hvad en fjernvarmeforsyning måtte betale for ekstern overskudsvarme - og prisloftet lå ofte under den reelle markedsværdi, så teknisk mulige projekter ikke kunne hænge sammen kommercielt. Med L 189, vedtaget med bredt flertal (97 stemmer for, 4 imod) den 3. juni 2025 og i kraft 1. juli 2025, er prisloftet væk: prisen mellem sælger og forsyning forhandles nu på markedsvilkår. Forsyningen kan dog kun lade forbrugerne betale nødvendige omkostninger (varmeforsyningslovens § 20, stk. 1), og for købt varme er målestokken substitutionsprisen.

2. CO₂-afgiften gør fossile alternativer dyrere år for år

Brændsel til fjernvarme betaler allerede den fulde CO₂-afgift, 860,3 kr/ton i 2026, og et kvoteomfattet værk betaler det samme i alt: 82 % af CO₂-afgiften plus emissionsafgiften. Kvoteprisen kommer oveni. Optrapningen mod 750 kr/ton i 2030 (2022-niveau) gælder industriens procesudledning uden for kvotesystemet. Hver gang afgiften stiger, bliver det dyrere at fyre med gas - og mere værd at købe genbrugt varme i stedet. På EU-plan trækker ETS og den kommende ETS2 i samme retning. Reguleringen belønner med andre ord den, der får varmen genbrugt.

3. EED artikel 26: cost-benefit-analyse ved nybyggeri og store renoveringer

EU's energieffektivitetsdirektiv (direktiv 2023/1791/EU, artikel 26) er gennemført i Danmark med cost-benefit-analysebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1167 af 2. oktober 2025, i kraft 11. oktober 2025). Når et industrianlæg over 8 MW, en servicefacilitet over 7 MW eller et datacenter over 1 MW opføres eller renoveres omfattende, skal ejeren lave en analyse af, om overskudsvarmen kan udnyttes, og Energistyrelsen skal godkende den, før projektet må gå i gang. Eksisterende anlæg, der kører videre som hidtil, er ikke omfattet. Pointen for forretningen: de tal, analysen kræver, er præcis de tal, der afgør, om der er en handel i jeres varme.

Den politiske retning: regeringsgrundlaget 2026

Firkløverregeringens politiske grundlag fra juni 2026 nævner ikke overskudsvarme med ét ord - og er alligevel en betydelig strukturel medvind. Grundlagets energikapitel sætter målet, "at der i 2035 ikke er boliger, der opvarmes med naturgas og olie", med en konkret konverteringsmodel varslet allerede i 2026 og et strakstilskud til udfasning af gas- og oliefyr. Samtidig vil regeringen "fremlægge en plan med ambition om at udfase brugen af importeret biomasse så hurtigt, som det er forsvarligt", arbejde "målrettet for en øget elektrificering af industrien" - og der afsættes 2 mia. kr. årligt til elektrificering og energi.

Regnestykket: boligerne, der forlader gassen, skal over på varmepumper eller fjernvarme; biomassen, der udfases, skal erstattes af andre varmekilder; og elektrificeret industri producerer mere genvindbar varme tæt på byerne. Hvert mål øger behovet for lokal, grøn varme eller fjerner en konkurrerende kilde - uden at overskudsvarmen behøvede et politisk løfte. Medvinden er strukturel.

Hvad er overskudsvarme værd?

Værdien er ikke et gæt: den falder ud af tal, begge parter kan efterregne. Maksimalprisen er det højeste, forsyningen vil betale i alt for en MWh brugbar varme, uden moms: varmen, tabstillægget for rørets varmetab, tarif og eget temperaturløft. Den kan højst være substitutionsprisen, forsyningens billigste reelle alternativ med kapitalomkostninger opgjort for et varmeår og den højeste omkostning, forsyningen kan lade forbrugerne betale for varmen, fratrukket forsyningens meromkostning ved at modtage varmen. Beregneren skønner substitutionsprisen forsigtigt ud fra alternativets drift, brændsel og CO₂-afgift, indtil forsyningen dokumenterer sin egen. Tarif, temperaturløft og tabet på vejen trækkes fra maksimalprisen; resten er den højeste varmepris, sælger kan få. Mindsteprisen er det laveste, sælger kan tage: egne omkostninger ved at levere, typisk et temperaturløft og en eventuel overskudsvarmeafgift. For varme, der i dag køles væk, ligger mindsteprisen tæt på nul. Substitutionsprincippet deler gevinsten: beregneren sætter varmeprisen midt mellem sælgers mindstepris og den højeste varmepris, så begge parter står bedre end uden handlen.

