Hvor langt kan overskudsvarme transporteres? Det er megawatt, ikke kilometer, der afgør det

"Det ligger for langt væk." Det er et almindeligt svar, når udnyttelse af overskudsvarme ikke kommer videre end en første samtale. Men afstand alene siger næsten intet. Den samme kilometer ledning koster fem gange så meget pr. MWh ved 1 MW som ved 10 MW. Her er regnestykket, med alle antagelser synlige, så I kan rette dem til jeres eget net.

Hvad en kilometer ledning faktisk koster

En transmissionsledning har to omkostninger. Den ene er anlægget: rør, grav, svejsning og retablering. Den anden er varmetabet: en nedgravet ledning afgiver varme til jorden, uanset hvor meget der løber igennem den. Begge vokser med længden. Men anlægsprisen pr. meter vokser langsomt med rørdimensionen, mens den varmemængde, røret kan bære, vokser hurtigt. Derfor falder prisen pr. MWh markant, når effekten stiger.

Vi har kørt tre størrelser gennem Celembis deterministiske motor, den samme model som ligger bag den offentlige beregner. For hver størrelse har vi valgt den mindste standarddimension, der kan bære effekten, og regnet varmetabet med motorens model for præisolerede rør i jord (EN 253), som også tager med, at vandet køles af undervejs.

Celembis beregningsmotor, september 2026. Antagelser: par af enkeltrør, isoleringsserie 2, fremløb 80 °C, retur 45 °C, jord 8 °C, ledningen holdt varm hele året. Anlægspriser er for bygader i prisniveau 2022/23 fra et offentligt projektforslag; DN 250 er forlænget ud fra samme hældning. Anlæg pr. MWh er anlægssummen delt på 20 års sendt varme, før tabet, uden rente, drift og pumpeenergi.
Effekt fra kilden	1 MW	3 MW	10 MW
Sendt pr. år (6.000 fuldlasttimer)	6.000 MWh	18.000 MWh	60.000 MWh
Rørdimension	DN 100	DN 150	DN 250
Anlæg pr. km	5,43 mio. kr.	6,76 mio. kr.	11,07 mio. kr.
Varmetab ved 5 km, andel af årets varme	16,6 %	7,2 %	2,3 %
Anlæg pr. MWh over 20 år, 1 km	45 kr.	19 kr.	9 kr.
Anlæg pr. MWh over 20 år, 5 km	226 kr.	94 kr.	46 kr.
Anlæg pr. MWh over 20 år, 10 km	452 kr.	188 kr.	92 kr.

Tre ting tabellen viser

Ved 1 MW er 10 km ikke et projekt. 452 kr. pr. MWh alene til ledningen er mere end motorens nøgletal for en naturgaskedel, 400 kr. pr. MWh før CO₂-afgift. Og næsten en tredjedel af varmen går tabt på vejen, så regnet pr. leveret MWh koster ledningen omkring 670 kr., mere end gaskedlen med 750 kr. pr. ton i CO₂-afgift (535 kr. pr. MWh). Her er "for langt væk" et korrekt svar.

Ved 10 MW er 10 km ofte et projekt. 92 kr. pr. MWh er stadig en reel omkostning, men den efterlader plads under alternativet, og tabet på vejen er under 5 %. Det er den samme afstand, der dræbte 1 MW-casen.

Tabet rammer de små hårdest. Ledningen afgiver nogenlunde samme varme pr. meter uanset hvor meget der løber i den. Ved 1 MW er det en sjettedel af varmen ved 5 km, ved 10 MW er det lidt over 2 %.

Hvad forsyningen kan betale: substitutionsprincippet

Om ledningen kan bære sig, afgøres ikke af ledningen alene. Forsyningen kan kun indregne nødvendige omkostninger i varmeprisen (varmeforsyningslovens § 20, stk. 1), og målestokken for varme købt fra andre er i tilsynets praksis substitutionsprisen: det, det koster forsyningen selv at producere eller købe den samme varme. Sekretariatet for Energitilsynets vejledende udtalelse af 4. juli 2017 opgør den som substitutionsanlæggets samlede gennemsnitsomkostninger. Prisloftet på overskudsvarme blev ophævet 1. juli 2025, men den målestok gælder fortsat for forsyningens side. Regnestykket for en tilslutning er derfor:

Kildens pris + varmepumpens drift + ledningen pr. leveret MWh skal tilsammen ligge under forsyningens substitutionspris.

