Screening af overskudsvarme: hvad et mellemstort net har inden for 10 km

Ved et mellemstort fjernvarmenet står der typisk 17 steder i de offentlige registre, der kan have overskudsvarme. De fleste bliver et nej. Spørgsmålet er, hvilke der kan betale sig.

Screening af overskudsvarme handler sjældent om at finde den store kilde. Den kender forsyningen som regel i forvejen. Det, der mangler overblik over, er de mange mindre steder: butikker med køleanlæg, fødevarevirksomheder, renseanlæg og mindre industri. De er små, og hvert sted kræver sin egen stikledning, veksler og ofte en varmepumpe. Det, der kan samles, er gennemgangen, ikke varmen. Bestyrelsen kan en dag spørge, om de blev set igennem. Her er, hvad de offentlige data viser for de mellemstore net, ét net regnet igennem uden navne, og hvordan en områdescreening bliver til et svar.

Hvad de offentlige data viser for 54 mellemstore net

Energistyrelsens energiproducenttælling for 2025 har 357 fjernvarmenet, der leverede varme i 2025 (foreløbige tal, 29. juni 2026). Vi har lagt tællingen sammen med Miljøstyrelsens register over miljøgodkendte virksomheder, OpenStreetMap og de vedtagne forsyningsområder for fjernvarme fra Plandata.dk, og talt de steder af en type, der kan have overskudsvarme. Hvert sted er knyttet til ét net: det net, hvis vedtagne forsyningsområde stedet ligger i eller lige ved, ellers det nærmeste værk inden for 10 km i lige linje.

54 af de 357 net er mellemstore efter vores egne grænser. Det er tal fra de offentlige filer, ikke fra en screening:

47 af de 54 havde ingen varme registreret som overskudsvarme i tællingen for 2025. Enkelte får varme fra en virksomheds eget motor- eller kedelanlæg, som tællingen ikke kalder overskudsvarme.
1.121 registreringer er knyttet til de 54 net, omkring 1.080 forskellige steder, med en median på 17 pr. net. Halvdelen af nettene har mellem 14 og 24, det færreste 5. Regner man kun miljøgodkendte virksomheder og renseanlæg, slagterier, mejerier og lignende, er det typisk 6.
Omkring to tredjedele (738 af de 1.121) ligger inde i et vedtaget forsyningsområde for fjernvarme. Det er kommunens plan for, hvor der må forsynes med fjernvarme, ikke et bevis på, at der ligger en ledning.
Fordelt på type er det 489 supermarkeder, 471 industrivirksomheder og -bygninger, 52 bryggerier (de fleste små), 23 renseanlæg, 21 fiskeindustrier, 20 slagterier, 18 mejerier og 27 andre (asfaltfabrikker, bagerier, krematorier, mindre datacentre og kølelagre). Et supermarkeds varme bruges først i butikken selv.

Bemærk: Tallene er antal steder, ikke varme. Et supermarked og et slagteri tæller ens, og et sted på listen kan sagtens vise sig ikke at have varme at levere. Et net er mellemstort i vores inddeling, når det leverer under 250 GWh om året, har færre end to anlæg, der leverer overskudsvarme, og under 10 % overskudsvarme, og enten leverer mindst 50 GWh eller allerede har lidt overskudsvarme. Filerne er bygget 5. oktober 2026.

Ét net regnet igennem

Tag et af de otte net, der ligger præcis på medianen med 17 mulige kilder. Vi nævner hverken nettet eller virksomhederne, for pointen er mønsteret, ikke adressen. Nettet ligger i DK1 og leverede omkring 108 GWh i 2025. 60 % af varmen kom fra flis, en fjerdedel fra en luft-vand-varmepumpe, 10 % fra træpiller og resten fra en elkedel og lidt olie, og tællingen viser ingen varme registreret som overskudsvarme.

I registrene står 17 mulige kilder ved nettet. Det er 16 forskellige steder, for ét bryggeri står i begge registre: 11 virksomheder og 5 supermarkeder. 14 ligger inde i nettets eget forsyningsområde, og 11 ligger under 2 km i lige linje fra hovedværket. Varmepumpen er den, en lille kilde skal være billigere end om sommeren, også efter sin egen varmepumpe og stikledning. Det er en liste, ingen bestyrelse kan tage stilling til. Ingen af de 16 er regnet igennem i de offentlige data, og ingen af dem ved, hvad deres varme ville være værd for netop dette net.

Et forprojekt pr. sted ville give 16 projekter. En rangering af hele området giver i stedet en rækkefølge, og et besøg på stedet giver et begrundet ja eller nej for hvert sted.

