Udnyttelse af overskudsvarme i en stor forsyning: 42 mulige steder, og hvilke der kan betale deres egen ledning
Ved en typisk stor forsyning med lidt overskudsvarme i dag står 42 steder i de offentlige registre, der kan have overskudsvarme. Spørgsmålet er, hvilke af dem der kan betale deres egen ledning.
Overskudsvarmen blæser ud gennem taget på butikkernes køleanlæg, fra vaskeriet og fra fabrikkerne i byens erhvervskvarterer. Hver dag. Et stykke derfra laver forsyningen varmen en gang til, og forbrugeren betaler. En stor forsyning har sin egen planlægning og kender sine store kilder. Udnyttelse af overskudsvarme fra de mange mindre steder er et andet spørgsmål: hvert sted giver lidt, og gevinsten fra det skal helst kunne bære sin egen stikledning og varmepumpe.
Hvad de offentlige data viser for ti store net
Grundlaget er Energistyrelsens energiproducenttælling for 2025 og de steder i de offentlige registre, der kan have overskudsvarme, i eller tæt ved nettets forsyningsområde. Ti af de 358 net er store forsyninger med lidt overskudsvarme i dag efter vores egne grænser. Tilsammen leverede de omkring 4,0 TWh i 2025. Det typiske af dem leverede omkring 360 GWh, og halvdelen ligger mellem 306 og 536 GWh. Det er tal fra de offentlige filer, ikke fra en screening:
- Godt 500 mulige steder ligger ved de ti net, med en median på 42 pr. net. Halvdelen af nettene har mellem 37 og 67.
- Uden supermarkederne er medianen 26,5 steder pr. net, og alle ti net har steder, der ikke er butikker.
- 429 ligger inde i et vedtaget forsyningsområde for fjernvarme, og 95 ligger under 2 km fra et af nettets værker. Et forsyningsområde er det område, kommunen har planlagt til fjernvarme, ikke et bevis på, at der ligger en ledning ved stedet.
- Fordelt på type er det 246 supermarkeder, 195 industrivirksomheder og -bygninger, 16 renseanlæg, 15 bryggerier, 13 vaskerier, 7 fiskeindustrier, 6 bagerier og 19 andre (blandt andet asfaltfabrikker, krematorier, mejerier, slagterier og kølelagre).
- Fire af nettene fyrer mest med affald, fire med flis og to med andet.
Bemærk: Tallene er antal steder, ikke varme. Et sted på listen kan sagtens vise sig ikke at have varme at levere. Et net er en stor forsyning med lidt overskudsvarme i vores inddeling, når det leverede mindst 250 GWh i 2025, under 10 % af varmen var overskudsvarme, og vores liste over anlæg i drift ikke viser et anlæg, der leverer overskudsvarme til nettet.
Hvorfor vi ikke regner ét net igennem her
For de små og de mellemstore net har vi vist ét net uden navne. Her er der kun ti, og et net på den størrelse er let at genkende på sit brændsel og sit prisområde. Pointen er mønsteret, ikke adressen.
Mønsteret er, at en stor forsyning sjældent mangler mulige steder i registrene. Den har mange, og næsten halvdelen er supermarkeder. Beregnerens eksempel på én butik er 86 MWh om året, og en butiks varme bruges først i butikken selv. Om en fabrik eller et vaskeri har varme tilovers, og ved hvilken temperatur, siger registrene ikke noget om.
Hvilke steder kan betale deres egen ledning
Det første spørgsmål for hvert sted er, om gevinsten fra netop dét sted kan betale stedets egen stikledning og varmepumpe. Et sted med lidt varme kan være billigt pr. MWh og alligevel ikke betale sin egen tilslutning. Derfor rangerer områderapporten kildetyperne i to trin: først efter om gevinsten fra ét sted kan betale stikledningen og varmepumpen, dernæst efter gevinsten pr. MWh mod forsyningens alternativ. I kroner og MWh, aldrig i point. Hvem der betaler tilslutning, ledning og varmepumpe, aftaler parterne selv.
Gevinsten afhænger af, hvilken varme en kilde fortrænger. Hvilken varme en kilde ville fortrænge en given måned, og hvad den koster, ved forsyningen selv. Det er forsyningens dokumenterede alternativ, og det er det tal, prisen prøves mod. Månedsreglen giver én årspris, kendt før året og prøvet hver måned mod alternativet; ligger alternativet lavere en måned, afregnes måneden til alternativet.
Tabet i ledningen er et skøn, indtil en part giver sin ledning eller sit målte tab. Mere om afstand og ledning.
Hvad en områdescreening giver en stor forsyning
For en stor forsyning med egen planlægning er tilbuddet de mindre kilder, I peger på, med Evidenspakken for hver måned. Vi rangerer de mulige kilder i området ud fra offentlige data som et skøn. Forsyningen peger på de steder, den vil have screenet, og stryger resten, og nettets plads i sine måneder sætter, hvor mange der kan tages med.