Elspotprisen (DK1/DK2 fra Energinet) indgår kun, hvor el driver regnestykket: når forsyningens alternativ er en elvarmepumpe eller en elkedel, og i temperaturløftet. Ellers ankres prisen til alternativets omkostning, som forsyningen selv oplyser eller beregneren tager fra datasættet nedenfor. CO₂-afgiften løfter maksimalprisen, når alternativet er fossilt, og afstanden sænker den højeste varmepris: jo længere varmen skal transporteres, desto mere af gevinsten går til rør og tab. Tæt på en eksisterende fjernvarmeledning er forretningen stærkest.

Beregneren regner det samme over 12 måneder for jeres volumen, prisområde og alternativ, uden at I opretter noget. Tallet er vejledende, ikke et bindende tilbud.

Teknikken: temperatur, varmepumper og rør

Temperaturen afgør vejen ind i nettet. Meget overskudsvarme - især fra serverhaller og køleanlæg - ligger under fjernvarmenettets fremløbstemperatur. Så løfter en varmepumpe den: i beregneren er standardeksemplet et løft fra 35 til 75 °C, og COP'en udledes af kilde-, retur- og fremløbstemperaturen efter Energistyrelsens Lorenz-metode i stedet for at være et fast tal: 5,86 for 35 til 75 °C med retur 45 °C, omkring 112 kr/MWh i en måned med en elspot på 400 kr/MWh, og beregneren regner hver måned på sin egen spotpris. Ligger kilden mellem retur og fremløb, varmer en veksler returvandet op til kildens temperatur, og kun resten løftes. Har I selv tastet et beløb for løftet, regner beregneren med beløbet. El-forbruget til løftet er en driftsomkostning, der indgår i regnestykket. Procesvarme fra ovne, kedler og krematorier ligger ofte over fremløbet og kan veksles direkte uden løft.

Afstanden koster i rør og tab. Hver handel valideres mod rørfysik, før den foreslås - varmetabet over afstanden beregnes (lineær model eller EN 253-rørstandarden), og en handel, der ikke kan hænge sammen fysisk og økonomisk, afvises automatisk. I praksis bæres afstanden typisk af den aftalte pris mellem parterne.

Anlægsinvesteringen har kendte intervaller. Branchekilder (DBDH, 2024-2025) angiver 5-8 mio. kr. pr. MW termisk for luft/vand-varmepumpeanlæg til industriel varmegenvinding - store havvandsprojekter med tunge civilarbejder ligger højere og er en anden type projekt. Købersidens tilslutning (varmeveksler, pumpe, interne rør) ligger typisk omkring 0,6-0,8 mio. kr. pr. MW, mens hovedledningen mellem sælger og net som regel er forsyningens investering. Beregneren viser investeringen som simpel tilbagebetalingstid og årligt afkast (ROI), aldrig fratrukket hovedtallet, da investeringen afskrives separat.

Økonomien bag forsyningens alternativ: seks varmekilder

En handel prissættes mod forsyningens substitutionspris: efter praksis forsyningens billigste reelle alternativ, opgjort som samlede gennemsnitsomkostninger inkl. kapitalomkostninger for et varmeår. Beregneren bruger alternativets drifts- og brændselsomkostning som et forsigtigt skøn, indtil forsyningen dokumenterer sin egen. Tallene her er det datasæt, beregneren og afregningen bruger:

Eksempel: en naturgaskedel regnet med CO₂-afgiften på brændsel til fjernvarme, 860,3 kr/ton i 2026, giver et skøn over substitutionsprisen omkring 400 + 0,18 × 860,3 = 555 kr/MWh. Det er udgangspunktet for maksimalprisen. Tarif, temperaturløft og tab trækkes fra den, og beregneren sætter varmeprisen midt mellem sælgers mindstepris og det, der er tilbage. En forsyning med elvarmepumpe har derimod et udgangspunkt omkring 170 kr/MWh, der følger elprisen måned for måned. Derfor er "hvem er køberen, og hvad fyrer de med i dag?" det første spørgsmål i enhver forretningscase.

