Hvor langt kan overskudsvarme transporteres? Det er megawatt, ikke kilometer, der afgør det
"Det ligger for langt væk." Det er et almindeligt svar, når udnyttelse af overskudsvarme ikke kommer videre end en første samtale.
Men afstand alene siger næsten intet. Den samme kilometer ledning koster fem gange så meget pr. MWh ved 1 MW som ved 10 MW. Her er regnestykket, med alle antagelser synlige, så I kan rette dem til jeres eget net.
Hvad en kilometer ledning faktisk koster
En transmissionsledning har to omkostninger. Den ene er anlægget: rør, grav, svejsning og retablering. Den anden er varmetabet: en nedgravet ledning afgiver varme til jorden, uanset hvor meget der løber igennem den. Begge vokser med længden. Men anlægsprisen pr. meter vokser langsomt med rørdimensionen, mens den varmemængde, røret kan bære, vokser hurtigt. Derfor falder prisen pr. MWh markant, når effekten stiger.
Vi har kørt tre størrelser gennem Celembis deterministiske motor, den samme model som ligger bag den offentlige beregner. For hver størrelse har vi valgt den mindste standarddimension, der kan bære effekten, og regnet varmetabet med motorens model for præisolerede rør i jord (EN 253), som også tager med, at vandet køles af undervejs.
| Effekt fra kilden | 1 MW | 3 MW | 10 MW |
|---|---|---|---|
| Sendt pr. år, MWh (6.000 fuldlasttimer) | 6.000 | 18.000 | 60.000 |
| Rørdimension, DN | 100 | 150 | 250 |
| Anlæg pr. km, mio. kr. | 5,43 | 6,76 | 11,07 |
| Varmetab ved 5 km, % af årets varme | 16,6 | 7,2 | 2,3 |
| Anlæg pr. MWh over 20 år ved 1 km, kr. | 45 | 19 | 9 |
| Anlæg pr. MWh over 20 år ved 5 km, kr. | 226 | 94 | 46 |
| Anlæg pr. MWh over 20 år ved 10 km, kr. | 452 | 188 | 92 |
Tre ting tabellen viser
Ved 1 MW er 10 km ikke et projekt. 452 kr. pr. MWh alene til ledningen er mere end motorens nøgletal for en naturgaskedel, 400 kr. pr. MWh før CO₂-afgift. Og næsten en tredjedel af varmen går tabt på vejen, så regnet pr. leveret MWh koster ledningen omkring 670 kr., mere end gaskedlen med CO₂-afgiften på 860,3 kr. pr. ton, motorens standard og satsen for brændsel til fjernvarme i 2026 (555 kr. pr. MWh). Her er "for langt væk" et korrekt svar.
Ved 10 MW er 10 km ofte et projekt. 92 kr. pr. MWh er stadig en reel omkostning, men den efterlader plads under alternativet, og tabet på vejen er under 5 %. Det er den samme afstand, der dræbte 1 MW-casen.
Tabet rammer de små hårdest. Ledningen afgiver nogenlunde samme varme pr. meter uanset hvor meget der løber i den. Ved 1 MW er det en sjettedel af varmen ved 5 km, ved 10 MW er det lidt over 2 %.
Hvad forsyningen kan betale: substitutionsprincippet
Om ledningen kan bære sig, afgøres ikke af ledningen alene. Forsyningen kan kun indregne nødvendige omkostninger i varmeprisen (varmeforsyningslovens § 20, stk. 1), og målestokken for varme købt fra andre er i tilsynets praksis substitutionsprisen: forsyningens billigste reelle alternativ, det, det koster forsyningen selv at producere eller købe den samme varme. Sekretariatet for Energitilsynets vejledende udtalelse af 4. juli 2017 (j.nr. 17/02452) opgør den som substitutionsanlæggets samlede gennemsnitsomkostninger, kapitalomkostninger medregnet, for et varmeår. Prisloftet på overskudsvarme blev ophævet 1. juli 2025, men den målestok gælder fortsat for forsyningens side. Regnestykket for en tilslutning er derfor:
Regnestykket: Kildens pris + varmepumpens drift + ledningen pr. leveret MWh skal tilsammen ligge under forsyningens substitutionspris.
