Del af guiden: Overskudsvarme - den komplette guide

CBAM er i gang: Hvorfor salg af overskudsvarme bliver mere værd frem mod 2034

Aalborg Portland sender allerede i dag overskudsvarme fra sin cementproduktion ud i Aalborgs fjernvarmenet - nok til omkring 25.000 husstande, ifølge DR. Fra 1. januar 2026 fik den slags beslutning en ny og lovfæstet begrundelse for at brede sig til resten af dansk tung industri: EU's CO2-grænsemekanisme CBAM trådte ind i sin definitive fase, og med den startede en ni år lang nedtrapning af de gratis CO2-kvoter, som cement-, stål- og aluminiumsproducenter i EU hidtil har fået. Her er hvad der konkret ændrede sig - og hvorfor salg af overskudsvarme er en oplagt del af svaret for de virksomheder, det rammer.

CBAM's definitive fase: hvad ændrede sig 1. januar 2026

CBAM - Carbon Border Adjustment Mechanism, EU's CO2-grænsemekanisme - har kørt som en ren rapporteringsordning siden oktober 2023. Fra 1. januar 2026 trådte ordningen ind i sin definitive fase, hvor importører af cement, jern og stål, aluminium, gødning, brint og elektricitet fra lande uden for EU skal have status som autoriseret CBAM-deklarant for overhovedet at kunne importere varerne. Fristen for at søge godkendelse er forlænget til 31. marts 2026.

En forenklingspakke - CBAM Omnibus-forordningen, vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet 8. oktober 2025 og trådt i kraft 20. oktober 2025 - indførte samtidig en bagatelgrænse på 50 ton importerede CBAM-varer om året. Det fritager omkring 90 procent af importørerne, typisk mindre virksomheder, for rapporterings- og certifikatpligten, mens ordningen fortsat dækker omkring 99 procent af de samlede udledninger, fordi de resterende importører står for langt hovedparten af volumen. Selve købet af CBAM-certifikater er desuden udskudt til 1. februar 2027, hvor deklaranterne samlet skal dække hele 2026-importen til en pris baseret på kvartalsgennemsnittet af EU ETS-kvoteprisen i 2026.

Den stille motor: gratis CO2-kvoter forsvinder frem mod 2034

CBAM's mest omtalte del rammer importører. Men den del af reformen, der for alvor ændrer regnestykket for dansk industri, er en parallel og mindre omtalt mekanisme: de gratis CO2-kvoter, som EU-producenter i de samme sektorer modtager under kvotehandelssystemet EU ETS, bliver systematisk trukket tilbage i takt med, at CBAM fases ind. Det er hjemlet i direktiv (EU) 2023/959, der ændrer kvotedirektivet 2003/87/EF og indfører den såkaldte CBAM-faktor: den starter ved 2,5 procent i 2026 og stiger til 100 procent i 2034. Med andre ord falder andelen af gratis kvoter for cement-, stål-, aluminium-, gødnings- og brintproducenter fra omkring 97,5 procent i 2026 til nul i 2034.

Det er den samme retning, som den danske CO2-afgift trækker i frem mod 2030, men mekanikken her rammer specifikt de tunge, kvoteomfattede sektorer, som CO2-afgiftsloven ellers holder delvist uden for. For en cementfabrik eller et stålvalseværk betyder det, at prisen på at brænde fossilt brændsel af til procesvarme stiger på en fast, lovfæstet tidsplan de næste otte år - uanset hvad der ellers sker med kvoteprisen på markedet.

Hvorfor salg af overskudsvarme bliver en del af svaret

Jo dyrere det bliver at producere procesvarme med fossilt brændsel, desto større er gevinsten ved at undgå, at den samme varme går tabt som spild. Aalborg Portland - Danmarks største enkeltstående industrielle CO2-udleder og en cementproducent midt i CBAM's sektorafgrænsning - har allerede vist mekanikken i praksis. Det kommende CO2-fangstprojekt ACCSION forventes ifølge Aalborg Portlands egne oplysninger at tilføje yderligere 80 MW overskudsvarme fra fangstprocessen til fjernvarmenettet i Aalborg og reducere udledningen med yderligere 100.000 ton CO2 om året, når anlægget efter planen står klart i 2029. Aalborg Forsyning har ligefrem en fast kanal for virksomheder, der ønsker at afsætte overskudsvarme til nettet.

Det samme regnestykke gælder i mindre skala for enhver virksomhed i CBAM-sektorerne med et fjernvarmenet inden for rækkevidde. Kombineret med at prisloftet på overskudsvarme blev afskaffet i 2025, og at EED artikel 26 allerede kræver en cost-benefit-vurdering af varmegenbrug for større anlæg, er der nu tre uafhængige regulatoriske spor - dansk CO2-afgift, EU's kvotereform og EED - der alle trækker i samme retning: overskudsvarme bevæger sig fra spildprodukt til en aktivpost, der bliver mere værd for hvert år, der går frem mod 2034.

For dansk industri i CBAM-sektorerne er beslutningen om overskudsvarme ikke længere kun et spørgsmål om en fjernvarmeledning i nærheden og en rimelig pris. Det er blevet en del af et lovfæstet CO2-regnestykke, der strækker sig frem til 2034. At sælge overskudsvarmen i stedet for at lade den gå tabt konverterer en stigende omkostning til en indtægt - og jo før aftalen indgås, desto flere år når man at høste gevinsten på.

Tallene er vejledende og bygger på offentligt tilgængelige kilder. CBAM- og EU ETS-reglerne er komplekse og under fortsat justering fra EU's side, og den konkrete eksponering for en given virksomhed afhænger af sektor, anlægsstørrelse og kvotestatus. Celembi yder ikke skatte- eller kvoterådgivning - kontakt egen rådgiver om den konkrete sag. Celembi er en markedsplads og matching-motor, ikke en central modpart.