Ledningen pr. leveret MWh er anlægget pr. MWh fra tabellen delt med den andel af varmen, der når frem. Ved 1 MW og 10 km er det 452 / (1 - 0,326), omkring 670 kr. Ved 10 MW og 10 km er det 92 / (1 - 0,045), omkring 97 kr. Hvem der betaler ledningen, ændrer ikke regnestykket, kun hvordan pladsen under loftet deles mellem parterne.

Substitutionsprisen er forsyningens egen og flytter sig med dens anlæg og brændselspriser, så regnestykket skal gentages, ikke låses. Motorens nøgletal for en naturgaskedel, 400 kr. pr. MWh for brændsel og drift før CO₂-afgift, er et skøn uden kapitalomkostninger og ikke forsyningens substitutionspris; forsyningens eget tal erstatter det. Læs mere om, hvad ophævelsen af prisloftet betyder.

Hvad danske projekter viser

To aktuelle projekter illustrerer spændet. I Foulum bygger Viborg Varme en EnergiHub med op til 24 MW varmekapacitet, der skal udnytte overskudsvarme fra Apples datacenter og Energinets transformerstation. Projektet kræver en 4,5 km lang transmissionsledning til Viborg, og investeringen i hele EnergiHub-projektet, ikke kun ledningen, er opgjort til 266 mio. kr. Første fase ventes i drift i første halvår 2027. Det er effekten, der bærer afstanden.

Ved Høje-Taastrup går VEKS den modsatte vej: overskudsvarmen fra Microsofts datacenter udnyttes via den eksisterende energicentral, og VEKS investerer 27,8 mio. kr. i rør, pumper og varmevekslere. Varmen svarer til forbruget i omkring 6.000 husstande, og anlægget ventes færdigt ved udgangen af 2026. Når der allerede står infrastruktur tæt på kilden, falder ledningsdelen næsten bort.

Pointen er ikke, at det ene projekt er bedre end det andet. Pointen er, at ingen af dem kunne afgøres på afstanden alene. Se også vores gennemgang af de store datacenteraftaler.

Hvor tallene stopper

Tabellen er et overslag, ikke en projektering. Tre forbehold er vigtige:

Anlægsprisen afhænger af tracéet. Priserne er for bygader. En ledning over åbent land er typisk billigere pr. meter, en ledning gennem en by dyrere, og krydsninger af motorveje, jernbaner og vandløb kan ændre billedet helt. Har I et tilbud eller en erfaringspris, skal den bruges i stedet.
Temperaturen afgør, om der skal en varmepumpe til. Datacentervarme og kølevarme fra industrien ligger ofte under fremløbstemperaturen, og løftet koster el. Den omkostning står ikke i tabellen.
Hvem der betaler ledningen, aftales mellem parterne. Tabellen fordeler ikke omkostningen. Det gør aftalen, og det gør den kommunale godkendelse, som vi har skrevet om i salg af overskudsvarme.

Rente er heller ikke med. Med finansiering bliver tallene pr. MWh højere, og forskellen mellem små og store kilder bliver endnu tydeligere.

Det praktiske spørgsmål er derfor ikke "hvor langt væk ligger kilden?", men "hvor mange MW kan kilden levere, og hvor mange timer om året?". Kendes de to tal, kan afstanden regnes ind på en eftermiddag, før nogen bruger penge på et forprojekt.

Regn afstanden ind på jeres egne tal

Beregneren lader jer sætte volumen, afstand, rørdimension og egen pris pr. meter, og den viser varmetab og ledningsanlæg linje for linje, så resultatet kan genberegnes. Læs også hvad din overskudsvarme er værd for resten af prisdannelsen.

Se hvad afstanden koster for jeres egen kilde eller jeres eget net.

Beregn potentiale

Kilder

Tallene er vejledende overslag fra Celembis beregningsmotor og erstatter ikke en projektering. Design og godkendelse af ledningen ligger hos det rådgivende ingeniørfirma. Celembi er en markedsplads og matching-motor, ikke en central modpart - sælger og køber er parterne i handlen.