Del af guiden: Overskudsvarme - den komplette guide

Overskudsvarme uden prisloft: Forbrugerprisloftet for 2026 sætter stadig rammen for prisen

Prisloftet på overskudsvarme blev afskaffet 1. juli 2025. Det betyder ikke, at prisen på overskudsvarme kan sættes frit uden nogen økonomisk ramme. Fjernvarmens forbrugerprisloft - som for 2026 for første gang beregnes efter en ny metode - og det generelle princip om nødvendige omkostninger sætter stadig grænser for, hvad et fjernvarmeselskab reelt kan lade en overskudsvarme-handel koste slutkunden.

To forskellige lofter - ét er væk, ét består

Det er let at sammenblande dem, fordi begge hedder noget med "prisloft" og begge handler om fjernvarme. Men det er to forskellige mekanismer. Prisloftet på overskudsvarme var en specifik øvre grænse for, hvad et fjernvarmeselskab måtte indregne i varmeprisen for varme købt fra en ekstern leverandør som et datacenter eller en fabrik. Det loft ophævede Folketinget med L 189, og fra 1. juli 2025 forhandles prisen mellem sælger og køber frit - vi har gennemgået den ændring i detaljer i vores tidligere indlæg om afskaffelsen af prisloftet på overskudsvarme.

Forbrugerprisloftet er noget andet: et loft over, hvad fjernvarmeselskabet samlet må opkræve slutkunden for al varme - uanset om den kommer fra egen produktion, indkøbt overskudsvarme eller andet. Det trådte i kraft 1. januar 2025 med hjemmel i en ændring af varmeforsyningsloven, og formålet er forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed: kunden skal kunne se, om selskabets pris ligger under det, det ville koste at varme huset op med en individuel varmepumpe i stedet.

Sådan beregnes loftet for 2026

Forbrugerprisloftet tager udgangspunkt i omkostningerne ved en individuel luft-til-vand-varmepumpe for et standardhus. Fra og med det loft, der gælder for 2026, skal Forsyningstilsynet hvert år selv beregne og udmelde niveauet - tidligere år var beregningen mere indikativ. 2026 er samtidig første år, hvor beregningen bygger på en opdateret definition af standardhuset: et årligt varmeforbrug på 13,4 MWh, mod tidligere 18,1 MWh. Det fjerner samtidig behovet for det midlertidige tillæg på 15 procent, der lå oven i lofterne for 2023-2025 som kompensation for det forældede forbrugstal. I høringsmaterialet forud for udmeldingen var loftet for 2026 beregnet til omkring 395 kr. pr. GJ, svarende til cirka 1.421 kr. pr. MWh - det endelige niveau offentliggøres af Forsyningstilsynet senest 1. november året før.

"Nødvendige omkostninger": den usynlige ramme om overskudsvarme-prisen

Selv uden et specifikt overskudsvarme-loft er fjernvarmeselskaber underlagt et bredere princip i varmeforsyningsloven: priserne må over tid ikke overstige selskabets nødvendige omkostninger. Selskabet opgør de omkostninger i den årlige priseftervisning til Forsyningstilsynet, og hvis et selskab betaler markant mere for overskudsvarme end markedsprisen, risikerer den del af regningen at blive vurderet unødvendig - og dermed ikke noget, selskabet kan lade slutkunden betale for. Loftet på overskudsvarme er væk som en fast grænse, men den brede vurdering af, om prisen er rimelig, er ikke forsvundet.

For sælgeren betyder det i praksis, at en pris langt over fjernvarmeselskabets alternativomkostning ikke bare er kommercielt usandsynlig at få accepteret - den kan også skabe et efterfølgende tilsynsproblem for køberen. Det trækker parterne i samme retning: en pris, der ligger inden for det, alternativet reelt koster.

Hvad det betyder for en konkret handel

De to lofter peger reelt i samme retning som den prisdannelse, en deterministisk matching-motor allerede arbejder efter. Når en handel prissættes ud fra købers alternativomkostning - typisk en eldreven varmepumpe til den aktuelle spotpris - ligger den strukturelt inden for det, forbrugerprisloftet og kravet om nødvendige omkostninger alligevel ville tillade. Parterne behøver ikke selv holde styr på den regulatoriske ramme for hver handel, hvis prislogikken bygger på det samme alternativ, reglerne selv måler efter.

Det ændrer ikke ved den grundlæggende pointe fra afskaffelsen af overskudsvarme-loftet: der er nu forretningsmæssig frihed til at forhandle en pris, der afspejler den reelle værdi. Men frihed er ikke det samme som et tomrum. Forbrugerprisloftet sætter en øvre grænse for hele varmeregningen, og princippet om nødvendige omkostninger holder øje med, om den enkelte post - herunder overskudsvarmen - er rimelig i forhold til alternativet.

Tallene er vejledende og bygger på offentligt tilgængelige beregningsforudsætninger. Det endelige forbrugerprisloft for 2026 fastsættes af Forsyningstilsynet; en konkret aftale om overskudsvarme afhænger af målt levering, afstand og kontraktvilkår. Celembi er en markedsplads og matching-motor, ikke en central modpart - sælger og køber er parterne i handlen.