Overskudsvarme til små varmeværker: fire steder i byen, som sjældent bliver regnet igennem

Ved et typisk lille fjernvarmeværk står fire steder i de offentlige registre, der kan have overskudsvarme, og et lille værk har sjældent folk til at regne dem igennem.

Overskudsvarmen blæser ud gennem taget på supermarkedets køleanlæg og fra fabrikken i udkanten af byen. Hver dag. Lidt længere nede ad vejen laver værket varmen en gang til, på halm, flis eller el, og forbrugeren betaler. Overskudsvarme til små varmeværker handler sjældent om én stor kilde. Det handler om en håndfuld steder tæt på værket, som værket sjældent har haft tid til at regne på. Her er, hvad de offentlige data viser for de små net, ét net regnet igennem uden navne, og hvad en områdescreening giver et lille værk.

Hvad de offentlige data viser for 260 små net

Energistyrelsens energiproducenttælling for 2025 har 358 fjernvarmenet. Ved hvert net har vi talt de steder i de offentlige registre, der kan have overskudsvarme, i eller tæt ved nettets forsyningsområde.

260 af de 358 net er små efter vores egne grænser. Tilsammen leverede de omkring 4,1 TWh i 2025. Det typiske lille net leverede omkring 12 GWh, og halvdelen ligger mellem 6 og 23 GWh. Det er tal fra de offentlige filer, ikke fra en screening:

Omkring 1.500 mulige steder ligger ved de 260 net, med en median på 4 pr. net. Halvdelen af nettene har mellem 2 og 8, og 20 net har ingen.
Uden supermarkederne er medianen 2, og 188 af de 260 net har mindst ét sted, der ikke er en butik.
Omkring halvdelen ligger inde i et vedtaget forsyningsområde for fjernvarme, og 681 ligger under 2 km fra værket. Et forsyningsområde er kommunens plan for, hvor der må forsynes med fjernvarme, ikke et bevis på, at der ligger en ledning.
Fordelt på type er det 662 supermarkeder, 549 industrivirksomheder og -bygninger, 84 bryggerier, 54 renseanlæg, 48 slagterier, 42 mejerier, 22 fiskeindustrier og 37 andre (asfaltfabrikker, bagerier, mindre datacentre, krematorier og et kølelager).
Værkerne fyrer mest med flis (78 net), en eldrevet varmepumpe (65) eller halm (57). Resten fyrer mest med naturgas, træpiller, biogas, elkedel eller olie.

Bemærk: Tallene er antal steder, ikke varme. Et supermarked og et slagteri tæller ens, og et sted på listen kan sagtens vise sig ikke at have varme at levere. Et net er lille i vores inddeling, når det leverede under 50 GWh i 2025, og hverken tællingen eller vores liste over anlæg i drift viser overskudsvarme i nettet i dag.

Ét lille net regnet igennem

Tag et af de 20 net, der ligger præcis på medianen med fire mulige kilder. Vi nævner hverken nettet eller virksomhederne, for pointen er mønsteret, ikke adressen. Nettet ligger i DK1 og leverede omkring 20 GWh i 2025, og næsten al varmen kom fra halm.

De fire steder er én miljøgodkendt industrivirksomhed og tre supermarkeder. Alle fire ligger inde i nettets forsyningsområde eller lige ved kanten af det, og tre af dem ligger under 2 km fra værket. Et supermarkeds varme bruges først i butikken selv. Om industrivirksomheden har varme tilovers, og ved hvilken temperatur, siger registrene ikke noget om.

Halmkedlen er den, en lille kilde skal være billigere end, også efter sin egen varmepumpe og stikledning. Det er ikke en liste, der kræver et forprojekt pr. sted. Det er fire steder at screene og fire tal fra værket. Svaret kan godt blive nej for alle fire. Så ved værket det, og det kan vise, hvorfor.

