Risiko ved overskudsvarme: hvem bærer den, hvis kilden lukker?

Når en bestyrelse ser på en kilde til overskudsvarme, er det første spørgsmål sjældent prisen. Det er: Hvad gør vi, hvis virksomheden lukker eller flytter produktionen?

Spørgsmålet er rimeligt. Overskudsvarme kommer fra en produktion, forsyningen ikke styrer, og som ejeren kan ændre af grunde, der intet har med fjernvarme at gøre. Samtidig er risiko ved overskudsvarme i højere grad blevet forsyningens egen. Prisloftet på overskudsvarme er afskaffet med virkning fra 1. juli 2025 (lov nr. 738/2025), og bemærkningerne til lovforslaget siger, at ansvaret for at udnytte overskudsvarme økonomisk ansvarligt nu i højere grad ligger hos varmeforsyningsvirksomhederne. Forsyningen skal stadig kunne vise, at et køb er en nødvendig omkostning (varmeforsyningslovens § 20, stk. 1). Her er det svar, vi kan give, og det sted, hvor tallet løber ud.

To risici, der ofte bliver blandet sammen

Når nogen spørger "hvad hvis kilden lukker?", dækker det i praksis over to forskellige spørgsmål:

Varmen: Er husene varme den måned, hvor kilden står stille?
Pengene: Hvem står med regningen for det udstyr, der blev bygget til netop den kilde, når den forsvinder, før udstyret er betalt?

Det første er et spørgsmål om kapacitet. Det andet er et spørgsmål om, hvem der ejer varmepumpen, veksleren og ledningen, og over hvor mange år de skal betales. De to har forskellige svar, og en diskussion, der behandler dem som ét, ender let i et nej til begge.

Varmen: alternativet er ikke væk

Husene skal være varme i den måned, kilden står stille, så kapaciteten til at dække den måned skal findes i forvejen eller bygges. Det er forsyningens egen planlægning, og den ændrer overskudsvarmen ikke på.

Det er her, måden en handel er skruet sammen på, gør en forskel. I den model, Celembi bygger, er der intet abonnement, ingen bindingsperiode og ingen opsigelse; kun en accepteret handel binder, i højst en måned. Handelsprisen prøves hver måned mod forsyningens dokumenterede alternativ; der er ingen lang fast pris. Alternativet er altså ikke noget, forsyningen afvikler, når overskudsvarmen kommer. Det er den målestok, hver måneds pris holdes op imod. Falder overskudsvarmen bort, skal ingen kontrakt genforhandles.

Lukker kilden midt i en accepteret handel, bærer sælger den måned. Udebliver leveringen ensidigt, følger det af vilkårenes § 5, hvad sælger skylder forsyningen. Fejl på sælgers eget anlæg og ændrede priser er ikke force majeure.

Det fjerner ikke risikoen. Det gør den synlig og begrænset til den måned, den indtræffer, i stedet for at den ligger gemt i en aftale med en fast pris over mange år.

Bemærk: Sælgere af overskudsvarme har siden 1. juli 2025 været ude af reglen om nødvendige omkostninger (LBK nr. 465 af 7. maj 2026 § 20, stk. 1, 3. pkt.; lov nr. 738/2025).

Pengene: her løber tallet ud

Udstyr til overskudsvarme betales én gang og afskrives over mange år. En varmepumpe, en veksler og en ledning til en kilde er typisk regnet hjem over en længere periode end den måned, en handel binder. Lukker kilden i år fire, har udstyret stadig en restværdi, og den restværdi tilhører nogen.

Hvem, afhænger af, hvem der ejer udstyret, og hvad parterne har aftalt om det. Hvis sælger ejer varmepumpen, ligger restværdien hos sælger. Ejer forsyningen ledningen, ligger den del hos forsyningen og i sidste ende i varmeprisen. Hvor langt en ledning kan betale sig, og hvad den taber undervejs, har vi gennemgået i indlægget om afstand og ledning; restværdien efter en lukning er et andet tal.