Ledningen pr. leveret MWh er anlægget pr. MWh fra tabellen delt med den andel af varmen, der når frem. Ved 1 MW og 10 km er det 452 / (1 - 0,326), omkring 670 kr. Ved 10 MW og 10 km er det 92 / (1 - 0,045), omkring 97 kr. Hvem der betaler ledningen, ændrer ikke regnestykket, kun hvordan pladsen under substitutionsprisen deles mellem parterne.
Substitutionsprisen er forsyningens egen og flytter sig med dens anlæg og brændselspriser, så regnestykket skal gentages, ikke låses. Motorens nøgletal for en naturgaskedel, 400 kr. pr. MWh for brændsel og drift før CO₂-afgift, er et skøn uden kapitalomkostninger og ikke forsyningens substitutionspris; forsyningens eget tal erstatter det. Læs mere om, hvad ophævelsen af prisloftet betyder.
Hvad danske projekter viser
To aktuelle projekter illustrerer spændet. I Foulum bygger Viborg Varme en EnergiHub, hvis første fase er godkendt til op til 24,5 MW varmeeffekt og starter med omkring 12 MW, der skal udnytte overskudsvarme fra Apples datacenter og Energinets transformerstation. Projektet kræver en 4,5 km lang transmissionsledning til Viborg, og investeringen i hele EnergiHub-projektet, ikke kun ledningen, er opgjort til 266 mio. kr. Det første trin ventes i drift i første halvdel af 2027. Det er effekten, der bærer afstanden.
Ved Høje-Taastrup går VEKS den modsatte vej: overskudsvarmen fra Microsofts datacenter udnyttes via den eksisterende energicentral, og VEKS investerer 27,8 mio. kr. i rør, pumper og varmevekslere. Varmen svarer til forbruget i omkring 6.000 husstande, og anlægget ventes færdigt ved udgangen af 2026. Når der allerede står infrastruktur tæt på kilden, falder ledningsdelen næsten bort.
Pointen er ikke, at det ene projekt er bedre end det andet. Pointen er, at ingen af dem kunne afgøres på afstanden alene. Se også vores gennemgang af de store datacenteraftaler.
Hvor tallene stopper
Tabellen er et overslag, ikke en projektering. Tre forbehold er vigtige:
- Anlægsprisen afhænger af tracéet. Priserne er for bygader. En ledning over åbent land er typisk billigere pr. meter, en ledning gennem en by dyrere, og krydsninger af motorveje, jernbaner og vandløb kan ændre billedet helt. Har I et tilbud eller en erfaringspris, skal den bruges i stedet.
- Temperaturen afgør, om der skal en varmepumpe til. Datacentervarme og kølevarme fra industrien ligger ofte under fremløbstemperaturen, og løftet koster el. Den omkostning står ikke i tabellen.
- Hvem der betaler ledningen, aftales mellem parterne. Tabellen fordeler ikke omkostningen. Det gør aftalen, og det gør den kommunale godkendelse, som vi har skrevet om i salg af overskudsvarme.
Rente er heller ikke med. Med finansiering bliver tallene pr. MWh højere, og forskellen mellem små og store kilder bliver endnu tydeligere.
Konklusionen: Det praktiske spørgsmål er derfor ikke "hvor langt væk ligger kilden?", men "hvor mange MW kan kilden levere, og hvor mange timer om året?". Kendes de to tal, kan afstanden regnes ind på en eftermiddag, før nogen bruger penge på et forprojekt.
Næste skridt
Beregneren lader jer sætte volumen, afstand, rørdimension og egen pris pr. meter, og den viser varmetab og ledningsanlæg linje for linje, så resultatet kan genberegnes. Læs også hvad jeres overskudsvarme er værd for resten af prisdannelsen. Har I en konkret kilde og en afstand, kommer vi gerne ud og screener den sammen med jer, uforpligtende, eller vi mødes 30 minutter på Teams. Del gerne indlægget med jeres medlemmer eller samarbejdspartnere.
- Hvad det er værd
- Et 12-måneders tal fra beregneren på jeres egne forudsætninger, ikke en garanti. Prisen følger købers alternativ måned for måned, se ofte stillede spørgsmål. Dokumentationen for hver måned står under evidens og revision.
- Hvad det koster
- Celembis gebyr er 5 % af bruttoværdien og betales af sælger. Køber betaler intet til Celembi. Gebyret faktureres månedligt for den foregående måneds lukkede handler.
- Hvad det kræver
- Ingen IT hos jer. Sælger og køber er parterne; Celembi matcher og dokumenterer, er ikke part i handlen og holder aldrig jeres penge.