Hvad en områdescreening giver et lille værk

For et lokalt værk uden planlægningsafdeling er tilbuddet kort: vi screener, beregner afregningsgrundlaget og dokumenterer. En områdescreening består af fire dele:

En rangering fra skrivebordet. Alle mulige kilder i området rangeres ud fra offentlige data: type, størrelse, afstand og om de ligger i forsyningsområdet. Rangeringen er et skøn og står som et skøn.
Screening på stedet. Vi besøger stederne i rangeringens rækkefølge, så mange som området kræver, cirka en time pr. sted, hvor vi med virksomheden ser på køling eller proces, temperatur, og om der er plads til veksler og måler.
Virksomhedens skriftlige ja. Ingen rapport om et sted går videre til værket, før virksomheden har sagt ja skriftligt.
Én områderapport. Værket får én rapport, der rangerer kildetyperne i området efter gevinsten at dele mod værkets alternativ og først nævner en enkelt kilde ved navn, når den har sagt ja skriftligt. Begge sider regnes med de samme offentlige formler, så værket eller dets rådgiver kan regne tallene efter.

Bliver det til en handel, kører den én måned ad gangen, og prisen prøves hver måned mod værkets alternativ. Hver måned beregner vi afregningsgrundlaget og dokumenterer det, og kilden fakturerer værket. Tilslutningen og leveringsaftalen aftaler værket med kilden, og design, dimensionering og projektforslag ligger hos værkets rådgivende ingeniør, som får datapakken.

Fire tal kan kun værket selv give: varmebehovet om sommeren, frem- og returtemperatur om sommeren og om vinteren, alternativprisen om sommeren og om vinteren, og hvor nettet kan tage imod varme og hvor meget. Uden dem er enhver beregning et skøn.

Hvad bestyrelsen kan få at se

Pligten til at regne på overskudsvarmen gælder de store. Cost-benefit-analysebekendtgørelsen (BEK nr. 1167) gælder industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre over bestemte grænser i megawatt, og de fleste steder i en lille by ligger under dem. Loven pålægger heller ikke værket at lede efter de små kilder.

Værket kan kun indregne nødvendige omkostninger i varmeprisen (varmeforsyningslovens § 20, stk. 1). Siden 1. juli 2025 er sælgere af overskudsvarme ude af den regel (lov nr. 738/2025), men værket er stadig bundet af den. Værkets alternativ er en del af dets belæg for, at et køb er en nødvendig omkostning; om det er nok, afgør Forsyningstilsynet. Vi har skrevet mere om prisloftets afskaffelse, om hvad afstanden betyder for ledningen og om screening af et mellemstort net.

Et lille værk har en bestyrelse, der en dag kan blive spurgt, hvorfor varmen fra byens egne butikker og fabrik ikke blev brugt. En rangering, et antal besøg og et ja eller nej pr. sted er et svar, der kan lægges frem og efterprøves, også når svaret er nej.

Et typisk lille net har en håndfuld mulige kilder i registrene, og de fleste ligger tæt på værket. Registrene kan ikke selv sige, hvilke der har varme at levere. For et lille værk er overskudsvarme et spørgsmål, der kan besvares på få besøg, når hele området ses igennem på én gang.

Næste skridt

Vil I vide, hvad der ligger i jeres by, så ring til os, så tager vi en snak om, hvordan en screening af jeres område kunne se ud. Beregneren viser, hvordan prisen regnes, og den kræver ingen konto. Del gerne indlægget med jeres bestyrelse eller rådgiver.

Beregn jeres tal Book et møde

Hvad det er værd: Et områdeoverblik med en rangering fra offentlige data, markeret som skøn og ikke en garanti, og et ja eller nej pr. screenet sted. Prisen på en handel prøves hver måned mod værkets alternativ, se ofte stillede spørgsmål og evidens og efterprøvning.
Hvad det koster: Sælger betaler 5 % af bruttoværdien ekskl. moms, kun når en handel lukkes; forsyningen faktureres aldrig gebyr, heller ikke for screening, og sælgers mindstepris indeholder sælgers eget gebyr. Begge sider regnes med de samme offentlige formler. Forsyningens dokumenterede alternativ er dens belæg for, at købet er en nødvendig omkostning, og prøven står i hver evidenspakke.
Hvad det kræver: Ingen IT hos jer, men fire tal fra jeres drift. Sælger og køber er parterne; Celembi screener, matcher og dokumenterer, er ikke part i handlen og holder aldrig jeres penge.

Kilder

Antallene er optalt fra offentlige data fra 27. oktober 2026 og er antal steder, ikke varme; en rangering fra skrivebordet er et skøn. Design og godkendelse af et projekt ligger hos værket og dets rådgivende ingeniør. Celembi screener, matcher og dokumenterer handel med overskudsvarme og er aldrig part i handlen.