Det tal kan vi ikke give på forhånd. En månedlig prisregel siger, hvad varmen er værd den måned, der handles. Den siger ikke, hvor længe en bestemt fabrik bliver liggende, og ingen offentlig formel gør det. Projektering, dimensionering, hydraulik og godkendelse bliver hos forsyningens eller virksomhedens rådgivende ingeniør; Celembi afleverer en datapakke. Hvordan restværdien skal fordeles, er derfor ikke noget, en beregner kan afgøre.

Spørgsmålene, branchen ikke har ét svar på

Vi har set forskellige løsninger nævnt i branchen, og vi tror ikke, der findes én, der passer på alle net. Disse spørgsmål står stadig åbne:

Hvem bør eje udstyret? Sælger, forsyningen eller en tredjepart. Den, der ejer det, bærer restværdien, og den, der bærer restværdien, vil have det afspejlet i prisen.
Hører en lukning med i den samfundsøkonomiske vurdering? Et fjernvarmeprojekt på 0,25 MW eller derover skal godkendes af kommunen efter projektbekendtgørelsen. Om og hvordan et scenarie med en lukket kilde skal indgå i det grundlag, er et spørgsmål til kommunerne og Energistyrelsen, ikke noget vi kan afgøre. Hvordan godkendelsen hænger sammen med en handel, står i indlægget om salg af overskudsvarme.
Hvad viser forsyningen, hvis kilden lukker? Kravet om nødvendige omkostninger gælder også en investering, der blev bygget til en kilde, som siden forsvandt. Hvilket grundlag forsyningen bør kunne vise frem, er et spørgsmål til Forsyningstilsynet.
Hvem vurderer kildens restlevetid? Virksomheden kender sine egne planer bedst, men har ikke altid lov eller lyst til at dele dem. En tilbagebetalingstid, der er kortere end den levetid, begge parter tror på, er et fælles mål, men det kræver, at nogen sætter et tal på.

Det, vi kan sige, er, at spørgsmålet bliver lettere at tage stilling til, jo tidligere det stilles. En screening af et område, der viser, hvilke kilder der findes, hvor langt væk de ligger, og hvad de kan være værd, giver bestyrelsen noget at stille spørgsmålet til, før nogen har bygget noget (se indlægget om screening af overskudsvarme).

Næste skridt

Spørgsmålet om restværdien har ikke ét svar, og vi tror, det skal besvares i branchen, af forsyninger, virksomheder, kommuner og myndigheder sammen. Del gerne indlægget med jeres bestyrelse eller rådgiver, og tag det med til den næste snak om en kilde i jeres område.

Beregn jeres tal Book et møde

Hvad det er værd: Et tal pr. måned, der handles, ikke en garanti for kildens levetid. Prisen prøves hver måned mod forsyningens alternativ, se ofte stillede spørgsmål og evidens og efterprøvning.
Hvad det koster: Sælger betaler 5 % af bruttoværdien ekskl. moms, kun når en handel lukkes; forsyningen faktureres aldrig gebyr, heller ikke for screening, og sælgers mindstepris indeholder sælgers eget gebyr. Begge sider regnes med de samme offentlige formler. Forsyningens dokumenterede alternativ er dens belæg for, at købet er en nødvendig omkostning, og prøven står i hver evidenspakke.
Hvad det kræver: Ingen IT hos jer. Sælger og køber er parterne; Celembi screener, matcher og dokumenterer, er ikke part i handlen og holder aldrig jeres penge.

Kilder

Indlægget er vejledende og bygger på offentligt tilgængelige kilder. Det er ikke juridisk rådgivning, og hvordan en lukket kilde skal behandles i en konkret sag, afgør de relevante myndigheder. Celembi screener, matcher og dokumenterer handel med overskudsvarme og er aldrig part i handlen.