Screening af overskudsvarme i fire trin

En områdescreening, som vi laver den, består af fire dele:

En rangering fra skrivebordet. Alle mulige kilder i området sorteres ud fra offentlige data: type, størrelse, afstand og om de ligger i forsyningsområdet. Rangeringen er et skøn og står som et skøn.
Screening på stedet. Vi besøger stederne i rangeringens rækkefølge, en time pr. sted, hvor vi med virksomheden ser på køling eller proces, temperatur, og om der er plads til veksler og måler. Den er uforpligtende for begge.
Virksomhedens skriftlige ja. Ingen rapport om et sted går videre til forsyningen, før virksomheden har sagt ja skriftligt.
Ét områdeoverblik. Forsyningen får én rapport, der rangerer kildetyperne efter gevinsten at dele mod forsyningens alternativ, med de samme offentlige formler for begge sider, så tallene kan genberegnes af forsyningen selv eller dens rådgiver.

Det, kun forsyningen kan svare på, hører med: hvilken enhed der er på marginalen om sommeren, frem- og returtemperatur gennem året, og hvad der i dag stopper de små kilder. Design, dimensionering og projektforslag ligger hos forsyningens rådgivende ingeniør, som får datapakken.

Hvad bestyrelsen kan få at se

For et mellemstort net er det ikke en enkelt kilde, der flytter varmeprisen. Det, der kan flytte noget, er at kunne vise, at området er set igennem. Reglerne gælder kun de store: siden 11. oktober 2025 skal den, der opfører eller omfattende renoverer et industrianlæg med en gennemsnitlig årlig energitilførsel over 8 MW (omkring 70 GWh om året), en servicefacilitet over 7 MW eller et datacenter over 1 MW, lave en cost-benefit-analyse af overskudsvarmen, som Energistyrelsen skal godkende, før et projekt efter projektbekendtgørelsen kan søges godkendt (BEK nr. 1167, § 2-4). For de små steder er der ingen pligt, og loven pålægger ikke forsyningen noget. Vi har skrevet mere om det i salg af overskudsvarme og kommunens ja og om hvad afstanden betyder for ledningen.

Tærsklerne er sat i megawatt, for servicefaciliteter mere end 7 MW tilført energi, og de fleste steder på listen ovenfor ligger under dem. Netop derfor er det forsyningen selv, der må kunne svare, når nogen spørger til dem. Et områdeoverblik med en rangering, et antal besøg og et ja eller nej pr. sted er et svar, der kan lægges frem og efterprøves.

Et mellemstort net har typisk et tocifret antal mulige kilder i registrene, og de registre, vi bruger, kan ikke selv sige, hvilke der har varme at levere. Screening af overskudsvarme for hele området på én gang er den billigste vej til det svar, også når svaret for de fleste er nej.

Næste skridt

Vil I vide, hvad der ligger inden for 10 km af jeres net, så ring til os, så tager vi en snak om, hvordan en screening af jeres område kunne se ud. Beregneren viser, hvordan prisen regnes, og den kræver ingen konto. Del gerne indlægget med jeres bestyrelse eller rådgiver.

Beregn jeres tal Book et møde

Hvad det er værd: Et områdeoverblik med en rangering fra offentlige data, markeret som skøn og ikke en garanti, og et ja eller nej pr. screenet sted. Prisen på en handel prøves hver måned mod forsyningens alternativ, se ofte stillede spørgsmål og evidens og efterprøvning.
Hvad det koster: Sælger betaler 5 % af bruttoværdien ekskl. moms, kun når en handel lukkes; forsyningen faktureres aldrig gebyr, og sælgers mindstepris indeholder sælgers eget gebyr. Begge sider regnes med de samme offentlige formler. Forsyningens dokumenterede alternativ er dens belæg for, at købet er en nødvendig omkostning, og prøven står i hver evidenspakke.
Hvad det kræver: Ingen IT hos jer, men svar på fire spørgsmål om jeres net. Sælger og køber er parterne; Celembi screener, matcher og dokumenterer, er ikke part i handlen og holder aldrig jeres penge.

Kilder

Antallene er optalt fra offentlige data bygget 5. oktober 2026 og er antal steder, ikke varme, og omkring 3 % er samme sted registreret to gange; en rangering fra skrivebordet er et skøn. Design og godkendelse af et projekt ligger hos forsyningen og dens rådgivende ingeniør. Celembi screener, matcher og dokumenterer handel med overskudsvarme og er aldrig part i handlen.