Fra kortlægning til afregnet handel - trin for trin

1. Kortlæg varmen. Mængde (MWh/år), temperatur og tilgængelighed - tallene ligger ofte allerede i energiledelsessystemet, og EED-pligtige virksomheder har dem fra indberetningen.
2. Beregn værdien. Beregneren regner 12 måneder på jeres volumen og køberens alternativ, med månedens elspot, hvor el indgår - vejledende, ikke et bindende tilbud.
3. Opret konto og anlæg. Microsoft-arbejdslogin; anlægget beskrives med placering, kapacitet, temperatur og rørspecifikation, så fysikken kan valideres.
4. Læg ordren op. Sælger: tilbud med mindstepris, volumen og tidsvindue. Køber: behov med volumen og maksimalpris. Ordren hviler i ordrebogen, til en modpart matcher.
5. Match og forhandling. Motoren parrer kompatible ordrer, validerer fysikken og forhandler prisen inden for begge parters grænser - deterministisk styret, højst fem runder. Prøven mod substitutionsprisen står i evidenspakken.
6. Levering og måling. Begge parter oplyser deres målte MWh; afregningen udløses automatisk ved den anden aflæsning inden for tolerancen (±8 % ud over rørets tab). Uenighed bliver en tvist i stedet for en diskussion pr. mail.
7. Afregning og dokumentation. Afregningsoversigten udstedes fra sælger til køber; Celembis gebyr, 5 % af bruttoværdien, betales af sælger. Måneden samles i en hash-stemplet evidenspakke.

Kommunerne og varmeplanerne

Varmeforsyningsloven pålægger kommunerne at kortlægge potentielt tilgængelig overskudsvarme i deres område og integrere den i den kommunale varmeplan - og regeringsgrundlaget fra juni 2026 vil "følge op på varmeplanerne i samarbejde med kommunerne, så det står klart for forbrugerne, om der med fordel kan og skal udlægges til grøn fjernvarme". For en virksomhed med overskudsvarme betyder det to ting: jeres varme er muligvis allerede registreret i en kommunal kortlægning, og forsyningen i området leder aktivt efter lokale kilder, når planen skal realiseres. Det er en oplagt anledning til at have sit eget regnestykke klar, før samtalen starter.

Sådan kommer salget i gang

Som sælger (datacenter, supermarked, industri, proces): kortlæg varmen (mængde, temperatur - tallene ligger ofte allerede i energiledelsessystemet), beregn værdien, og læg et tilbud op med jeres mindstepris og tidsvindue. Platformen matcher, forhandler og afregner på målerdata. Handlen indgås mellem jer og forsyningen og binder, når forsyningen accepterer jeres tilbud, så tilbuddet lægges op af den, der må forpligte virksomheden. Aflæsningen tastes i portalen; intet skal kobles til jeres anlæg eller IT. Celembis gebyr er 5 % af bruttoværdien og betales af sælger; det faktureres månedligt for den foregående måneds lukkede handler (priser). Tjeklisten for sælgere er de ti punkter, der skal være på plads først.

Som forsyning: læg et behov op med volumen, temperatur og jeres maksimalpris, og tast en måleraflæsning pr. handel ind eller læg den op fra en CSV-skabelon; der er intet abonnement, og der skal ikke installeres noget. Før den første accept verificerer Celembi jeres CVR og dokumentation (vilkårenes § 4). Forsyningen betaler intet gebyr for screening og handel, og en accepteret handel forpligter til at aftage mindst 80 % af den kontraherede volumen; aftager I mindre, betaler I 80 % af den aftalte pris for resten op til grænsen (vilkårenes § 5). Begge sider regnes med de samme offentlige formler. Hver beregning viser pris, tariffer, tab og CO₂-forudsætninger, så økonomiafdelingen kan efterregne alt.

Begge sider logger ind med deres Microsoft-arbejdskonto og kan integrere via REST API, når arbejdsgangen skal automatiseres.

Dokumentationen følger med

Hver afregnet leverance dokumenteres deterministisk: målte MWh, beregningsgrundlag, CO₂-effekt og kildehenvisninger samles i en månedlig, hash-stemplet evidenspakke. Den samme datapakke kan bruges som grundlag for EED artikel 26-dokumentation, CSRD-rapportering og CO₂-afgiftsgrundlaget, så kortlægningskravet og forretningen løber på de samme tal.

