EED artikel 26 i dansk ret: hvem skal lave en cost-benefit-analyse af overskudsvarme, og hvornår

Artikel 26 i EU's energieffektivitetsdirektiv er gennemført i Danmark med cost-benefit-analysebekendtgørelsen, der trådte i kraft den 11. oktober 2025.

Den rammer et bestemt øjeblik: når et større anlæg bygges eller renoveres omfattende. Så skal ejeren undersøge, om overskudsvarmen kan bruges, og Energistyrelsen skal godkende analysen, før projektet må gå i gang. For de fleste eksisterende anlæg ændrer reglen ingenting i dag.

Omskrevet 14. september 2026: Den tidligere version beskrev en generel kortlægnings- og indberetningspligt for eksisterende anlæg over 5 MW. Sådan en pligt findes ikke i den danske gennemførelse. Reglen er en cost-benefit-analyse ved nybyggeri og omfattende renovering, med de tærskler og den godkendelse, der står nedenfor.

Hvem er omfattet

Bekendtgørelse nr. 1167 af 2. oktober 2025 gælder for virksomheder, der har eller får ansvaret for driften af:

industrianlæg med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på mere end 8 MW
servicefaciliteter med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på mere end 7 MW
datacentre med en samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW

Pligten udløses, når anlægget opføres eller gennemfører en omfattende renovering. Direktivet regner en renovering som omfattende, når den koster mere end halvdelen af et tilsvarende nyt anlæg. Et anlæg, der bare kører videre som hidtil, skal ikke lave analysen.

Direktivet undtager blandt andet datacentre, hvis overskudsvarme anvendes eller vil blive anvendt i et fjernvarmenet. Et datacenter, der allerede leverer til fjernvarmen, eller har en aftale om det, er altså fritaget for analysen, fordi den ville svare på et spørgsmål, der er afgjort.

Hvad analysen skal vise

Analysen laves på anlægsniveau efter metoden i direktivets bilag XI. Den skal dække både brug af varmen på stedet og levering ud af huset, og den skal beskrive de mængder og temperaturer, der er til rådighed, de planlagte driftstimer og anlæggets beliggenhed. For datacentre skal den desuden tage stilling til teknisk gennemførlighed, omkostningseffektivitet, det lokale varmebehov hen over året, tilslutning til fjernvarme og køleanlæggets indretning.

Viser analysen, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen, skal den udnyttes. Det er forskellen på en analyse og en formalitet.

Godkendelse og rækkefølge

Analysen sendes digitalt til Energistyrelsen, som godkender den og kan knytte vilkår til godkendelsen. Godkendelsen skal foreligge, før der kan søges om projektgodkendelse hos kommunen efter projektbekendtgørelsen, og retlige og faktiske skridt til at gennemføre projektet må først tages, når analysen er godkendt.

Kommunen er bundet af resultatet. Efter projektbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1091 af 8. september 2025, § 19, stk. 7) kan kommunalbestyrelsen kun godkende et fjernvarmeprojekt, der bruger overskudsvarme fra et omfattet anlæg, hvis projektet er indrettet til at udnytte varmen, når analysen har vist, at det kan lade sig gøre. Analysen skal vedlægges ansøgningen.

Ministeriet regnede i lovbemærkningerne med omkring 25 anlæg om året og en omkostning på 40.000 til 50.000 kr. pr. analyse. Det er ikke en stor administrativ byrde, men den ligger på et tidspunkt, hvor projektet alligevel skal regnes igennem.

Datacentre har en anden pligt ved siden af

Uafhængigt af analysen skal datacentre med en installeret IT-effekt på 500 kW eller mere hvert år senest den 15. maj indberette det foregående kalenderårs nøgletal til EU's datacenterdatabase efter delegeret forordning (EU) 2024/1364. Blandt tallene er den genbrugte overskudsvarme i kWh, målt der hvor varmen overdrages til modtageren, og dens gennemsnitstemperatur. Det er en rapporteringspligt for driften, ikke en analyse før byggeriet, og tærsklen er en anden.

Hvad det betyder for jer

Har I et eksisterende anlæg, er der ingen ny pligt at opfylde. Planlægger I nybyggeri eller en stor renovering over tærsklerne, ligger analysen på den kritiske vej: den skal være godkendt, før kommunen kan behandle projektet. Så er det en fordel at kende svaret tidligt.

De tal, analysen bygger på, er de samme tal, der afgør, om der er en handel i varmen: mængde og temperatur hen over året, afstand til nærmeste net, nettets eget behov og alternativpris, og CO₂-afgiften på det, nettet ellers ville fyre med. En screening på de tal koster timer, ikke uger, og den viser, om der er grund til at gå videre, før nogen bestiller en rådgiver.

Samme tal: Analysen efter bekendtgørelsen og en screening af forretningen bygger på de samme grundtal: varmemængde i MWh pr. år, temperatur, afstand til nettet, nettets alternativpris og CO₂-afgiften. Regn tallene én gang, og brug dem begge steder.

Næste skridt

Den offentlige beregner bruger Energinets månedspriser og den samme prismodel som platformen. Den viser, hvad jeres volumen ville have været værd det seneste år, uden konto og uden kontaktoplysninger, og den kan eksportere de tal, en rådgiver skal bruge til analysen. Planlægger I nybyggeri eller en stor renovering, kommer vi gerne ud og screener anlægget sammen med jer, uforpligtende, eller vi mødes 30 minutter på Teams. Del gerne indlægget med jeres medlemmer eller samarbejdspartnere.

Beregn jeres tal Book et møde (30 min)

Hvad det er værd: Et 12-måneders tal fra beregneren på jeres egne forudsætninger, ikke en garanti. Prisen følger købers alternativ måned for måned, se ofte stillede spørgsmål. Dokumentationen for hver måned står under evidens og revision.
Hvad det koster: Celembis gebyr er 5 % af bruttoværdien og betales af sælger. Køber betaler intet til Celembi. Gebyret faktureres månedligt for den foregående måneds lukkede handler.
Hvad det kræver: Ingen IT hos jer. Sælger og køber er parterne; Celembi matcher og dokumenterer, er ikke part i handlen og holder aldrig jeres penge.

Kilder

Artiklens beskrivelse af EED artikel 26 og den danske gennemførelse er vejledende og bygger på offentligt tilgængelig direktiv- og bekendtgørelsestekst. Konkrete spørgsmål om jeres anlæg bør afklares med juridisk rådgiver eller Energistyrelsen. Celembi er en markedsplads; sælger og køber er parterne i handlen.