Prisloftet på overskudsvarme er afskaffet - hvad det ændrer for sælgere og forsyninger

Siden 1. juli 2025 er der ikke længere et fast, lovbestemt prisloft for overskudsvarme fra et datacenter eller en industrivirksomhed.

Afskaffelsen fjerner den regulatoriske kile, der satte mange lovende projekter på pause. Her er, hvad der faktisk er ændret - og hvad det betyder for prisdannelsen.

Hvad var prisloftet - og hvorfor gik det?

Prisloftet på overskudsvarme var en regulering i varmeforsyningsloven, der begrænsede, hvad en forsyning måtte indregne i varmepriserne for indkøbt overskudsvarme fra en ekstern kilde. Baggrunden var forbrugerbeskyttelse: Folketing og Energistyrelsen ønskede sikkerhed for, at forsyningerne ikke betalte for meget for varme fra private leverandører og overvæltede det på slutkunderne.

I praksis virkede konstruktionen mod hensigten. Prisloftet lå i mange tilfælde under den reelle markedspris på overskudsvarme - den pris, der ville opstå, hvis forsyningens alternativomkostning (typisk en eldrevet varmepumpe) og leverandørens sparede bortledningsomkostning blev lagt til grund. Det betød, at projekter teknisk og logistisk var mulige, men kommercielt ikke kunne hænge sammen. Dansk Fjernvarme og en bred branchekreds argumenterede gentagne gange for, at loftet bremsede netop de investeringer, klimadagsordenen kalder på.

Med L 189 (2024-25) - "Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse)" - vedtaget med bredt flertal (97 stemmer for, 4 imod) den 3. juni 2025, trådte ændringen i kraft 1. juli 2025. Fra den dato gælder der ikke længere et fast øvre prisloft for, hvad forsyningen betaler til sælgeren af overskudsvarme. Forsyningen kan dog fortsat kun indregne varmekøbet i forbrugernes pris op til sin substitutionspris efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Prisdannelsen sker nu på markedsvilkår

Hvad en MWh overskudsvarme er værd, afhænger fortsat af de samme grundlæggende størrelser: spotprisen i prisområdet, forsyningens alternativpris og den CO2-afgift, der belaster fossile alternativer. Det er den logik, vi gennemgår i detaljer i vores indlæg om hvad overskudsvarme er værd. Det nye er, at der ikke længere er et fast, lovbestemt prisloft for overskudsvarme. Forsyningen kan fortsat kun indregne nødvendige omkostninger efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og tilsynets praksis måler dem mod substitutionsprisen.

Afskaffelsen skaber frihed - og dermed ansvar. For sælgersiden betyder det, at der nu er forretningsmæssig grund til at investere i infrastrukturen til at fange og levere varmen: varme, der ellers ville gå tabt, kan nu prissættes til den reelle substitutionsværdi. For forsyningen gælder det om at forhandle en aftale, der er billigere end alternativet - og det er kun muligt, hvis den deterministiske regning holder.

Brændsel til fjernvarme betaler allerede den fulde CO2-afgift, 860,3 kr/ton i 2026, og et kvoteomfattet værk betaler det samme i alt: 82 % af CO2-afgiften plus emissionsafgiften. Kvoteprisen kommer oveni. Grøn Skattereform løfter samtidig industriens CO2-afgift uden for kvotesystemet mod 750 kr/ton i 2030, og emissionsafgiften for kvoteomfattede anlæg stiger mod 375 kr/ton, begge i 2022-niveau, så det bliver dyrere at blive ved med at fyre med gas. Begge dele styrker forretningscasen for overskudsvarme.

Bemærk: forbrugerpriserne på fjernvarme reguleres af princippet om nødvendige omkostninger. Forsyningstilsynets forbrugerprisloft er et pejlemærke, der vurderes over tre år, ikke en grænse for prisen på overskudsvarme (se forbrugerprisloftet for 2026).

Datacentre: regulatorisk pligt og kommerciel mulighed

Netop datacentre illustrerer godt, hvad ændringen betyder i praksis. EUs reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED, direktiv (EU) 2023/1791, artikel 26.6) kræver, at datacentre med en samlet installeret effekt over 1 MW som udgangspunkt skal udnytte overskudsvarmen - med mindre operatøren kan dokumentere, at det er teknisk eller økonomisk uforsvarligt. Direktivet trådte i kraft oktober 2023. Vi gennemgår kortlægnings- og indberetningspligten nærmere i vores indlæg om EED artikel 26.