Et sted screenes på virksomhedens egne tal, fotos eller måledata, og vi besøger stedet, når tallene kræver det. Den første kontakt til en virksomhed om dens varme kommer fra virksomheden selv, fra forsyningen eller fra den rådgiver, der sendte sagen, aldrig fra os på eget initiativ. En virksomheds rapport går først til forsyningen efter virksomhedens eget skriftlige ja, og områderapporten nævner en enkelt kilde ved navn først, når den har sagt ja skriftligt. Samme fremgangsmåde er beskrevet for et mellemstort net og for små varmeværker.
Bliver det til en aftale, binder den for ét prisår ad gangen, når både sælger og forsyning har accepteret årsprisen. Hver måned beregner vi afregningsgrundlaget, og Evidenspakken for den afregnede måned dokumenterer det, så det kan genberegnes og efterprøves. Kilden fakturerer forsyningen. Projektering, dimensionering og godkendelse bliver hos forsyningens rådgivende ingeniør, som får datapakken.
Fire tal kan kun forsyningen selv give: varmebehovet om sommeren, frem- og returtemperatur om sommeren og om vinteren, forsyningens alternativ, og hvor nettet kan tage imod varme og hvor meget. Uden dem er enhver beregning et skøn.
Hvad bestyrelsen kan få at se
Cost-benefit-analysebekendtgørelsen (BEK nr. 1167) kræver i bestemte tilfælde, at industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre over bestemte grænser i megawatt analyserer, om overskudsvarmen kan udnyttes. De fleste butikker og mindre virksomheder ligger under grænserne.
Forsyningen kan kun indregne nødvendige omkostninger i varmeprisen (varmeforsyningslovens § 20, stk. 1). Siden 1. juli 2025 gælder reglen ikke længere for sælgeren af overskudsvarme (lov nr. 738/2025). Forsyningen bærer risikoen for at betale mere, end nødvendige omkostninger kan begrunde, og Forsyningstilsynet kan efterprøve prisen bagefter. Forsyningens dokumenterede alternativ er en del af dens belæg for prisen; om det er nok, afgør Forsyningstilsynet. Vi har skrevet mere om prisloftets afskaffelse.
En stor forsyning med godt 40 mulige steder i registrene kan en dag blive spurgt, hvorfor varmen fra byens butikker, vaskerier og fabrikker ikke blev brugt. En rangering af kildetyperne, de steder forsyningen pegede på, og et ja eller nej pr. screenet sted er et grundlag, der kan lægges frem og efterprøves, også når svaret for de fleste steder er nej.
Det svære for en stor forsyning er at sortere de mange steder: hvilke kan betale deres egen ledning, og hvilke slår forsyningens eget alternativ i de måneder, nettet har plads. Det kan besvares type for type, før nogen sætter et projekt i gang.
Næste skridt
Vil I vide, hvordan de mindre kilder i jeres område ser ud, så læs om pilot for forsyninger og tag en snak med os om, hvordan en screening af jeres område kunne se ud. Køber forsyningen allerede overskudsvarme, så tag Pristesten. Beregneren viser, hvordan prisen regnes, og den kræver ingen konto. Del gerne indlægget med jeres bestyrelse eller planlægning.
- Hvad det er værd
- Et områdeoverblik med en rangering fra offentlige data (det er et skøn) og et ja eller nej pr. screenet sted. Én årspris, kendt før året og prøvet hver måned mod forsyningens alternativ: se Månedsreglen. Dokumentationen for hver måned står under evidens og efterprøvning.
- Hvad det koster
- Sælger betaler Celembi 10 % af sin gevinst over mindsteprisen, intet i en måned uden gevinst og højst 250.000 kr ekskl. moms pr. anlæg i et prisår; forsyningen faktureres aldrig, heller ikke for screening. Resten står på priser.
- Hvad det kræver
- Ingen IT hos jer, men fire tal fra jeres drift. Sælger og køber er parterne; Celembi screener, matcher og dokumenterer, er ikke part i handlen og holder aldrig jeres penge.
Kilder
- Energistyrelsen: Energiproducenttællingen 2025, datafil (leveret varme og brændsler pr. fjernvarmenet)
- Miljøstyrelsen: Digital MiljøAdministration (DMA), register over miljøgodkendte virksomheder
- OpenStreetMap-bidragydere (ODbL)
- Plan- og Landdistriktsstyrelsen: Plandata.dk, vedtagne forsyningsområder for fjernvarme
- LBK nr. 465 af 7. maj 2026: Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven), § 20, stk. 1 - Retsinformation
- Lov nr. 738 af 20. juni 2025 (ændring af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1) - Retsinformation
- BEK nr. 1167 af 02/10/2025: Bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre - Retsinformation