Salg af overskudsvarme: aftalen er kun det ene ja - kommunen skal give det andet

Salg af overskudsvarme lyder som en forhandling mellem to parter: virksomheden med varmen og forsyningen, der vil bruge den.

Siden prisloftet blev afskaffet, er den forhandling fri, men forsyningen kan kun indregne varmekøbet i forbrugernes pris op til sin substitutionspris. Og en pris på papiret er ikke det samme som en godkendt leverance. Et fjernvarmeprojekt, der henter overskudsvarme fra en ekstern kilde, skal godkendes af kommunen - og siden 11. oktober 2025 er den godkendelse i mange tilfælde bundet til en formel cost-benefit-analyse. Her er, hvordan de tre spor - pris, dokumentation og myndighedsgodkendelse - hænger sammen i praksis.

Hvornår kræver det kommunal godkendelse?

Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg med en varmeeffekt på 0,25 MW eller derover kræver godkendelse fra kommunalbestyrelsen efter projektbekendtgørelsen - "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg", senest udstedt som BEK nr. 1091 af 8. september 2025. Det gælder ikke kun helt nye anlæg. En væsentlig ændring af et eksisterende fjernvarmenet - herunder at tilslutte en ekstern kilde til overskudsvarme - falder ind under samme godkendelseskrav. Kommunen skal vurdere, at projektet samlet set er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, før det kan godkendes.

Det betyder i praksis, at aftalen mellem sælger og forsyning ikke i sig selv gør leverancen lovlig. Uden en godkendt projektansøgning kan forsyningen ikke lovligt etablere den fysiske tilslutning, uanset hvad parterne er blevet enige om kommercielt.

Cost-benefit-kravet: en selvstændig bekendtgørelse fra oktober 2025

Samme dag som ændringerne til projektbekendtgørelsen trådte i kraft, trådte en ny, selvstændig bekendtgørelse også i kraft: BEK nr. 1167 af 2. oktober 2025, "Bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre" - kaldet cost-benefit-analysebekendtgørelsen. Den fastlægger, hvordan industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre skal udarbejde en analyse af, om det er teknisk og økonomisk forsvarligt at udnytte deres overskudsvarme. Analysen skal indsendes digitalt til Energistyrelsen til godkendelse, og den godkendte analyse indgår i grundlaget for kommunens projektgodkendelse.

Konsekvensen af reglen er skarp: viser cost-benefit-analysen, at det er teknisk og økonomisk forsvarligt at udnytte overskudsvarmen, kan kommunen som udgangspunkt kun godkende et fjernvarmeprojekt, der rent faktisk er designet til at udnytte den. Et projekt, der ignorerer en dokumenteret, brugbar varmekilde i nærheden, kan med andre ord ikke bare vælges, fordi det er simplere at bygge.

Bemærk: De to bekendtgørelser trådte i kraft samme dato - 11. oktober 2025 - og skal læses sammen: cost-benefit-analysebekendtgørelsen sætter kravet til dokumentationen, projektbekendtgørelsen sætter kravet til, hvad kommunen kan godkende på baggrund af den.

Hvad det betyder i praksis for en handel

For sælgeren af overskudsvarme betyder det, at den kommercielle forhandling og det regulatoriske spor bør køre parallelt, ikke i forlængelse af hinanden. De data, en cost-benefit-analyse kræver - estimeret mængde, temperatur og placering - er stort set de samme data, der afgør, om der er en handel i varmen (se EED artikel 26 om, hvem der skal lave analysen). At vente med den kommunale proces, til håndtrykket med forsyningen er givet, risikerer at lægge måneder til projektet unødigt.

For forsyningen skærer reglen den anden vej: har forsyningen selv - eller en nærliggende industriel kilde - en godkendt cost-benefit-analyse, der peger på en brugbar overskudsvarmekilde, kan forsyningens eget udvidelsesprojekt ikke længere godkendes uden at forholde sig til den. Det er præcis pointen med reglen: at gøre det, der "kunne udnyttes i princippet", til noget, der "skal udnyttes i praksis", hvor tallene holder.

Afgift og opgørelse kommer efter godkendelsen

Når projektet er godkendt og leveringsaftalen er på plads, er spørgsmålet om afgiftsfritagelse gennem Energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme (EFO) et separat spor - det gennemgår vi i vores indlæg om den skærpede EFO-bekendtgørelse fra 1. juli 2026. Selve opgørelsen mellem parterne bør altid hvile på målt levering, ikke på estimater fra kortlægningen eller cost-benefit-analysen - de tal er grundlag for godkendelse, ikke for afregning.

Salg af overskudsvarme er derfor ikke én forhandling, men tre spor, der skal lykkes samtidig: en prisforhandling mellem sælger og køber inden for forsyningens substitutionspris, kommunens godkendelse af det underliggende fjernvarmeprojekt, og for nye eller omfattende renoverede anlæg over tærsklerne siden oktober 2025 en cost-benefit-analyse efter EED artikel 26, som Energistyrelsen skal godkende først, og som kan gøre kommunens godkendelse betinget af, at varmen rent faktisk bliver brugt. Kender man rækkefølgen fra starten, behøver ingen af sporene at blive den flaskehals, der sætter et ellers fornuftigt projekt på pause.

Næste skridt

Beregneren viser på et minut, hvad jeres overskudsvarme ville have været værd de seneste 12 måneder på Energinets månedspriser. Den kræver ingen konto og ingen kontaktoplysninger, og tallet er ikke en garanti. Vil I hellere have tallet regnet på jeres eget anlæg, kommer vi gerne ud og screener det sammen med jer, uforpligtende, eller vi mødes 30 minutter på Teams. Del gerne indlægget med jeres medlemmer eller samarbejdspartnere.

Beregn jeres tal Book et møde (30 min)

Hvad det er værd: Et 12-måneders tal fra beregneren på jeres egne forudsætninger, ikke en garanti. Prisen følger købers alternativ måned for måned, se ofte stillede spørgsmål. Dokumentationen for hver måned står under evidens og revision.
Hvad det koster: Celembis gebyr er 5 % af bruttoværdien og betales af sælger. Køber betaler intet til Celembi. Gebyret faktureres månedligt for den foregående måneds lukkede handler.
Hvad det kræver: Ingen IT hos jer. Sælger og køber er parterne; Celembi matcher og dokumenterer, er ikke part i handlen og holder aldrig jeres penge.

Kilder

Tallene og reglerne er vejledende og bygger på offentligt tilgængelige kilder. En konkret godkendelsesproces afhænger af kommunens sagsbehandling, projektets størrelse og de faktiske forhold. Celembi er en markedsplads og matching-motor, ikke en central modpart - sælger og køber er parterne i handlen, og den kommunale godkendelse er et selvstændigt myndighedsforhold mellem projektet og kommunen.