Den regulatoriske forpligtelse har altid været der. Det nye er, at den kommercielle vej er ryddet. Tidligere var der en reel risiko for, at prisloftet ville sætte projektet på pause selv om parterne var enige om, at varmen skulle genbruges. Den risiko er fjernet.

I Danmark er det konkrete billede ved at tage form. Microsoft og VEKS arbejder på at levere overskudsvarme fra datacentret i Høje-Taastrup svarende til forbruget i knap 6.000 husstande. Parterne ventede i 2024 den første varme i varmesæsonen 2025-2026; ifølge Dansk Fjernvarme (17. november 2025) ventes det samlede anlæg at stå færdigt i slutningen af 2026. Microsoft har derudover annonceret tre nye datacentre i Esbjerg- og Varde-området - blandt andet ved Bramming - hvor potentialet for varmegenvinding er med i billedet fra starten.

Projekterne viser, at viljen er til stede hos de store operatører. Det, der manglede, var at slippe det faste prisloft. Det er væk nu; grænsen er forsyningens egen substitutionspris.

Hvad betyder det for en konkret aftale?

En aftale om overskudsvarme involverer typisk to elementer: infrastrukturinvesteringen og den løbende varmepris. Infrastrukturen - varmevekslere, rørforbindelser, eventuelt en varmepumpe til at løfte temperaturniveauet - finansieres normalt af forsyningen, der til gengæld ejer kapaciteten. Sælgeren stiller varmen til rådighed ved ejendommens skel. Fordelingen af investering og risiko er et forhandlingsresultat, der afhænger af afstand, volumen og varmetemperatur.

Prisen på selve varmen forhandles nu af parterne. Grænsen opad er substitutionsprisen: hvad det ville koste forsyningen at producere eller købe den samme varme på sit billigste reelle alternativ, opgjort som gennemsnitlig totalomkostning med kapitalomkostninger for et varmeår. For en eldrevet varmepumpe kan driftsdelen regnes ud fra elprisen og COP; kapitalomkostningerne kommer oveni. Sælgeren bør som minimum have dækket sine faktiske omkostninger til at levere varmen - og helst et overskud der kompenserer for investeringen. Gevinsten deles, og ingen parter bør acceptere en tabsgivende handel.

Et konkret indikativt tal: ved en spotpris på 400-500 kr/MWh og en COP på 3,5 for varmepumpen vil alternativprisen ligge i intervallet 115-145 kr/MWh alene for el-spotdelen - hertil kommer eltariffer og elafgift (beregneren regner med all-in elpris), varmepumpens kapitalomkostninger, og CO2-afgiften hvis alternativet er fossilt. Det er vejledende størrelser. Den rigtige pris kræver, at de faktiske tal fra produktionsanlæg, spotprishistorik og alternativ lægges ind.

Næste skridt

Beregneren viser, hvad en kilde i nærheden ville have været værd for jeres net de seneste 12 måneder på Energinets månedspriser, med alle antagelser synlige. Tallet er ikke en garanti. Har I en kilde i tankerne, kommer vi gerne ud og screener den sammen med jer, uforpligtende, eller vi mødes 30 minutter på Teams. Del gerne indlægget med jeres medlemmer eller samarbejdspartnere.

Beregn jeres tal Book et møde (30 min)

Hvad det er værd: Et 12-måneders tal fra beregneren på jeres egne forudsætninger, ikke en garanti. Prisen følger købers alternativ måned for måned, se ofte stillede spørgsmål. Dokumentationen for hver måned står under evidens og revision.
Hvad det koster: Celembis gebyr er 5 % af bruttoværdien og betales af sælger. Køber betaler intet til Celembi. Gebyret faktureres månedligt for den foregående måneds lukkede handler.
Hvad det kræver: Ingen IT hos jer. Sælger og køber er parterne; Celembi matcher og dokumenterer, er ikke part i handlen og holder aldrig jeres penge.

Kilder

Tallene er vejledende og bygger på offentlige spotpriser og den oplyste alternativpris. En konkret aftale afhænger af målt levering, afstand, temperaturniveau og kontraktvilkår. Celembi er en markedsplads - sælger og køber er parterne i handlen.