For forsyningen er pakken også prøven af prisen. En handel dækker højst én måned, så prisen sættes forfra hver måned og købers samlede pris prøves mod jeres dokumenterede substitutionspris. Prøven fryses ved afregningen i månedens evidenspakke, som kan lægges frem for bestyrelsen og Forsyningstilsynet (sådan virker prøven).

Ordliste

Overskudsvarme

Termisk energi, der opstår som biprodukt af en anden aktivitet - serverdrift, proces, køling - og som ellers bortledes.

Mindstepris og maksimalpris

Mindsteprisen er sælgers laveste pris: egne omkostninger ved at levere, fx temperaturløft og, for brændselsbaseret varme uden godkendelse i Energieffektiviseringsordningen (EFO), overskudsvarmeafgift. Maksimalprisen er forsyningens højeste samlede pris for en MWh brugbar varme, uden moms, og højst substitutionsprisen fratrukket meromkostningen ved at modtage varmen. Tarif, temperaturløft og tab trækkes fra den, før varmeprisen til sælger sættes.

Substitutionsprincippet

Prisdannelsen: varmeprisen lægger sig mellem sælgers mindstepris og det, der er tilbage af forsyningens maksimalpris efter tarif, temperaturløft og tab, så begge parter er bedre stillet end uden handlen. Beregneren sætter den midt imellem.

Substitutionspris

Forsyningens billigste reelle alternativ, opgjort som samlede gennemsnitsomkostninger inkl. kapitalomkostninger pr. varmeår (Energitilsynet, 4. juli 2017). Beregneren bruger drifts- og brændselsomkostningen som et forsigtigt skøn.

Marginal varmekilde

Det anlæg, forsyningen ellers ville producere varmen med (gaskedel, varmepumpe, fliskedel) - referencen, en handel måles mod.

Prisområde (DK1/DK2)

Danmarks to elspot-områder - vest (DK1) og øst (DK2) for Storebælt. Elspotprisen i området indgår, når forsyningens alternativ er eldrevet, og i temperaturløftet.

COP

Coefficient of Performance: hvor mange enheder varme en varmepumpe leverer pr. enhed el. COP 3,5 = 3,5 MWh varme pr. MWh el.

Fremløbstemperatur

Temperaturen på vandet, fjernvarmenettet sender ud. Overskudsvarme under fremløbstemperaturen skal løftes (typisk med varmepumpe), før den kan leveres.

Cost-benefit-analyse (EED art. 26)

Analysen af, om overskudsvarmen kan udnyttes, som industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter over 7 MW og datacentre over 1 MW skal have godkendt af Energistyrelsen ved nybyggeri og omfattende renovering.

Prisloft (historisk)

Den tidligere lovbestemte grænse for, hvad en fjernvarmeforsyning måtte betale for ekstern overskudsvarme. Afskaffet 1. juli 2025 med L 189.

Evidenspakke

Den månedlige, hash-stemplede dokumentation af afregnede leverancer (målte MWh, beregningsgrundlag, CO₂-effekt) til revision, EED og CSRD.

Kilder

1. L 189 (2024-25): Ophævelse af prisloft på overskudsvarme - Folketinget
2. Direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivitet (EED II), artikel 26 - EUR-Lex
3. Forbrugerprisloft for fjernvarme 2026 - Forsyningstilsynet
4. CO₂-afgift på brændsel til fjernvarme, 860,3 kr/ton i 2026, godtgørelsen for kvoteomfattede virksomheder og emissionsafgiften, 154,9 kr/ton i 2026 - satser efter CO₂-afgiftsloven og emissionsafgiftsloven, skat.dk
5. Grøn Skattereform: industriens CO₂-afgift mod 750 kr/ton og emissionsafgiften mod 375 kr/ton i 2030, begge i 2022-niveau - aftaletekst, regeringen.dk
6. Det politiske grundlag for firkløverregeringen (juni 2026), energikapitlet, citeret ordret - Statsministeriet
7. Varmepumpe-investering: DBDH-branchekilder 2024-2025 (luft/vand 5-8 mio. kr/MW termisk)
8. Omkostninger pr. varmekilde: Energistyrelsen-baserede 2026-estimater (samme datasæt som beregneren)

Guiden er vejledende og opdateres, når reglerne ændrer sig. Konkrete aftaler afhænger af målt levering, afstand og kontraktvilkår. Celembi er en markedsplads og holder aldrig partnernes midler - sælger og køber er parterne i handlen.