Celembi · 14. oktober 2026 · Del af guiden Overskudsvarme - den komplette guide

Afsætning af overskudsvarme fra et mejeri: ja mod gas, nej mod flis om vinteren

Et mejeri 2,5 km fra nettet har 15.000 MWh kølevarme om året ved 18 °C. Mod en gaskedel er det en handel. Mod en fliskedel afviser motoren fem vintermåneder.

Det er et typisk spørgsmål om afsætning af overskudsvarme, og svaret afhænger mindre af kilden end af, hvad forsyningen ellers ville fyre med. Her er hele regnestykket fra Celembis deterministiske motor, med alle forudsætninger synlige, så en driftschef kan rette dem til sit eget anlæg. Anlægget er en arketype fra beregnerens profil for et mejeri, ikke en bestemt virksomhed.

Anlægget og forudsætningerne

Ved 18 °C kan veksleren ikke varme returvandet op, så en varmepumpe skal løfte al varmen til 75 °C. Motoren regner pumpens effektfaktor (COP) efter Energistyrelsens metode i teknologikataloget: 3,61 for den her kombination af temperaturer. Elprisen til løftet er spotprisen plus 200 kr. pr. MWh i tariffer og afgift, delt med COP, plus 10 kr. i drift, måned for måned.

To alternativer, to svar

Samme mejeri, samme ledning, to forskellige forsyninger: en, der ellers fyrer med flis, og en, der fyrer med naturgas.

Mod gaskedlen er svaret ja: varmepumpen tjener sig hjem på 7,5 år, og ledningen på 2,9 til 6 år af den samlede gevinst. Mod fliskedlen er svaret nej: sælgers netto er 21 kr. pr. handlet MWh, før varmepumpen på 11,3 mio. kr. er betalt.

Hvorfor vinteren falder ud

Prisen ligger midt mellem sælgers mindstepris og forsyningens højeste varmepris. Sælgers mindstepris er de 70 kr. plus varmepumpens el, og den følger elprisen. I januar er spotprisen i tabellen 580 kr. pr. MWh, og mindsteprisen bliver 296,14 kr. Det er over de 292,68 kr., en flisforsyning højst kan betale efter tabet, så måneden handles ikke. Det samme gælder december, hvor mindsteprisen er 304,45 kr. I februar, oktober og november ligger mindsteprisen under grænsen (279,51, 265,66 og 285,05 kr.), men prisen midt imellem giver efter Celembis gebyr på 5 % mindre end mindsteprisen. Sælger ville tabe på måneden, så motoren bogfører den som 0.

Det giver et skævt billede for en flisforsyning: varmen er dyrest at løfte i de måneder, hvor forsyningen har mest brug for den. Om sommeren er elprisen lav, og handlen går igennem, men så aftager nettet mindre end mejeriet leverer. Tilbage står marts til september, og det bærer ikke en varmepumpe.

Mod gaskedlen ændrer CO₂-afgiften billedet. Motorens sats på 860,3 kr. pr. ton giver 154,85 kr. pr. MWh oven i brændslet, og forsyningens højeste pris kommer over sælgers mindstepris i alle tolv måneder. Se også vores gennemgang af CO₂-afgiften frem mod 2030.

Hvad det betyder for forsyningen

Forsyningen kan kun indregne nødvendige omkostninger i varmeprisen (varmeforsyningslovens § 20, stk. 1), og i tilsynets praksis er målestokken for købt varme substitutionsprincippet: prisen må ikke overstige forsyningens eget alternativ. Motoren håndhæver det som en grænse, og en måned over grænsen bogføres som 0. De 300 og 400 kr. i tabellen er motorens nøgletal, ikke forsyningens substitutionspris. Den opgøres som substitutionsanlæggets samlede gennemsnitsomkostning, kapitalomkostninger medregnet, og den er forsyningens egen. Med det tal i stedet kan svaret flytte sig, se hvad ophævelsen af prisloftet betyder.

Et nej er også et resultat. Spørger bestyrelsen, hvorfor mejeriet tæt ved ikke leverer varme, er svaret en tabel med forudsætninger, ikke en fornemmelse. Og den slags nej kan nås på en eftermiddag, før nogen bruger penge på et forprojekt.

Ledningen: Regeringen meddelte 3. oktober 2026, at den ændrer lånebekendtgørelsen, så kommuner kan optage lån eller stille garanti for lån til fjernvarmerør med en løbetid på op til 45 år i stedet for 30. Ændringen forventes at træde i kraft 1. december 2026. Samme dag foreslog regeringen 200 mio. kr. mere til Fjernvarmepuljen i finanslovsforslaget for 2027, og det forslag er ikke vedtaget. En længere løbetid fordeler ledningens pris over flere år, men den flytter ikke vintermånederne i flis-casen: de falder på prisen, ikke på ledningen.

Hvor tallene stopper

• Spotpriserne er fra 2025. Varmepumpens el følger spotprisen, så et dyrere elår skubber flere måneder ud, og et billigere trækker dem ind. Regn om på jeres egne priser.
• Sommeren er en øvre grænse. Motoren antager, at nettet ikke har affald, sol eller anden grundlast om sommeren. Har det, er der mindre plads til mejeriets varme.
• Investeringerne er skøn. Varmepumpen er beregnerens estimat, og ledningen er Energistyrelsens usikkerhedsspænd for en ledning på 1 til 5 MW. Forsyningens egen tilslutning er ikke med. Hvem der betaler hvad, aftales mellem parterne.
• Ledningstabet er en sats. 1 % pr. km er Energistyrelsens sats for 1 til 20 MW. Med rørdimension og temperaturer regner motoren tabet for begge rør, som vi viste i indlægget om afstand.

Konklusionen: En lavtemperaturkilde, der skal løftes med el, passer bedst til en forsyning, hvis alternativ er dyrt om vinteren. Mod flis er svaret i den her profil nej. Mod gas er det ja. Det afgørende tal er forsyningens eget alternativ, måned for måned.

Kilder

1. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen (3. oktober 2026)
2. LBK nr 465 af 07/05/2026: Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning - Retsinformation
3. Energistyrelsen: Technology Data for Transport of Energy
4. Energistyrelsen: Technology Data for Generation of Electricity and District Heating

Tallene er vejledende overslag fra Celembis beregningsmotor på 2025-spotpriser og erstatter ikke en projektering. Design og godkendelse ligger hos det rådgivende ingeniørfirma. Celembi er en markedsplads og matching-motor, ikke en central modpart - sælger og køber er parterne i handlen.